OL-landshold varmer op på Fyn

Danmarks kvindelandshold i håndbold tester formen forud for OL med to kampe mod Angola afviklet i henholds-vis Gudme og Faaborg på Fyn.
Det danske landshold er netop nu i træningslejr forud for Netbuss Scandi-navian Open som indledes torsdag i Nor-ge, men landstræner Jan Pytlick glæder sig over de sidste træningskampe inden OL-afrejsen den 25. juli.
"Det er super for os at få de to testkampe, for Angola er jo en modstander med en spillestil, vi normalt ikke spiller mod," siger Jan Pytlick i en pressemeddelelse.
"De spiller en anderledes og mere dynamisk form for håndbold, og jeg synes, det er perfekt, at vi kan møde et hold som Angola så kort før afrejsen til OL," tilføjer Pytlick.
De to kampe spilles 19. juli kl. 19.00 i Gudme og 20. juli kl. 19.00 i Fåborg. Der er gratis adgang for alle.