VM håndbold

Brasser-lækkerier! Se VM’s smukkeste scoring i topkamp

Jessica Quintino lavede en smuk fløjscoring, da Brasilien besejrede Tyskland i VM's Gruppe C

Se VM i håndbold på TV 2 PLAY.

Det var to gode forsvar og to danske trænere, der stod overfor hinanden i rundens topkamp i Gruppe C i Kolding ved kvindernes VM i Danmark. Men det var en enkelt detalje af Jessica Quintino, der stjal billedet.

Brasiliens højre fløj lavede hårdt presset en smuk fløjscoring, da hun først truede en skruebold uden om målmanden, men i stedet smed bolden med gevind hen over Tysklands målvogter Clara Woltering.

Det udløste et enormt jubelbrøl - og på bænken var Morten Soubak endda tæt på at belønne det med et smil …

Verdensmestrenes træner kunne dog smile til sidst, da det lykkedes Brasilien at vinde opgøret med 24-21 mod Jakob Vestergaards Tyskland, og dermed deler Brasilien førstepladsen i Gruppe C med Frankrig.

Begge hold har fem point, mens Sydkorea følger efter med fire point efter 35-17 over Congo, mens Tyskland nu er presset med blot to point efter tre kampe.

Se målet i tv-klippet over artiklen.