- Kvindelandsholdets vej til EM er lang... frygtindgydende lang
Der var momenter af gru, og der var fejl, man ikke troede muligt fra en landsholdsudtaget, professionel håndboldspiller.
Der er 299 kilometer fra Horsens til Malmö.
Søndag eftermiddag føltes det meget, meget længere for Klavs Bruun Jørgensen og hans håndboldlandshold.
Der er under to måneder til EM-slutrunden i det skånske, og tak for det. Weekendens kæberaslere – leveret som et uppercut fra Frankrig i Esbjerg og en lige, norsk højre i Horsens – vil stensikkert ikke efterlade menigmand med megen tillid til dette landshold.
Der var momenter af gru, og der var fejl, man ikke troede muligt fra en landsholdsudtaget, professionel håndboldspiller.
Inden man mejsler teksten i landsholdets EM-gravsten, er der lige nuancer og lidt fakta, vi skal huske på. For hvis du som tv-seer sad og savnede Louise Burgaard, Rikke Poulsen, Anne Mette Hansen og Line Jørgensen, så forestil dig, hvordan landstræneren må have haft det?
De fire profiler skulle meget gerne være med i slutrunden til december, og så ser det selvfølgelig noget bedre ud.
Men det fjerner ikke indtrykket af et landshold med et rystende lavt bundniveau. Norge – uden 8-10 faste spillere – må ikke kunne mase, mose og ydmyge et dansk landshold på hjemmebane.
Hukommelsen er en flygtig størrelse og efter weekendens indsatser er det svært at huske den fremragende indsats mod Rusland i torsdags. Men tag den lige frem i hukommelsen. Der var jo masser af gode ting. Forsvaret og udtrykket var herligt at betragte i Haderslev i torsdags. Netop de to ting var derefter aldeles forfærdelige i de to næste kampe.
Og således blev Golden League samlet set et bodypaintet billede på et landshold under genopbygning. Ikke opbygning, for husets fundament blev revet ned efter OL-fadæsen i marts, og derfor kan man ikke forvente, at Danmark tager andet end små skridt i de kommende måneder og år. Et hus skal have en sokkel. Klavs Bruun Jørgensen leder fortsat efter den rigtige cement, og det er selvsagt bekymrende.
Én ting er det spillemæssige. Efter forårets ballade mellem landstræneren og spillernes elendigt timede brev handlede landsholdssæsonens første samling i sandhed også om andet end spillet på banen.
I den retning så vi flere gode ting. Jeg så en anderledes Klavs Bruun Jørgensen og især Søren Herskind. Duoens udtryk var mere konstruktiv. Der var mere hjælp til spillerne. Klavs Bruun Jørgensen tog flere initiativer.
Han er en stædig rad, den temperamentsfulde mand, men Bruun Jørgensen har tydeligvis – og klogeligt – lyttet på kritikken. Det har faktisk været rart at erfare i denne landsholdssamling.
Og ja, så var der den brutale timeout mod Frankrig i lørdags, men når professionelle håndboldspillere gentager elementære fejl og glemmer simple aftaler, så er det altså i orden ikke at sætte sig i rundkreds og lytte forstående.
Sidst i november venter de tre samme modstandere i Møbelringen Cup i Norge. Med landsholdets nuværende forfatning er det en dårlig trænings-cocktail. Holdet higer efter gode oplevelser, og de skal formentlig alene findes i træningslokalet inden første EM-opgave i Malmö.