VM håndbold

Gravholt: Medierne kan ikke tåle snakken om mig

Mette Gravholt gav i dag sin forklaring på, hvorfor hun har anlagt en ny stil overfor medierne.

Se det bemærkelsesværdige interview i videoen ovenfor

Mette Gravholt har været et stort samtaleemne ved slutrunden, siden hun udtalte sig negativt om landsholdets spillestil.

I flere omgange har hun ikke deltaget ved de officielle presseseancer, og efter nederlaget til Rumænien ville hun så ikke kommentere på sin egen præstation.

Torsdag fortalte hun så, hvorfor hun ikke vil snakke med pressen om egne præstationer:

- Det er min erfaring, at det kan medierne ikke tåle, siger Mette Gravholt, direkte adspurgt til, hvorfor hun nu har anlagt den nye stil.

Derfor har hun nu anlagt en helt ny stil over for pressen.

Hvordan er dit forhold til pressen så?

-Fint!

Der er bare nogle ting, du ikke vil snakke om?

- Ja.

Mette Gravholt har indtil videre haft et svingende VM, men spillede mod Rumænien en stor kamp i det danske angreb.

Selvom hun ikke vil snakke om sig selv, så vil hun dog gerne sætte ord på opgaverne der venter Danmark de kommende dage.

- Der er OL-kvalifikation på spil og hvis man ikke kan sætte sig op til det, så skal man ikke være her, siger Gravholt.

Gravholt og Danmark møder fredag Montenegro - en kamp du kan se på TV 2 fra klokken 15.30.