Rio 2016

Grimt uheld: Fransk OL-gymnast brækker skinnebenet i skæv landing

Grimme scener ramte gymnastikarenaen i Rio, da en fransk gymnast brækkede skinnebenet.

ADVARSEL: Stærke billeder i klippet over artiklen

Der blev helt stille i den olympiske Arena i Rio, da den franske gymnast Samir Ait Said landede forkert i spring over hest-disciplinen.

Smældet, da han landede på madrassen, brækkede nemlig franskmandens skinneben.

Ait Said blev båret ud af arenaen på en båre, hvor han sågar havde overskud til at hilse på publikum, der klappede ham ud.

I 2013 blev den 26-årige franskmand europemester i ringe og vandt to år senere sølv i samme disciplin.

Efterfølgende har han fået en masse hilsener på Twitter med ønsket om god bedring.

- Vær stærk, Samir. Vi har dig i tankerne og ønsker dig hurtig bedring. En masse kærlighed fra Tio 2016-holdet, skriver OL-arrangørerne på deres officielle Twitter-profil.

- Du behøver ikke have en medalje om halsen for at være en mester, skriver billedmediet Getty Images med henvisning til hans hilsen til publikum.