EM-håndbold kvinder

Jan Pytlick: Nu må vi vinde alt

Det var en ærgelig dansk landstræner, der talte med TV 2 Sporten efter 27-25 nederlaget til Rumænien til EM.

"Det var så ærgeligt. Vi laver fejl i forsvaret og står generelt for fladt. Kamilla Kristensen bliver ramt af en dum udvisning, og så kommer Rumænien med igen. Nu bliver det rigtigt svært i mellemrunden, og vi bliver nok nødt til at vinde alle tre kampe," siger Jan Pytlick lige efter EM-braget.

"Men vi spillede okay til tider og det kan vi tage med videre," siger han fortrøstningsfuldt fra Skopje.