Håndbold

Jacobsen førte tysk klub til historisk triumf: En stor forløsning

Nicolaj Jacobsen er hjernen bag Rhein-Neckar Löwen, som søndag kunne fejre sit første mesterskab i klubbens historie.

Det er sjældent, at danske trænere har haft meget succes på udenlandske herrehold.

Men Nikolaj Jacobsen har modbevist den tese. Ikke nok med, at han gjort Rhein-Neckar Löwen til et tophold i Bundesligaen.

I år satte han også kronen på værket ved at fravriste de altid så suveræne Kiel tronen og vinde det første mesterskab i Rhein-Neckar Löwens historie.

- Det er en kæmpe forløsning at have vundet det her.

- Det har været en lang, lang sæson, hvor alle har sagt vi skulle blive mestre fra fjerde spillerunde, tror jeg. Så det er en kæmpe forløsning at få det gjort færdig, sagde succestræneren kort efter kampen var fløjtet af til TV 2 SPORT.

Mesterskabet kom i hus på sidste spillerunde, hvor Rhein-Neckar Löwen, som også har danske Mads Mensah Larsen på holdet, vandt overbevisende 35-23 mod N-Lubbecke, som allerede var rykket ned.

Kampen blev spillet på N-Lubbeckes hjemmebane, som er lidt over 400 kilometer væk fra Rhein-Neckar Löwens hjemmebane i Mannheim. Men på trods af den lange afstand var over tusind fans taget med til mesterskabskampen.

Hvad skal der ske nu?

- Nu skal der festes. Jeg tror, der er omkring to tusind mennesker fra os i dag. Og jeg ved, der er mange mennesker i Mannheim også. Så det bliver en lang aften, lød det fra en glad Nicolaj Jacobsen.

På andenpladsen i Bundesligaen slutter en anden danskerklub, nemlig Flensburg-Handewiit. Blot ét point efter Rhein-Neckar Löwen. Yderligere fire point efter slutter Kiel med Niklas Landin på en tredjeplads.

Håndboldmagasinet Kontra besøgte Nikolaj Jacobsen i Tyskland i foråret - se det her på TV 2 Play.