VM håndbold

Eksperternes bud: Her er VM's 1/8-finaler

Se TV 2's eksperternes bud på hvordan de otte ottendedelsfinaler kommer til at se ud efter dagens sidste gruppekamp

Se VM i håndbold på TV 2 PLAY

Spekulationernes tid er begyndt ved VM, før de sidste gruppekamp bliver spillet i dag i alle fire VM-grupper rundt om i landet. 

Hvem tager de sidste pladser i ottendedelsfinalerne? Og hvem skal møde hvem, når knockout-kampene begynder på søndag?

TV 2 SPORT's eksperter giver her deres bud, hvordan ottendedelsfinaler kommer til at se ud:

TRINE NIELSENS BUD

Ungarn - Angola
Danmark - Polen
Montenegro - Sverige 
Serbien - Holland

Frankrig - Rumænien
Brasilien - Norge
Tyskland - Spanien
Korea - Rusland

- Jeg tror ikke, Sverige kan indhente Hollands målforskel i gruppe B, og så Angola vinder Kina og snupper fjerdepladsen i den gruppe. Ungarn vinder sikkert, og så tror jeg, Danmark rejser sig igen og snupper sejren over Montenegro, siger Trine Nielsen.

- I gruppe C slår Frankrig Brasilien i kampen om førstepladsen, mens Spanien enten vinder eller spiller uafgjort mod Norge i gruppe D og tager andenpladsen der, tipper TV 2-eksperten. 

BENT NYEGAARDS BUD

Ungarn - Kina
Danmark - Polen
Montenegro - Sverige
Serbien - Holland

Rusland - Korea
Frankrig - Rumænien
Brasilien - Norge
Spanien - Tyskland

- Danmark kommer tilbage på vindersporet mod Montenegro, der imponerede mod Ungarn, men ellers ikke på nogen måder har antydet uovervindelighed. Blandt andet er det ét af VM’s hold med den mindste bredde. Spanien slår Norge i gruppe D, og Sveriges jagt på mange mål i gruppe B lykkedes ikke. Endelig vinder Frankrig dramaet mod Brasilien i gruppe C, lyder vurderingen fra Bent Nyegaard.

NIELS AGESENS BUD

Rusland - Korea 
Norge - Tyskland
Spanien - Brasilien
Rumænien - Frankrig

Montenegro - Angola
Ungarn - Polen/Holland
Danmark - Holland/Polen
Serbien - Sverige

- Danmark får ikke lirket Montenegros defensiv op, mens Holland ikke klarer at udnytte favoritværdigheden mod Polen i gruppe B. Polen-Holland ender uafgjort eller med polsk sejr, ellers så henter Sverige mod Cuba måldifferencen i forhold til Holland og tager førstepladsen. Og så møder Danmark enten Polen eller Holland, afhængig af om den kamp ender uafgjort eller med polsk sejr, tipper Agesen. 

Værd at vide om Montenegro før VM-mødet med Danmark i Boxen:

Bedste resultat ved VM: Nummer 10 ved VM i 2013 - men holdet vandt både OL-sølv og EM-guld i 2012. .

Største profiler: Højrebacken Katarina Bulatovic, højrefløj Jovanka Radicevic og bagspilleren Milena Knezevic (der nu er blevet gift og hedder Raicevic).

Topscorer ved VM: Jovanka Radicevic - 28 mål i de første fire kampe (til sammenligning har Danmarks topscorer Stine Jørgensen scoret 20 gange)

Statistik mod Danmark: Fire kampe - hvoraf Danmark har vundet de tre. Den seneste var netop 22-21-sejren i ottendedelsfinalen ved VM for to år siden.