VM håndbold

Holland reddet af uret - Sverige var sekund fra sejren

Holland jagtede sejren i slutfasen, men var tæt på selv at smide det ene point væk

Se VM i håndbold på TV 2 PLAY.

En håndboldkamp varer 60 minutter. Men den kan afgøres på et enkelt sekund.

Det ved alle håndboldkendere. Men Hollands Michelle Goos glemte det tilsyneladende i tirsdagens sene kamp mod Sverige.

Det gør hun dog nok ikke igen foreløbig.

Videoen over artiklen viser, hvordan den hollandske venstrefløj er meget små marginaler fra at kaste sejren direkte hen i hænderne på Linnea Torstensson og Sverige.

Heldigvis for hollænderne var sekunderne lige præcis med dem, og den svenske sejrsscoring nåede akkurat ikke over målstregen.

Derfor sluttede det 28-28 i den glimrende kamp mellem Holland og Sverige, selvom hollænderne var foran med fem mål dybt inde i anden halvleg.

Det ene point til hver betyder, at de to hold deler førstepladsen i puljen, hvor de begge har tilspillet sig fem point efter tre kampe.

Se den spændende afslutning i tv-klippet over artiklen.