Håndbold

AGK delte øretæver ud i Brøndby

Håndboldherrerne fra Viborg HK måtte tage imod en rungende lussing, da hol-det tirsdag aften gæstede AG København i Brøndby Hallen.

Da sidste fløjt lød, viste måltav-len 36-25 til det danske mesterhold, som var foran med 18-7 ved pausen.

Gennem hele opgøret var AG København sin jyske modstander overlegen i stort set alle spillets facetter, og spe-cielt før pausen havde Viborg-spiller-ne mere end svært ved at passere skiftevis Kasper Hvidt og Steinar Ege i målet.

Fløjspiller brillerede

Det blev der dog lavet om på efter pausen, hvor udeholdet formåede at fordoble målscoren til 21-14 på blot syv minutter.

Det var især fløjspilleren Casper U. Mortensen, der gjorde opmærksom på sig selv på måltavlen, og faktisk stod Viborg-vingen næsten for halvdelen af sit mandskabs scoringer med i alt 12 fuldtræffere. 11 af dem blev sat ind i anden halvleg.

Men ungdomslandsholdsspillerens fornemme solopræstation var i sidste ende ikke nok til at afværge Viborg HK's tredje nederlag i sæsonen, og dermed er holdet i øjeblikket placeret på en sidsteplads i den bedste danske række. AG København indtager derimod førstepladsen.