Håndbold

Bedre sent end aldrig, Klavs Bruun

Det klæder landstræneren at erkende, at der skal ændres nogle ting på kvindelandsholdet, mener TV 2's håndboldredaktør

Klavs Bruun Jørgensen er blevet klogere på sit job.

Det er glædeligt, det er positivt, og det er så sandelig også på tide.

Lad mig indledningsvis rose det særdeles gode interview, kvindelandsholdets træner mandag aften gav til TV 2 (og som du kan se i videoen øverst). Ja, der skal kommunikeres anderledes til spillerne. Ja, der skal ændres nogle ting. Og ja, der skal være mere dialog fra landstræneren til klubtrænerne.

Det er helt centrale og nødvendige indrømmelser, hvis Klavs Bruun Jørgensen nogensinde skal blive en succes i jobbet. For det har han og assistent Søren Herskind i sandhed ikke været indtil videre.

Klavs Bruun Jørgensen er indiskutabelt en dygtig håndboldtræner. Hans passion under kampene har jeg altid slubret i mig. Ligesom hans rå, direkte, men også kærlige, tilgang til spillerne i AG København og Team Tvis Holstebro var befriende at iagttage og – især – at høre på. Men Bruun Jørgensen er også stædig. Det kan være en stor kvalitet i nogle job. I andre er stædighed ødelæggende. Jobbet som håndboldtræner – især for kvinder – hører til i den sidstnævnte gruppe.

Dan Philipsen

Dan Philipsen er TV 2’s håndboldredaktør.

Han har tidligere i mange år dækket håndbold for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dan Philipsen er journalist og forfatter til flere bøger, bl.a. en bog om Anja Andersens tid i Slagelse.

I 2009 fik han prisen som Årets Sportsjournalist.

Da Ekstra Bladet mandag – med anonyme kilder – kunne fortælle om fragmenter af et kritisk brev fra spillerne til landsholdsledelsen, kom det frem, at der er intern uro på landsholdet. Ikke at det har været umuligt at spotte, men med brevet kom der endegyldigt bevis på, at forholdet mellem landstrænerduoen og spillerne ikke har været optimalt. Vi kendte jo i forvejen til fyringen af Mette Gravholt og senere den mærkværdige udeladelse af Maria Fisker til OL-kvalifikationskampene.

Det handler angiveligt meget om kommunikation. Den gode, gamle traver, som er vidunderlig og frugtbar, når den virker og ætsende, når den ikke gør.

Jeg har svært ved at forstå, at man først 11 måneder inde i et ansættelsesforhold begynder at forstå hinanden og turde tale til hinanden om det, hvilket spillere og trænere åbenbart gjorde, da de mandag mødtes til samling i Odense. Om end spillerne jo før mødet ikke talte, men valgte den letteste løsning – at skrive et fælles brev - med deres kritikpunkter. Man kan anføre, at et brev er den fejeste måde at kritisere på. Omvendt kan det også være et udtryk for den ultimative afmagt, hvis spillerne ikke så andre frugtbare kommunikationsformer.

Kære Klavs Bruun Jørgensen, kære landsholdsspillere, I har sammen gennemført et skuffende VM og en elendig OL-kvalifikation. Begge dele på hjemmebane, begge dele uden succes og med store konsekvenser for dansk kvindehåndbold. Det tyder på, at en af hovedgrundende er dårlig forståelse, stædighed og manglende kommunikation. Undskyld mig, det er skamfuldt.

Ansvaret falder primært tilbage på manden med ansvaret, Klavs Bruun Jørgensen. Og i høj grad også på manden over ham, sportschef Ulrik Wilbek.

Jeg må formode, at Wilbek har mandsopdækket sin debuterende landstræner fra dag 1. Sikret sig, at Bruun Jørgensen netop ikke faldt i kommunikationsgryden. At hans stædighed blev en fordel, ikke en hæmsko for landsholdet. Sikret sig, at den nye landstræner brændte igennem med engagement, nye ideer og flid. Sikret sig, at det vitale punkt på et håndboldhold, et stærkt fysisk set up, var optimalt og gennemarbejdet. Sikret sig, at dialogen og samarbejdet med klubberne var minutiøs og grundig. Især fordi netop manglende kommunikation fra landstræner til klubberne i sin tid gav forgænger Jan Pytlick en ridse i lakken og i øvrigt fremkaldte en stor, offentlig ballade mellem klubtrænerne og landstræneren. Det sidste er i hvert fald ikke sket, for klubtrænerne har i det første år haft et kommunikationsniveau med Klavs Bruun Jørgensen lige omkring nul. Nu erkender Klavs Bruun Jørgensen, at han nok skal blive mere synlig for klubberne og tale mere med trænerne. God ide.

Alene det, at de 12 klubtrænere, Klavs Bruun Jørgensen og Ulrik Wilbek først for tre uger siden havde deres første møde, går langt over min fatteevne. 10 måneder skulle vi ind i ansættelsesforholdet – med et VM og en OL-kvalifikation BAG dem – før dem med daglig adgang til spillerne fik et fællesmøde med landstræneren.

Med kun cirka 60 samlingsdage om året er tiden i hvert fald ikke nogen undskyldning. Vi skal tilmed huske på, at Klavs Bruun Jørgensen er ansat på en kontrakt, hvor han som A-træner ikke skal tage del i talentarbejdet.

Mandagens interview med Klavs Bruun Jørgensen genskabte hos mig en lille tro på landsholdsprojektet med Bruun Jørgensen ved roret. Det klædte landstræneren at erkende og rette til de steder, hvor han kan stå inde for det.

Nu venter vi spændt på om spillere og trænere kan nå at finde hinanden og skabe det, der i den grad mangler på det danske kvindelandshold og er et minimumskrav for at blive bedre til at spille håndbold: Harmoni.