Randers HK snupper sejr over tamme FC Midtjylland

16x9
Randers HK støder lørdag sammen med FC Midtjylland i årets første kamp Foto: Scanpix

Randers HK formåede lørdag eftermiddag at udnytte, at FC Midtjylland ikke har været samlet særlig lang tid efter EM-slutrunden.

Randers havde nemlig ikke en eneste spiller med til EM, mens Midtjylland havde otte.

Dermed fik Randers HK en flot sejr på 22-18 over forhåndsfavoritterne fra FC Midtjylland.

FC Midtjylland kom aldrig i gang i kampen, hvilket gjorde, at Randers HK kunne styre kampen fra start.

Det blev aldrig til den helt store føring for hjemmeholdet, men Randers kunne dog gå til pause med en føring på tre mål.

FC Midtjylland kom bedre med i 2. halvleg og havde da også chancen for at udligne flere gange. Men symptomatisk for midtjyderne ville bolden bare ikke forbi Randers' målvogter Marianne Lundby, der stod en fremragende kamp med en redningsprocent på 42.

Det var Midtjyllands Line Jørgensen, der holdt dem inde i kampen, men det var ikke nok.

For Randers HK var en storspillende Johanna Westberg en væsentlig faktor for, at Randers kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.

Under artiklen kan man se livebloggen fra hele kampen.