Håndbold

Mikkel Hansen vil ikke snakke OL-medaljer: Skal vi ikke først kvalificere os?

Mikkel Hansen kræver fokus på kvalifikationen til OL i stedet for at snakke medaljer.

Husk, at du kan se Danmarks OL-kvalifikationskampe i weekenden på TV 2 og TV 2 PLAY. Fredag gælder det Kroatien, og vi starter med at sende fra klokken 20.

Den danske landsholdsprofil Mikkel Hansen har ikke lyst til allerede at snakke om en eventuel OL-slutrunde.

Program for OL-kvalifikationen:

Fredag d. 8/4:

17.00: Spanien vs. Slovenien, TV 2 SPORT
18.00: Bahrain vs. Norge, TV 2 PLAY
18.45: 2. halvleg af Bahrain vs. Norge, TV 2 SPORT
20.00: Danmark vs. Kroatien, TV 2
22.25: Studie efter kampen, TV 2 SPORT

Lørdag d. 9/4:

18.00: Kroatien vs. Bahrain, TV 2 PLAY
18.30: Sverige vs. Slovenien, TV 2 SPORT
20.30: Danmark vs. Norge, TV 2
22.20: Studie efter kampen, TV 2 SPORT

Søndag d. 10/4:

16.30: Sverige vs. Spanien, TV 2 SPORT
18.00: Norge vs. Kroatien, TV 2 SPORT
20.00: Danmark vs. Bahrain, TV 2
22.20: Studie efter kampen, TV 2 SPORT

I stedet vil han hellere fokusere på weekendens OL-kvalifikationskampe, hvor det gælder Kroatien, Bahrain og Norge.

Det står i skærende kontrast til Ulrik Wilbek, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, som i denne uge var ude at tale om OL-medaljer. Selv om landsholdet endnu ikke er kvalificeret endnu.

- Vi skal med til det OL. Det har vi også snakket med drengene om i dag. Men vi skal ikke bare med. Vi skal derover for at vinde medajler, og det er også vigtigt at sige, at det er jo ikke sådan, at det skal være en oplevelsestur.

- Jeg har også fortalt, at Copacabana - det kommer man ikke til at se, det kan ikke lade sig gøre rent logistikmæssigt. Det er håndboldhallen, man skal se, og der skal vindes medaljer, og det er det, vi går efter, lød det fra sportschefen, da han onsdag aften var med i KONTRA på TV 2 SPORT.

Danmarks modstandere i OL-kvalifikationen

Bliv klogere på de fire landshold, der kæmper om at kvalificere sig til OL i Rio. Det tæller landsholdenes olympiske historie, indbyrdes styrkeforhold mod Danmark og en chancevurdering fra håndboldekspert Bent Nyegaard.

Kroatien

Domagoj Duvnjak.

Kroatien

Olympiske deltagelser: 4 (1996, 2004, 2008 og 2012).

Bedste resultat ved OL: Vinder (1996 og 2004).

Indbyrdes statistik mod Danmark: 24 kampe - 8 sejre, 1 uafgjort og 15 nederlag.

Seneste kamp mod Danmark: Nederlag på 24-28 i kampen om 5. pladsen ved VM 2015.

Seneste sejr over Danmark: 32-21 i gruppekamp ved OL 2012.

Bent Nyegaards chancevurdering for, at Kroatien går videre til OL: 40 %

Nøglen for Kroatien: De skal ligesom Danmark vinde kampene i forsvaret. De er fysisk meget stærke. Hvis deres offensive forsvar fungerer, og deres målmænd også præsterer, så er det saftsusme også et godt hold. De har måske ikke den samme store erfaring, som de havde tidligere, men til gengæld har de en fænomenal kampgejst.

Domagoj Duvnjak er det totale omdrejningspunkt i begge ender. En sand dynamo som styrmand i offensiven og fremskudt førstemand i forsvaret. Uden Duvnjak ville Kroatien være et klart decimeret mandskab – stadig fint, men slet ikke på samme niveau som med Kiel-spilleren ombord. 

Foto: Scanpix Denmark

Norge

Bjarte Myrhol

Norge

Olympiske deltagelser: 1 (1972)

Bedste resultat ved OL: 9. plads (1972)

Indbyrdes statistik mod Danmark: 129 kampe - 35 sejre, 9 uafgjorte og 85 nederlag.

Seneste kamp mod Danmark: Nederlag på 34-30 ved Golden League i Paris i januar.

Seneste sejr over Danmark: 32-31 ved Golden League i Aalborg i 2014

Bent Nyegaards chancevurdering for, at Norge går videre til OL: 30 %

Nøglen for Norge: Der er sket en ekstraordinær fremgang i norsk håndbold. Landsholdets største force er sammenholdet og spillernes enorme energi.

Sander Sagosen fra Aalborg Håndbold bærer trods sin unge alder en meget, meget stor del af holdet. Det så vi senest ved EM i Polen.

Desuden skal Bjarte Myrhol nævnes som holdets fightende identifikationsfigur, der river fingrene i stykker, men taper dem op og kæmper videre, som en anden Morten Wieghorst i Brøndby-trøjen med blodig bandage. Hvor smerte ikke er noget, man ænser; det skal man bare videre med. Også lidt ligesom Michael V. Knudsen - der findes intet andet end en 100-procents indsats for sådanne spillere.

Foto: Scanpix Denmark

Bahrain

Husain Alsayyad har scoret 600 mål i 117 landskampe.

Bahrain

Olympiske deltagelser: 0

Bedste resultat ved OL: Har aldrig kvalificeret sig til OL. Bahrain har en enkelt deltagelse ved VM, hvor de i 2011 blev næstsidst.

Indbyrdes statistik mod Danmark: 0 kampe

Bent Nyegaards chancevurdering for, at Bahrain går videre til OL: 0 %

Nøglen for Bahrain: Der findes ikke et skattekammer under ørkensandet eller noget andet sted på kloden med en nøgle, der kan bringe Bahrain foran to af de tre nationer og videre til OL-turneringen.

Foto: Scanpix Denmark

Danmark

Mikkel Hansen og Anders Eggert.

Danmark

Olympiske deltagelser: 6 (1972, 1976, 1980, 1984, 2008 og 2012)

Bedste resultat ved OL: 4. plads (1984)

Bent Nyegaards chancevurdering for, at Danmark går videre til OL: 60 %

Nøglen for Danmark: Defensivens samarbejde med en af verdens allerbedste målmænd. Fungerer det, så ruller kontrafasen og så vinder Danmark. Det er først og fremmest forsvaret, der bliver afgørende, men ethvert hold, som har en spiller som Mikkel Hansen til rådighed, vil have opbygget en vis afhængighed til hans præstationer.

Det er uvurderligt, at DHF er lykkedes med at få OL-kvalifikationen til Herning og dansk grund. Man får ikke bedre chance – alt er lagt til rette. Det er bare at gå ud og høste frugterne af forarbejdet for at få hjemmebanefordel.

Jyske Bank Boxen gyngede sgu godt i ’14, og hvis den gynger ligeså godt her i weekenden, så er det et magisk sted at spille.

Foto: Scanpix Denmark

Men da Mikkel Hansen blev spurgt ind til eventuelle medaljer, var retorikken noget mere defensiv.

- Vi skal først lige kvalificere os til OL, skal vi ikke det, sagde bagspilleren til TV 2 SPORT.

Til gengæld spår han Danmark gode chancer for at vinde weekendens tre kampe, som alle spilles på hjemmebane. Men det kræver ifølge Mikkel Hansen, at landsholdet spiller op til deres bedste, hvis de skal vinde de to sværeste kampe mod Kroatien og Norge.

Bliv opdateret på herrelandsholdet

Håndboldmagasinet Kontra fokuserer på herrelandsholdet inden weekendens vigtige OL-kvalifikationskampe.

Se med på TV 2 SPORT onsdag d. 6/4 og torsdag d. 7/4 klokken 22.50 samt efterfølgende på TV 2 Play.

- Vi ved godt, at det er to rigtig gode hold, som også leverede bedre end os i Polen, men jeg synes også, at vi har et stærkt hold, og formår vi at spille op til vores niveau, så tror jeg også, at det er to kampe, som vi kan vinde.

- Omvendt, spiller vi ikke op til vores niveau, så er det også to kampe, som vi kan tabe. Så det bliver spændende for os alle sammen, siger Mikkel Hansen.

 Team Danmark har også udtalt, at de forventer, at herrerne kvalificerer sig til OL. Med damernes glippede OL-kvalifikation kan Danmark risikere ikke at være repræsenteret på håndbolden ved OL i 24 år.

- Det vil være en meget stor skuffelse, hvis ikke herrerne kvalificerer sig, siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen til Ritzau.

- Håndbold er en så stor og betydningsfuld sport i Danmark, at det er meget vigtigt at være med. Også fordi dansk håndbold tidligere har leveret store præstationer ved OL, påpeger hun.

Truppen til OL-kvalifikationen

Få overblikket over den danske landsholdstrup med kommentarer fra håndboldekspert Bent Nyegaard.

Målmænd:

Niklas Landin

Målmænd:

Niklas Landin, THW Kiel
Jannick Green, SC Magdeburg

- Niklas Landin er stadig top 3 i kredsen af verdensklassemålmand. Jeg håber, at han finder den rigtige balance med sit forsvar, så landsholdet igen kan få maksimalt glæde af hans ekstraordinære evner.

Jannick Green fik en chance i træningskampen mod Tyskland, men kunne ikke få et dårligt forsvar til at se bedre ud. Selvtilliden er ikke i top, og det ses.

Foto: Scanpix Denmark

Stregspillere:

Jesper Nøddesbo.

Stregspillere:

Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

- Stregspillet har ikke haft den fremtrædende rolle, jeg kunne have ønsket mig. Jesper Nøddesbo er topklasse, og Henrik Toft er stadig i en fase, hvor han udvikler sit potentiale.

 

Foto: Scanpix Denmark

Venstrefløje:

Anders Eggert spiller godt for både lands- og klubhold. Søndag spillede han sammen med resten af  Flensburg-Handewitts trup sig videre i Champions League.

Venstrefløje:

Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf

- Ingen nation kan konkurrere med kvalitet og bredde hos de danske fløj, og det gælder både til venstre og højre.

Anders Eggert er fortsat i en klasse for sig på venstrekanten. Casper U. Mortensen er i udvikling og er kommet flot igennem et klubskifte, han ikke ønskede.

Foto: Scanpix Denmark

Venstrebacks:

Mikkel Hansen.

Venstrebacks:

Mikkel Hansen, Paris Handball
Michael Damgaard, SC Magdeburg

- Mikkel Hansen er uovertruffen. Slås med at få de store evner helt frem, når spillet foregår i den røde trøje. Michael Damgaard er en juvel i rivende udvikling.

Foto: Scanpix Denmark

Playmakere:

Rasmus Lauge mod Rusland.

Playmakere:

Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen

- Rasmus Lauge og Mads Mensah spiller ofte drømmehåndbold for deres respektive klubber som venstreback. Slider med at skulle agere fra anden position på landsholdet, men de er så dygtige, at de på sigt vil evne også den transformation.     

Foto: Scanpix Denmark

Højrebacks:

Mads Christiansen.

Højrebacks:

Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold

- Mads Christiansen og Kasper Søndergaard er en flot kombination. Skjernspillerens tilbagevenden har givet landstræneren flere muligheder. Gudmundur Gudmundsson ved nøjagtig, hvad han får, når han sætter sine venstrehænder i aktion. Nu handler det bare om at finde den rigtige fordeling.

Foto: Scanpix Denmark

Højrefløje:

Lasse Svan Hansen.

Højrefløje:

Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin

- Lasse Svan har aldrig været bedre, og det siger ikke så lidt. Måske fordi han på landsholdet får skarp konkurrence af Hans Lindberg, der er er trådt i flot karakter efter slem skade og et kedeligt klubskifte.  

 

Foto: Scanpix Denmark

Forsvarsspillere:

Henrik Møllgaard.

Forsvarsspillere:

Henrik Møllgaard, Paris Handball
Klaus Thomsen, Bjerringbro-Silkeborg​

- Godt at få Henrik Møllgaard tilbage. PSG-spilleren er ikke top-top internationalt, men han er en meget stabiliserende faktor på akilleshælen.

Det centrale forsvar er netop nu landsholdets akilleshæl. Henrik Toft er omdrejningspunktet, der – for det meste – skal tage de offensive slagsmål. Jesper Nøddesbo bliver bedre og bedre på positionen, men er stadig et stykke fra højeste internationale niveau. 

Klaus Thomsen kæmper med at finde tilbage til tempoet før sin langvarige skadespause.

Foto: Scanpix Denmark