Håndbold

- Håndbold, dit vidunderlige, dumme svin

TV 2 SPORT's håndboldredaktør, Dan Philipsen, mener, det var en grotesk dommerfejl, som afgjorde gårsdagens oprykningsdrama.

Jeg kunne ikke sove i nat.

Tankerne kredsede og kredsede. Irritation afløste glæde, og vendte derefter over i afmagt. Der kom også lidt bekymring forbi. Tilsat store, store portioner medlidenhed.

Når jeg som neutral iagttager af håndboldens harmonikasammenstød mellem Nordsjælland Håndbold og Tønder i timerne efter kan gennemgå sådan en nat, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan Nordsjælland-træner Ian Marko Fog har tilbragt de mørke timer.

Og hvad med Morten Thrane? Nordsjællands mest erfarne spiller, der driblede imod ensretningen og indledte harpiks-spillets mest absurde domino-spil.

Mon målmand Kristian Dahl Pedersen lagde sig på puden, kyssede kæresten godnat og faldt fredfyldt i søvn? Svaret giver sig selv. Den stakkels mand, der som en syv-årig debuterende chokoladetyv gik i panik og kylede den brændende bold væk, da dommerne blæste signalet ind i hans hjerne, at bolden ikke længere var hans. Havde han bare lagt bolden på gulvet…..

Efter en kæmpe præstation i 59.56 minutter var han fire sekunder fra helterollen. Fire sekunder fra for altid at kunne fortælle kommende børn, at far engang stod så godt, at hans elskede håndboldklub overlevede en farlig situation og potentiel lukning. Nu vendte historien sig på hovedet. Hvor er det nådesløst at skrive, men faktum er, at Nordsjælland Håndbold stadig havde været ligaklub, hvis den 22-årige målmand ikke havde kastet ildkuglen væk.

Så sort og hvidt kan vanviddet i Helsinge skæres ud. Heri finder vi også det vidunderlige ved mandagens oplevelse. Det var elitesport i sin mest rå form. Ondskabsfuldt og aldeles pragtfuldt.

Billederne af den store, stærke, stolte Ian Marko Fog i tårer og afmagt med sin iturevne trøje vil altid stå for mig som det stærkeste billede på, hvorfor jeg elsker håndbold.

Desværre kommer dansk håndbold ikke bare videre uden ridser. Og her kommer vi til nattens afmagt. For det var jo en fejl, der i sidste ende gav Tønder pladsen i ligaen.

Jeg er ikke håndbolddommer. Jeg har ikke dommerkort. I utallige år har jeg igen og igen forsvaret dommere. Findes der et spil, der er sværere at dømme end håndbold? Men Claus Adelgaard og Martin Lykke fejlede altså stort i Helsinge. Selvfølgelig skulle Morten Thrane med en løftet arm have et varsel om, at han var på gal vej, da han blev presset tilbage mod eget mål.

Han fik aldrig en indikation fra dommerne på, at han var på randen af en kendelse for passivt spil. Havde han set den hævede arm, havde han selvfølgelig kastet bolden op ad banen. Og så havde Nordsjælland Håndbold efter sommerferien igen skulle møde KIF Kolding København – nu venter HØJ Ølstykke.

Med 4.250 kroner i hyre pr. mand var dommerparret netop i dén kamp formentlig dem på banen med den højeste gage. Vel var situationen presset og vanskelig. Men det er lige præcis dér, at der ikke må ske så stor en fejl.

Efter kampen nægtede dommerparret overfor TV 2 at kommentere dansk håndbolds vel nok mest kontroversielle kendelse. De kunne have set kendelsen på tv 50 gange, før de sagde noget. Men de sagde nej to gange – både med høj og lav puls efter kampen. Det får de heller ikke ligefrem point for.

Deres afvisning blinkede endnu mere i et uheldigt skær, fordi de slagne Nicolai Pedersen og Kristian Dahl Pedersen havde mandsmod nok til at stille op. Det gav lige medfølelsen endnu en oktan, at de begge fremstod som hædersmænd med stærke og ærlige interview. Uden i øvrigt at give dommerne skylden.

Nu er det forfærdelige danske håndbold-landkort så totalt sønderrevet. 13 jyske (nej, KIF Kolding København bliver aldrig et københavnerhold) og et fynsk hold vil tage de 14 ligapladser efter sommerferien. Et gigantisk problem for dansk håndbold.

I minimum et år er det farvel til karismatiske, ærlige Ian Marko Fog. Til stortalentet Cornelius Kragh og de altid velbesøgte småhaller i Helsinge, Hillerød og Helsingør.

I stedet får vi en ny fortælling om en lille egn i Jylland med foreningsliv, hjertelige lokale ”tosser” og masser af opbakning. Historien om Tønder skal håndboldfolket nok forelske sig i.

Til sidst skal lyde en opfordring til alle med en kone/mand/kæreste, der ikke forstår fascinationen af sport. Når han/hun næste gang sidder i sofaen og ryster på hovedet, fordi du igen flipper over en fodboldkamp, et racerløb eller en håndboldkamp, så ha’ et USB-stik klar med de sidste sekunder af håndboldkampen i Helsinge. Smid det i computeren og tving kæresten til at kigge med. Hvis han/hun stadig ikke fatter, at sport handler om mere end sport, så er der intet at gøre.