EM håndbold

Klavs Bruun har udtaget EM-truppen

Klavs Bruun Jørgensen har udtaget de 16 spillere, som skal med til EM i december.

Det står nu klart, hvilke 16 spillere der skal med til EM-slutrunden i kvindehåndbold til december.

I en pressemeddelelse har landstræner Klavs Bruun Jørgensen offentliggjort navnene på, hvem der skal med til slutrunden i Sverige samt fire træningsspillere, som skal deltage i optaken til slutrunden.

- Vi har udtaget de 16 spillere, som vi tror på kan give os det bedst mulige resultat ved EM.

- Nu ved de, at hvis de ikke bliver skadet, så er de som udgangspunkt med ved EM. Det giver forhåbentlig den nødvendige ro og fokus frem mod slutrunden, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Efter bruttotruppen var udtaget gjorde landstræneren det klart, at Anne Mette Hansen og Mette Tranborg nærmest var sikret en plads.

Det betød, at Louise Burgaard og Anne Cecilie La Cour skulle kæmpe om den sidste plads på højre back. Den er endt med at falde ud til La Cours fordel.

Her kan du se hele truppen:

Målvogtere

Rikke Poulsen, Viborg HK

Sandra Toft, Larvik HK

Stregspillere

Stine Bodholt, Viborg HK

Louise Svalastog Spellerberg, København Håndbold

Kathrine Heindahl, Randers HK

Fløjspillere

Trine Østergaard, FC Midtjylland

Maria Fisker, Randers HK

Fie Woller, FC Midtjylland

Bagspillere

Mette Tranborg, SK Aarhus

Anne Cecilie Dornonville de la Cour, København Håndbold

Anne Mette Hansen, København Håndbold

Line Haugsted, Viborg HK

Stine Jørgensen, FC Midtjylland

Kristina Kristiansen, Nykøbing F. Håndbold

Anna Sophie Okkels, SK Aarhus

Lotte Grigel, Rostov-Don

Træningsspillere

Althea Reinhardt, Odense Håndbold

Stine Andersen, TTH Holstebro

Simone Böhme, Viborg HK

Line Uno, Viborg HK