VM håndbold

Danske stjerner frygter landsholdsafbud i fremtiden: Sådan undgår vi det

Hvis der ikke skæres ned på antallet af kampe, går det ud over landsholdene, mener flere danske profiler.

At dagligdagen for de bedste håndboldspillere i verden er presset. Og at kalenderen oftest er fyldt mere op med kampe, end hvad godt er. Det er efterhånden en sandhed, spillerne har fortalt om adskillige gange.

Men når nu antallet af kampe i ligaerne, pokalturneringerne, landsholdsslutrunderne og til dels Champions League – som TV 2 SPORT’s seneste optælling viser – er noget nær det samme, som det var for 16 år siden, hvad er det så, der gør kalenderen uholdbar for de stjernespillere, vi så gerne vil se på toppen uge efter uge?

Det skal de følgende linjer gerne give svar på. For der ER for meget pres på, er de største stjerner enige om:

Det er jo trist, at man ikke har tid til at holde jul med sin familie

Nikolaj Jacobsen

- Jeg synes, der er for mange kampe, siger landsholdets anfører Niklas Landin, som til daglig spiller i THW Kiel – en af de klubber, der helst skal vinde alle de turneringer, den deltager i.

Og det hverdagsprogram, der presser spillere som Niklas Landin ud til grænsen, ender med at koste et helt andet sted, nemlig på landsholdet. Det vurderer Nikolaj Jacobsen, som er træner for den tyske mesterklub Rhein-Neckar Löwen, og som ifølge TV 2 SPORT’s oplysninger snart præsenteres som ny landstræner for Danmark.

- Det kommer jo til at gå ud over landsholdene. Det er det eneste, spillerne kan vælge fra, for de skal jo have smør på brødet, siger han.

Kasper Søndergaard, der sidste år sagde fra til landsholdet og EM i Polen, da han og Skjern spillede med i Champions League, vil meget nødigt lyde som en mand, der piber over sit job. Men han er enig med Landin og Jacobsen:

- Det er min påstand, at flere spillere vil sige fra til landsholdene de kommende år, hvis det her program fortsætter, siger han.

- Der er så meget pres på de bedste spillere, fordi det altid er dem, der spiller med til sidst i turneringerne. På et tidspunkt bliver man bare fysisk og eller mentalt smadret, og så er landsholdet det eneste, man kan sige fra til. Og så er det landsholdene, der bliver taberne i det her, og det er et kæmpeproblem.

Bredden er blevet meget større. Østeuropa er kommet med og har fået mange stærke hold. Det betyder, at mange flere af kampene er meget hårdere

Nikolaj Jacobsen

Hårdere kampe mod flere gode modstandere

Men hvad er det så, der har gjort programmet hårdere de seneste år? En stor del af forklaringen er ifølge hovedpersonerne selv, at hver enkelt kamp ganske enkelt er en større belastning, end den var for år tilbage.

- Spillet har ændret sig. Det er blevet hurtigere, spillerne er blevet fysisk stærkere, og der er generelt bare mere tryk på. Alle forsøger jo hele tiden at udvikle sig, så der er mere og mere fokus på fysikken, siger Niklas Landin.

- Der spilles i et helt andet tempo end før i tiden. Der bliver løbet meget mere, og det er en stor forskel, bekræfter Nikolaj Jacobsen, som selv spillede i de store turneringer for THW Kiel i starten af 00’erne.

Derudover er antallet af ’lette’ kampe markant faldende, mener de tre.

- Der er kommet endnu flere gode hold, så man får ingen lette kampe, siger Niklas Landin.

- Konkurrencen er blevet hårdere, tror jeg. Der findes jo ingen walk over længere, supplerer Kasper Søndergaard.

- Der er flere gode hold ude i Europa, hvor mange østeuropæiske og franske hold er blevet stærkere. Og herhjemme er der bare ikke nogle lette kampe. Før i tiden kunne man jo som tophold godt køre en kamp mod for eksempel Ringsted – og al respekt for dem – hjem uden at anstrenge sig helt vildt. Det kan man bare ikke i dag, siger Søndergaard.

Det, der er sket i Champions League, er noget mærkeligt noget. Det ødelægger turneringen, synes jeg

Kasper Søndergaard

Nikolaj Jacobsen ser samme billede, når han med Rhein-Neckar Löwen rejser Europa rundt for at spille Champions League:

- Bredden er blevet meget større. Østeuropa er kommet med og har fået mange stærke hold. Det betyder, at mange flere af kampene er meget hårdere. Før hen kunne man spille med bredden, hvis man for eksempel skulle en tur til Grækenland. Nu er der kun hårde kampe.

Alt for mange hårde Champions League-kampe

Lige præcis Champions League-turneringen er en af de helt store problemstillinger i det ’kalenderhelvede’, som Henrik Møllgaard tidligere har beskrevet i en klumme her på siden.

- Jeg har fra starten været modstander af den nye Champions League-struktur, siger Nikolaj Jacobsen.

- For det første favoriserer den klart de hold, der spiller i en svagere liga. For det andet udvander den produktet, fordi de gode hold møder hinanden hele tiden. For eksempel Kiel mod Flensburg tre gange på ti dage lige nu. Og så er det jo bare ærgerligt, synes jeg, at man kan tabe seks-syv kampe og stadig vinde turneringen.

Den nye Champions League-struktur blev indført før sidste sæson, og den fordeler Europas bedste hold i  kun to puljer allerede i turneringens indledende runde. Derfor spiller eksempelvis Kiel og Niklas Landin otte deciderede topkampe allerede i det indledende puljespil.

- Det er lidt fjollet, synes jeg, siger Landin.

- Der er så mange ’store’ kampe så tidligt i turneringen, at de store hold begynder at vurdere, om de bedste spillere skal sparres i nogle af kampene. Det er jo ikke meningen med Champions League. Måske ender det med, at både tilskuere og spillere bliver trætte af, at det er de samme hold, der møder hinanden hele tiden, siger den danske landsholdsanfører.

Kasper Søndergaard sidder med samme opfattelse, selvom han og Skjern i år blot er tilskuer til Champions League:

- Det, der er sket i Champions League, er noget mærkeligt noget. Det ødelægger turneringen, synes jeg. Nogle kampe skal åbenbart bare overstås, og det er ødelæggende, mener han.

Som eksempel bruger han en kamp mellem Mikkel Hansens Paris og danskerklubben Flensborg i oktober måned, hvor tyskerne sparrede en række af de største profiler.

- Jeg gad ganske enkelt ikke at se den, for der var ikke nogen nerve, siger han.

- For vores fans er Champions League ikke vigtigt mere, siger Nikolaj Jacobsen, som med Rhein-Neckar Löwen kæmper mod blandt andre det makedonske storhold HC Vardar og de forsvarende CL-mestre fra Kielce i turneringens gruppespil.

- De vil meget hellere se ligakampene. Mod Vardar havde vi 2.600 tilskuere, og til den næste mod Berlin i ligaen var der 12.000, fordi Champions League er blevet udvandet, siger han.

- Man skulle gøre som i fodbold. Fire hold i otte indledende grupper. Der fra direkte til 1/8-delsfinaler og kvartfinaler, som vi kender det, og så selvfølgelig til Final4, som er noget af det bedste, der er sket for håndbolden i mange år.

En ændring af Champions League-strukturen i den retning vil sænke finalisternes kampantal fra det nuværende 20 til potentielt 12 kampe. Og det ville ikke mindst afhjælpe et af de helt store problemer; de mange krævende udebane-rejser.

- Jeg synes, rejserne er utrolig hårde, siger Niklas Landin.

Man kunne godt fjerne skiftevis et VM og et EM i OL-årene. Det vil sporten sagtens kunne tåle, og det vil give spillerne den pause, de har brug for

Nikolaj Jacobsen

- Der er slet ikke de samme penge som i fodbold, så det er ofte ikke de bedste forhold, vi rejser under. For os høje spillere er det hårdt at sidde i fly og bus, for der er ikke meget plads, uddyber han og suppleres af Kasper Søndergaard:

- Sidste år havde vi 12 Champions League-kampe før jul, og det er jo så seks udekampe med rejser. Normalt bruger vi tre-fire dage på en udekamp i Champions League. Da vi var i Rumænien tog vi for eksempel af sted torsdag og kom hjem mandag.

- Rejserne er en stor del af problemet. Især i Tyskland, siger Nikolaj Jacobsen.

- I denne uge trænede vi for eksempel tirsdag klokken 10, spiste frokost og kørte så til Minden, hvor vi spiller onsdag klokken 20. Så kører vi hjem og er hjemme torsdag morgen klokken 5. Så er man jo lidt træt efter sådan en tur.

Fredag går turen så til Makedonien, hvor Rhein-Neckar Löwen møder HC Vardar på udebane.

Juleferie, tak

Men hvis problematikken ikke skal ende med, at endnu flere af de bedste spillere melder fra til de landsholdsopgaver, der udfylder klubkalenderens huller, hvad er løsningen så?

Et konkret forslag kommer fra Kasper Søndergaard:

- Jeg  vil foreslå, at man beslutter, at spillerne SKAL have fri en uge mellem jul og nytår. Der skal være kampfri for klubberne, og landsholdene må først samles efter nytår. En uge fri i juleferien, det vil virkelig gøre en stor forskel for spillerne, for der kan man se familien og vennerne.

Et forslag, Nikolaj Jacobsen sagtens kan se fungere i praksis.

- Det er en rigtig god ide, synes jeg. Så skal VM bare ikke starte den 11. januar, så man møder op med kun ti dages forberedelse. Slutrunden skal bare rykkes en uge længere hen i kalenderen.

Et eksempel på en mand, der i år ikke får meget julefri, er landsholdsspilleren Mads Mensah Larsen, som til daglig spiller for Nikolaj Jacobsen i Rhein-Neckar Löwen.

Den 21. december spiller han udekamp mod Niklas Landin og THW Kiel. Der efter har han halvanden fridag i Danmark, før Nikolaj Jacobsen kalder ham til træning i Sydtyskland den 24. om morgenen. Så er der træning igen den 25. december, fordi bussen den 26. december kører til Magdeburg, hvor landsholdskollega Michael Damgaard og co. Tager imod til endnu en Bundesligakamp.

Tirsdag den 27. får han så en fridag, før landsholdet samles til VM-forberedelser den 28. december.

- Det er jo trist, at man ikke har tid til at holde jul med sin familie, siger Nikolaj Jacobsen.

Kan håndbolden undvære en slutrunde hvert 4. år?

Grunden til, at en julepause er endnu mere savnet i år, er den medalje, Mads Mensah, Kasper Søndergaard og Niklas Landin havde med hjem fra OL i Rio. OL-turneringen tog nemlig stort set livet af spillernes sommerferie, og derfor er de såkaldte ’OL-år’ ekstra hårde for spillerne.

Det problem kan kun løses ved at fjerne en slutrunde. Umiddelbart er det svært at forestille sig, at det vil være en fordel for håndboldsporten, som lever af slutrundernes store eksponering.

- At fjerne en slutrunde er nok nærmest umuligt, siger Kasper Søndergaard.

- Det er der, vi promoverer vores sport allerbedst, så det er ikke løsningen, så længe håndboldsporten ikke er større, end den er, mener Niklas Landin.

Men Nikolaj Jacobsen tror, at man kan løse en del af problemet ved at kigge på antallet af landsholdsslutrunder.

- Umiddelbart giver det ikke mening at fjerne slutrunder, fordi sporten har brug for dem. Men man kunne godt fjerne skiftevis et VM og et EM i OL-årene. Det vil sporten sagtens kunne tåle, og det vil give spillerne den pause, de har brug for, siger han.

Spørgsmålet er så, om der i håndboldens magt-organer er enighed i den betragtning. Det søger vi her på TV 2 SPORT svar på de kommende dage.

Men hvad mener du? Vil du som tilskuer gerne undvære hvert fjerde EM og hvert fjerde VM for at give spillerne en pause, når der er ’OL-år’?

Afstemning

Vil du undvære en EM- eller VM-slutrunde hvert fjerde år?