Håndbold

Pytlicks bøn: Kom tilbage, piger

Landstræner Jan Pytlick har ikke opgivet håbet om, at han i en nær fremtid igen kan råde over de bedste spillere i Danmark.

"Mit håb er, at alle pigerne kommer tilbage. Jeg vil gerne have alle med igen. Det skal der ikke være tvivl om," siger Jan Pytlick til sporten.tv2.dk.

"Så vi alle sammen, være med til at sikre en god fremtid for dansk kvindehåndbold. Både dem jeg har udtaget i dag og dem, der forhåbentlig kommer tilbage," siger Jan Pytlick.

Intet nag

Selvom det har været hårdt for Jan Pytlick, at så mange har sagt nej til landsholdet, bærer han ikke nag.

"Jeg har fuld respekt for, at de har foretaget det valg, de har. Og hvis de har lyst til at komme tilbage, så ser jeg intet problem i det," siger Jan Pytlick.

Det netop udtagede landshold skal spille to testkampe mod Rusland den 21. og 22. april. Efterfølgende skal Danmark spille to VM-kvalifikationskampe mod Polen.