VM håndbold

Vanvittig afslutning i stort VM-drama

To mål i kampens sidste ti sekunder, da Brasilien sikrede sig gruppesejren foran Frankrig i VM's Gruppe C

Se VM i håndbold på TV 2 PLAY

De gjorde det igen!

Verdensmestrene fra Brasilien er vinder af VM’s Gruppe C i Kolding efter ny gyserafslutning.
Tidligere i turneringen fik de udlignet mod Sydkorea i kampens sidste sekund, og fredag aften gjorde de noget tilsvarende mod Frankrig.

Brasilien førte med et mål, da Frankrig fik udlignet til 20-20 med ti sekunder tilbage.
Problemet for Frankrig var, at målscoreren var den markspiller, de havde sat ind i stedet for målvogteren. Og hun nåede ikke at blive skiftet ud med målvogteren igen, før Brasilien fra midten smed bolden i mål direkte på opgiverkast med fire sekunder igen.

Og så vandt Brasilien 21-20.

Det betyder også, at Brasilien sikrer sig gruppesejren og nu står til at møde Rumænien i ottendedelsfinalen, mens Frankrig som nummer to i gruppen skal op mod enten Norge eller Sverige fra Gruppe D.

Gruppe D bliver vundet af Rusland, der sluttede gruppespillet af emd en sejr på 30-27 over Rumænien.

Se den vilde afslutning på kampen mellem Brasilien og Frankrig i tv-klippet over artiklen og nyd en stribe redninger fra den brasilianske keeper Barbara Arenhart herunder: