Håndbold

Det største træ fældede sig selv

Det største træ i skoven er væltet. Ulrik Wilbek fældede sig selv.

Anderledes kunne det ikke være efter afsløringerne af uroen under og efter OL i Rio. Selvfølgelig kunne Ulrik Wilbek som sportschef og Gudmundur Gudmundsson i landstrænerrollen ikke fortsætte deres parløb efter oplysningerne om hemmelige møder mellem sportschef og spillerne i Rio - om Gudmundsson - og bag hans ryg.

Det er en klog beslutning, Ulrik Wilbek i dag har truffet. Jeg tror på ham, når han siger, at han ikke vil stå i vejen for den videre udvikling i dansk håndbold. Jeg er i øvrigt også enig.

Alligevel er det dramatisk. Dansk håndbold uden Ulrik Wilbek. Ikonet Wilbek. Ubestrideligt det største navn i dansk håndbolds historie. Og tænk sig et Wilbek-liv uden håndbold. Det lyder bare forkert, men alting har jo som bekendt en ende. Og det var jo alligevel sluttet senest næste sommer, når Wilbeks drøm om at blive Viborg-borgmester skal forfølges.

Vi havde bare ikke forventet denne dramatiske exit. Nu blev det uroen fra Rio, der gjorde udslaget, men der er flere gode grunde til at stoppe. Ulrik Wilbek har kort og godt ikke været nogen succes som sportschef - målt på A-landsholdene, forstås. Hans arbejde med talentudvikling og branding af dansk håndbold har været glimrende.

Men uroen i Rio er jo ikke de eneste krusninger på havet. Det var Ulrik Wilbek, der ansatte Klavs Bruun Jørgensen som damelandstræner og Gudmundur Gudmundsson i rollen som herretræner. Der har været intern uro omkring dem begge. Kvindelandsholdet var helt derude, hvor spillerne skrev et stærkt kritisk brev til deres landstræner og Ulrik Wilbek. Senest var der så uroen i Rio, hvor herrespillerne havde mistet tilliden til Gudmundssons taktiske anvisninger.

Det falder ikke mindst tilbage på Ulrik Wilbek, at der har været uro mellem spillerne og begge hans landstrænere. Han har fulgt begge hold tæt og burde have kendt alt til problemstillingerne. Selvfølgelig har han forsøgt at løse dem. Men det er ikke lykkedes ham.

Læg dertil de dårlige resultater. Før OL lød meritterne for Wilbeks to landstrænere således: En sjetteplads med kvinderne ved VM 2015, en femteplads med herrerne ved VM i 2015 og en sjetteplads ved EM i 2016. Oven i hatten den kiksede OL-kvalifikation for kvinderne. Undskyld mig, det er altså decideret dårlige resultater.

Det er ironisk, at kølvandet på Wilbeks største triumf som sportschef, OL-guldet i Rio, endte med en opsigelse.

Med Ulrik Wilbek færdig i jobbet er der ikke nødvendigvis fred og ro omkring herrelandsholdet. Vi skal huske, at det første Rio-møde mellem seks spillere og Wilbek om Gudmundsson var indkaldt af spillerne - ikke af Ulrik Wilbek. Et voldsomt nødråb fra en spillertrup.

Den problemstilling er meget vigtigere for DHF-generalsekretær Morten Stig Christensen end her og nu at finde en ny sportschef.