Polman efter kontroversielt rødt kort: Jeg er chokeret
Hollandske Estavana Polman var chokeret over, at hun fik direkte rødt kort mod slutningen af første halvleg i semifinalen mod Team Tvis Holstebro.
Team Esbjergs hollandske profil, Estavana Polman blev i mod slutningen af første halvleg sendt tidligt i bad efter dommerne vurderede, at hun slog ud efter Tvis' Camilla Herrem.
Men det var bestemt ikke, hvad der skete ifølge den hollandske playmaker.
- Der var kun få sekunder tilbage af halvlegen og da hun holdt fast i min arm, så ville jeg bare slippe fri, så jeg kunne nå at spille videre. Så jeg ville bare skubbe hende væk, siger Polman efter kampen.
Hollænderen er kendt for at have et stort temperament på banen, men følte ikke, at det var skyld i den noget kontroversielle udvisning.
- Jeg følte slet ikke, at jeg overreageret. Det var også derfor jeg blev så chokeret, da jeg så det røde kort, siger Polman.
- Måske var skubbet en lille smugle for hårdt, men jeg ville jo aldrig slå en anden spiller. Hvis det var min mening, så ville hun ikke kunne stå op bagefter, lyder det fra hollænderen med et kækt smil på læben.
Efter kampen har dommerne set hændelsen igennem og de har valgt ikke at indberette det røde kort til Estavana Polman. Det betyder, at den hollanske playmaker slipper for karantæne i den første finalekamp.
Herunder kan du se episoden i slutningen af første halvleg.