Håndbold

Sandra Toft klar til landskamp efter karrieretruende hjernerystelse

Sandra Toft kan lørdag få comeback på landsholdet efter den lange skadespause, der sendte hele hendes håndboldfremtid i overhængende fare.

- Nu er jeg tilbage!

Ordene kommer fra en smilende Sandra Toft, der kan gøre et længe ventet comeback i det danske mål, når håndboldlandsholdet i aften spiller EM-kvalifikationskamp mod Rusland.

Under VM i december fik landsholdets førstekeeper en alvorlig hjernerystelse, da hun blev ramt i ansigtet af et knaldhårdt skud fra den rumænske storskytte Cristina Neagu.

- Jeg har fået at vide, at den egentlig var ret slem, da jeg ikke husker omkampen mod Rumænien.

Se eller gense situationen, hvor Sandra Toft fik den karrieretruende hjernerystelse hér:

Der var nogle sorte dage oppe i Larvik, hvor jeg tænkte ’skal jeg bare droppe det?’

Sandra Toft

Hjernerystelsen holdt Sandra Toft helt væk fra håndbolden i næsten to måneder, og vejen tilbage til pladsen mellem landsholdskollegaerne og de rød-hvide netmasker har været både lang og hård for målvogteren, som tilbragte mange lange døgn for nedrullede gardiner og i komplet ro i sengen, fortæller hun til TV 2 SPORT.

- Mellem jul og nytår lå jeg bare i mørke og havde det rigtigt skidt.

Håndboldkarrieren var i alvorlig fare

Og dér, i mørket og i kampen for at komme tilbage på håndboldbanen, sneg usikkerheden på håndboldfremtiden sig ind på den 26-årige landsholdsmålvogter.

- Der var nogle sorte dage oppe i Larvik, (hvor Sandra Toft bor og spiller til hverdag, red.) hvor jeg tænkte ’skal jeg bare droppe det?’ fordi man har hørt alle de der skrækhistorier med Søs Søby og så videre. Så det var da oppe at vende.

Tvivlen og usikkerheden måtte dog vige for ambitionerne, som nu bringer Sandra Toft tilbage til landsholdet - og med sig har hun et nyt stykke tilbehør til den velkendte landsholdsdragt.

- Der er et OL i august, som jeg rigtig gerne vil med til. Jeg skal spille med en hjelm, der skal hjælpe mig i de situationer, den kan. Får jeg bolden lige på hovedet, som jeg gjorde i december, så hjælper hjelmen ikke så meget, men den dækker de lidt mere farlige områder på hovedet, hvis det skulle ske.

Hjernerystelsen sidder ikke i baghovedet

Når Sandra Toft vender tilbage til håndboldbanen som sidste skanse på landsholdet, kan holdkammeraterne regne med, at hun vil give sig lige så meget som altid; den hårde oplevelse sidder nemlig ikke dybere i målvogterens bevidsthed end som så.

- Når jeg står derinde, så tænker jeg ikke over, at jeg måske skal passe lidt ekstra på hovedet. Det er måske lidt dumt, men det tænker jeg desværre ikke så meget over, så det er jo både godt og skidt. Men har jeg ikke hjelmen på, og jeg så ryger ud, så kan det godt være, jeg ikke kan tilgive mig selv.

Udenfor banen gør Sandra Toft sig dog nogle tanker om sit eget helbred og om hjelmen, som hun håber kun er en midlertidig nødvendighed.

- I princippet er jeg helt ovenpå, men det er klart, at når det er så tæt på, og hvis man så får én til, så er det jo farligere. Jeg vil gerne lige ud over et års tid, før jeg smider hjelmen, så man kan sige, at nu er det i hvert fald ikke lige så farligt som hvis det var tættere på. Jeg håber i hvert fald, at jeg ikke skal spille med den altid.

Se om Sandra Toft får sit comeback, når TV 2 viser EM-kvalifikationskampen mod Rusland kl. 16.50.