Rio 2016

Fra ferie på Bali til OL-semifinalen: - Han er landsholdets gave

Når han scorer, ligner han en, der står ved et samlebånd og bare gør det. Fordi det er hans job og fordi han er god til det. Sejt.

Prøv lige at studere Morten Olsen, når hans håndled igen har viklet sig rundt om sig selv og slynget en bold op i hjørnet. Kig på ham, når han lusker ud mod udskiftningsbænken.

Se OL-semifinalen i nat kl. 01:25 på TV 2 og TV 2 PLAY

Vi snakker om en mand, der for få uger siden lå på Bali og nød sin ferie. En mand, der bare slet ikke havde udsigt til at være nøglefiguren på et dansk landshold til en OL-turnering.

Morten Olsen opholder sig sikkert i sit håndboldmæssige drømmeland i disse dage, men det er umuligt at se. Hverken på hans spil eller på hans attitude. Jeg er vild med hans udstråling. Når han scorer, ligner han en, der står ved et samlebånd og bare gør det. Fordi det er hans job og fordi han er god til det. Sejt.

Det danske landshold har savnet en playmaker som Morten Olsen. Undskyld, at jeg bruger ordet ”playmaker”. Det er fra gamle dage. Centerspiller eller spilstyrer, kalder de vist playmakeren i dag.

Morten Olsen er en speciel type.

Morten Olsen og Mads Mensah Larsen.

Tidligere var han sådan en, der lavede ti mål på 16 skud, men sjældent gjorde sine holdkammerater gode. Det har han i overraskende grad gjort i Rio, og derfor er vi begejstrede for ham lige nu. Ikke på grund af hans fede mål. For dem ved vi godt, at han laver i hver kamp.

Olsens type er mere end velkommen på landsholdet. Tidligere havde holdet playmakere som Jesper Jensen eller jeg selv. Vi levede på vores spilforståelse og samspil med stregen. Vi var ikke farlige på samme måde. Det er Morten Olsen. Jesper Jensen er vel nok Danmarks bedste playmaker nogensinde, men Mortens overligger er højere, end den både var hos Jesper og jeg.

Forsvaret er nødt til at tage ham alvorligt, fordi han skyder så godt. Nu har han så fået den taktiske dimension og samspillet med stregen smidt på paletten.

Kunsten for Morten Olsen er nu at holde balancen mellem at være farlig og være strateg. Vi skal huske, at modstanderne ikke rigtigt kender ham på den store scene og det bliver fra kamp til kamp sværere for ham. En ekstremt spændende udvikling at følge. Allerede mod Polen i nat.

Nu lyder det næsten som om, at jeg udråber Danmarks nye, lille Håndbold-Messias. Selvfølgelig har han også fejl. Morten Olsens spil er stadig præget af chancer, og nogle gange går det også galt.

Men man skal se på, hvad Morten Olsen har betydet for især Mikkel Hansens spil ved OL. Mikkel har i perioder brug for hjælp. Brug for fart til at blive sat bedre i scene. Det har Morten Olsen evnet i høj grad. Hans fart har helt klart gavnet Mikkel mere end Mads Mensahs spillestil har.

Det har været helt nødvendigt med noget mere fart og power fra midten, for højre side på landsholdet er fremdeles mere eller mindre død. Mads Christiansen skaber intet selv ovre på højre back. Han venter på, at Mikkel eller Morten skaber plads til ham, så han selv kan blive farlig. Det gør Mads Christiansen så til gengæld godt. Men han sætter aldrig en spiller af og skaber aldrig et pres til Mikkel eller playmakeren.

Det er i mine øjne Mikkel og Morten Olsens spil, der gør, at Mads Christiansen ikke er ligegyldig. Dette kunne lyde som en kritik af Christiansen, men jeg synes faktisk, at han har tilpasset sig enormt godt til landsholdet. Han dækker godt op og laver sine to-tre mål pr. kamp. Det er opgaven, og han udfylder den.

Det er fantastisk, at Danmark står i OL-semifinalen. Og for mig ganske overraskende, når man tager i betragtning, at hverken Mikkel Hansen eller Niklas Landin har ramt deres top.

Danmark er primært kommet langt på grund af Morten Olsen, lidt Michael Damgaard, en hel del Rene Toft Hansen og selvfølgelig Lasse Svan Hansen og Casper U. Mortensen. Hvem havde troet det? Jeg havde ikke.

Jeg tror, at disse drenge bærer Danmark i finalen.