Rio 2016

Rasende Lauge undgik klubkammerat efter skuespil: Den skal lige fordøjes

Landsholdsplaymakeren var alt andet end tilfreds med sin kroatiske medspiller fra Flensburg-Handewitt efter et "sammenstød" i OL-kvalkampen.

Program for OL-kvalifikationen:

Fredag d. 8/4:

17.00: Spanien vs. Slovenien, TV 2 SPORT
18.00: Bahrain vs. Norge, TV 2 PLAY
18.45: 2. halvleg af Bahrain vs. Norge, TV 2 SPORT
20.00: Danmark vs. Kroatien, TV 2
22.25: Studie efter kampen, TV 2 SPORT

Lørdag d. 9/4:

18.00: Kroatien vs. Bahrain, TV 2 PLAY
18.30: Sverige vs. Slovenien, TV 2 SPORT
20.30: Danmark vs. Norge, TV 2
22.20: Studie efter kampen, TV 2 SPORT

Søndag d. 10/4:

16.30: Sverige vs. Spanien, TV 2 SPORT
18.00: Norge vs. Kroatien, TV 2 SPORT
20.00: Danmark vs. Bahrain, TV 2
22.20: Studie efter kampen, TV 2 SPORT

Se Danmark-Norge direkte på TV 2 og TV 2 Play fra 20.00 lørdag.

- Det er forståeligt, at Rasmus Lauge var tosset over sin udvisning i slutminutterne, hvor den kroatiske spiller pinligt søgte om optagelse på Teaterskolen, sådan lyder en del af Bent Nyegaards karaktervurdering af playmakerens kamp mod Kroatien.

Årsagen til den bemærkning og ikke mindst Rasmus Lauges vrede kan ses i video-klippet øverst i artiklen.

Der bliver givet og taget håndboldkampe. Også mellem spillere, der normalt kæmper i fælles forening for samme klubhold. OL-kvalifikationskampen mellem Danmark og Kroatien var ingen undtagelse.

Her fik klicheen om 'givet og taget' dog en anden betydning.

Opgørets spanske dommere blev nemlig taget ved næsen af kroatiske Krešimir Kozina, der med - lad os kalde det filmiske virkemidler - sørgede for at en 2 minutters-udvisning blev givet til klubkammeraten fra Flensburg-Handewitt Rasmus Lauge.

- Jeg mener dybt seriøst, at jeg ikke rør ham, og at jeg trækker mig helt i situationen. Jeg var godt rasende på det tidspunkt. 

Truppen til OL-kvalifikationen

Få overblikket over den danske landsholdstrup med kommentarer fra håndboldekspert Bent Nyegaard.

Målmænd:

Målmænd:

Niklas Landin, THW Kiel
Jannick Green, SC Magdeburg

- Niklas Landin er stadig top 3 i kredsen af verdensklassemålmand. Jeg håber, at han finder den rigtige balance med sit forsvar, så landsholdet igen kan få maksimalt glæde af hans ekstraordinære evner.

Jannick Green fik en chance i træningskampen mod Tyskland, men kunne ikke få et dårligt forsvar til at se bedre ud. Selvtilliden er ikke i top, og det ses.

Foto: Scanpix Denmark

Stregspillere:

Stregspillere:

Henrik Toft Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Jesper Nøddesbo, FC Barcelona

- Stregspillet har ikke haft den fremtrædende rolle, jeg kunne have ønsket mig. Jesper Nøddesbo er topklasse, og Henrik Toft er stadig i en fase, hvor han udvikler sit potentiale.

 

Foto: Scanpix Denmark

Venstrefløje:

Venstrefløje:

Anders Eggert, SG Flensburg-Handewitt
Casper U. Mortensen, TSV Hannover-Burgdorf

- Ingen nation kan konkurrere med kvalitet og bredde hos de danske fløj, og det gælder både til venstre og højre.

Anders Eggert er fortsat i en klasse for sig på venstrekanten. Casper U. Mortensen er i udvikling og er kommet flot igennem et klubskifte, han ikke ønskede.

Foto: Scanpix Denmark

Venstrebacks:

Venstrebacks:

Mikkel Hansen, Paris Handball
Michael Damgaard, SC Magdeburg

- Mikkel Hansen er uovertruffen. Slås med at få de store evner helt frem, når spillet foregår i den røde trøje. Michael Damgaard er en juvel i rivende udvikling.

Foto: Scanpix Denmark

Playmakere:

Playmakere:

Rasmus Lauge Schmidt, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah Larsen, Rhein-Neckar Löwen

- Rasmus Lauge og Mads Mensah spiller ofte drømmehåndbold for deres respektive klubber som venstreback. Slider med at skulle agere fra anden position på landsholdet, men de er så dygtige, at de på sigt vil evne også den transformation.     

Foto: Scanpix Denmark

Højrebacks:

Højrebacks:

Mads Christiansen, Bjerringbro-Silkeborg
Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold

- Mads Christiansen og Kasper Søndergaard er en flot kombination. Skjernspillerens tilbagevenden har givet landstræneren flere muligheder. Gudmundur Gudmundsson ved nøjagtig, hvad han får, når han sætter sine venstrehænder i aktion. Nu handler det bare om at finde den rigtige fordeling.

Foto: Scanpix Denmark

Højrefløje:

Højrefløje:

Lasse Svan Hansen, SG Flensburg-Handewitt
Hans Lindberg, Füchse Berlin

- Lasse Svan har aldrig været bedre, og det siger ikke så lidt. Måske fordi han på landsholdet får skarp konkurrence af Hans Lindberg, der er er trådt i flot karakter efter slem skade og et kedeligt klubskifte.  

 

Foto: Scanpix Denmark

Forsvarsspillere:

Forsvarsspillere:

Henrik Møllgaard, Paris Handball
Klaus Thomsen, Bjerringbro-Silkeborg​

- Godt at få Henrik Møllgaard tilbage. PSG-spilleren er ikke top-top internationalt, men han er en meget stabiliserende faktor på akilleshælen.

Det centrale forsvar er netop nu landsholdets akilleshæl. Henrik Toft er omdrejningspunktet, der – for det meste – skal tage de offensive slagsmål. Jesper Nøddesbo bliver bedre og bedre på positionen, men er stadig et stykke fra højeste internationale niveau. 

Klaus Thomsen kæmper med at finde tilbage til tempoet før sin langvarige skadespause.

Foto: Scanpix Denmark

- Så du fornemmer, at det skuespil fra hans side?

- Ja, fuldstændig. Jeg bliver endnu mere rasende over, at det er en holdkammerat. Den her skal jeg lige fordøje lidt, og så tager vi den måske til træning, når vi kommer hjem. 

- Så du har ikke haft fat i ham nu her?

- Nej, jeg undgik ham.

Bliv opdateret på herrelandsholdet

Håndboldmagasinet Kontra fokuserer på herrelandsholdet inden weekendens vigtige OL-kvalifikationskampe.

Se med på TV 2 SPORT onsdag d. 6/4 og torsdag d. 7/4 klokken 22.50 samt efterfølgende på TV 2 Play.

Den 24-årige dansker var ikke alene om at være utilfreds med Kozinas ageren. 

- Der er ingen kontakt i situationen, og jeg synes, at han bare falder. Og jeg synes, at det er endnu mere mærkeligt, når det nu er hans holdkammerat, at han mener, at Lauge skal have to minutter. Det er skuespil, kom det fra Gudmundur Gudmundsson efter kampen til TV 2 SPORT.