Håndbold

Ingen Burgaard og AG: Klavs Bruun udtager Golden League-trup

Den danske kvindelandstræner har valgt at se bort fra flere rutinerede spillere i de kommende landskampe.

Klavs Bruun Jørgensen har ikke udtaget profiler som Rikke Poulsen, Louise Burgaard og Ann Grete 'AG' Nørgaard til de kommende landskampe.

Mens de to førstnævnte sidder ude med skader, er det mere uvist, hvad årsagen er til fravalget af Ann Grete Nørgaard. Venstrefløjen er nemlig ikke blandt de otte fløjspillere, som Klavs Bruun Jørgensen har udtaget.

Det er dog ikke første gang, at hun er blevet fravalgt under Klavs Bruun Jørgensen. I slutningen af maj var hun heller ikke med i landsholdstruppen. I videoen over artiklen kan du se, hvad hun dengang sagde til fravælgelsen.

I den nye trup er der i alt udtaget 34 spillere. De skal spille Golden League-kampe i starten af oktober og to træningskampe mod det norske udviklingslandshold.

Se hele truppen her:

Målvogtere

Cecilie Greve, Randers HK

Christina Elm, København Håndbold

Sandra Toft, Larvik HK

Mathilde Juncker, SK Aarhus

Althea Reinhardt, HC Odense

Stregspillere

Stine Bodholdt, Viborg HK

Kathrine Heindahl, Randers HK

Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold

Sarah Iversen, NFH

Rikke Iversen, Silkeborg-Voel KFUM

Mia Biltoft, SG Bietigheim

Fløjspillere

Trine Østergaard, FCM Håndbold

Simone Böhme, Viborg HK

Maria Fisker, Randers HK

Fie Woller, FCM Håndbold

Anne Mette Pedersen, København Håndbold

Stine Andersen, Team Tvis Holstebro

Lærke Nolsøe, NFH

Freja Cohrt, Silkeborg-Voel KFUM

Bagspillere

Mette Tranborg, SK Aarhus

Line Jørgensen, CSM Bucuresti

Anne Mette Hansen, København Håndbold

Line Haugsted, Viborg HK

Anne Cecilie D. De La Cour, København Håndbold

Pauline Bøgelund, Team Tvis Holstebro

Ronja Johansen, København Håndbold

Anna Sophie Okkels, SK Aarhus

Stine Jørgensen, FCM Håndbold

Kristina Kristiansen, NFH

Anette Jensen, Team Tvis Holstebro

Lotte Grigel, Rostov-Don

Line Uno, Viborg HK

Mia Rej, København Håndbold

Mie Højlund, Randers HK