Kontra

Mulle viser sårbar side: - Der skal ikke meget til, før jeg bliver ked

På banen er Kristina ’Mulle’ Kristiansen fyldt med spilleglæde. Men uden for er hun meget opmærksom på, hvad folk tænker om hende.

135 landskampe, en stjerne på klubholdet og indehaver af sportsdanmarks mest kendte kælenavn. Kristina ’Mulle’ Kristiansen er en kæmpe profil i dansk kvindehåndbold både på og uden for banen. Nu åbner hun op for privatpersonen Kristina Kristiansen.

- Når folk snakker om mig, så er det jo ofte om, at jeg er sprunget ud som lesbisk og har masser tatoveringer. Det ved folk godt nu. Og nu vil jeg gerne snakke om, hvem jeg er som person, siger Kristina Kristiansen i håndboldmagasinet ’Kontra Special – Bents’.

Det at være et kendt ansigt er ikke kun en dans på roser for playmakeren.

- Jeg tænker meget over, hvad folk tænker om mig. Sådan nogle ting, som jeg slet ikke skal fylde mit hoved med, men alligevel læser og ser, gør mig ked, siger hun.

Den 27-årige landsholdsspiller har været professionel håndboldspiller i snart 10 år, og derfor vil der naturligvis være gode præstationer og knap så gode kampe. Sidstnævnte har været hårdt for hende.

Når jeg kommer alene, så ved jeg dårligt nok, om jeg skal gå til højre eller venstre.

Kristina Kristiansen

- Der skal ikke meget til, før jeg bliver ked. Jeg er blevet bedre til at få det ind ad øret og ud igen. Men når jeg har spillet en dårlig kamp og får at vide, at jeg har været dårlig, så rammer det mig jo. For jeg vil jo altid være god, siger hun og tilføjer, at hun bliver bedre og bedre til at tackle modgang.

- Men jeg er blevet ældre, så når jeg har spillet dårligt, går jeg ikke ind og læser, hvad folk skriver om mig. I stedet taler jeg med folk, jeg holder af.

Tryghed er nøglen

Kristina Kristiansen begyndte sin håndboldkarriere i Roar Roskilde, hvor hun i 2006 som 17-årig blev rykket op på seniorholdet. Året efter spottede Team Tvis Holstebro talentet, og de næste otte år tørnede hun ud for det vestjyske hold.

Sidste år blev hun præsenteret i Nykøbing Falster Håndboldklub. Sammen med sin træner i Holstebro, Niels Agesen, og stregspiller Mette Gravholt begyndte hun et nyt eventyr. Og netop folk omkring hende spiller en stor rolle.

Kristina Kristiansen i håndboldmagasinet 'Kontra Special - Bents'.

- Da jeg skiftede til Nykøbing, var Niels (Agesen, red.) og Mette (Gravholt, red.) der. Når de er her, tænker jeg ’godt! De to er der – så er jeg tryg’, og så lærer jeg resten at kende, siger hun og uddyber.

- Jeg er genert. Når jeg kommer alene, så ved jeg dårligt nok, om jeg skal gå til højre eller venstre. Men hvis jeg har en med mig, så er jeg ikke genert.

På landsholdet fik hun slutrundedebut i 2009, og siden har hun været fast mand på holdkortet. I 2013 blev hun kåret som årets kvindelige landsholdsspiller. Med tillværelsen som landsholdsspiller følger der også et stort pres.

- Jeg føler måske ikke altid trygheden på landsholdet. Så får jeg at vide, at jeg skal skyde noget mere og spille, som jeg gør i klubben: 'Slip elastikken, du har i ryggen'. Men hvis jeg ikke føler mig sikker, så er jeg ikke den Mulle, som jeg er i Nykøbing.

Se hele interviewet med Kristina Kristiansen onsdag aften umiddelbart efter pokalkvartfinalen mellem København Håndbold og FC Midtjylland på TV 2 SPORT.

TEASER: Bents med Mulle