Håndbold

Investor trist over SK-lukning

Den private investor Bent Kristensen er ærgerlig over, at håndboldklubben SK Aarhus må lukke på grund af dårlig økonomi.

Efter mandagens lukning af kvindeholdet i Aarhus er han dog også skuffet over klubbens udmeldinger i forbindelse med den forestående konkurs.

"Vi er kede af at få skudt i skoen, at vi klynker og render fra aftalerne. Vi ærgrer os præcis ligeså meget, som alle andre over, at det er slut med tophåndbold på kvindesiden i Aarhus."

"Vi kan ikke som eneinvestor løfte opgaven økonomisk i SK Aarhus, derfor har vi sagt stop nu."

"Vi ventede på opbakning fra virksomheder i Aarhus og håbede og troede til det sidste på, at opbakningen ville komme, men det er den ikke," forklarer Bent Kristensen i en pressemeddelelse.