Håndbold

Poulsen afviser Deportivo-aftale

Simon Poulsen er kun en underskrift fra at skifte til Deportivo La Coruna, skriver den spanske AS.

Det er dog ingen, der har fortalt den danske landsholdsback, der afviser, at han har en mundtlig aftale i Spanien.

"Nej, jeg har ikke indgået nogen mundtlig aftale med dem. Det kender jeg ikke noget til. Jeg ved ikke, hvorfra det kommer," siger Simon Poulsen til onside.dk

"Der er godt med interesse for mig, men der er ikke noget på plads. Det kan komme på plads inden for kort tid, men jeg tager det med ro og er sikker på, at jeg nok skal finde en god klub," siger landsholdsbacken.

Simon Poulsens kontrakt med hollandske AZ Alkmaar udløb lørdag, så han kan frit skifte til en anden klub.