EM håndbold

’Mulle’ og Grigel i ren tiki-taka: Landsholdsspillerne imponerer med fødderne

Hvis Kristina 'Mulle' Kristiansen og Lotte Grigel en dag bliver trætte af håndboldkarrieren, så har de måske stadig chancen for en fodboldkarriere.

Se Danmark-Norge på TV 2 SPORT i aften kl. 19.45

De er vant til at kæmpe om spillertiden på playmakerpladsen, men måske skal landstræner Klavs Bruun Jørgensen overveje at bruge dem sammen fremover.

Kristina 'Mulle' Kristiansen og Lotte Grigel viste nemlig til træningen i Norge, at de sagtens kan kombinere sig igennem et forsvar. I hvert fald når det handler om fodbold.

I ren Barcelona-stil formåede de to landsholdsspillere med lidt tiki-taka at levere en scoring, der udløste stor jubel blandt dem selv og holdkammeraterne.

Senere i dag skal de to så forsøge at tage det med over på håndboldbanen, når det danske kvindelandshold møder Norge i Møbelringen Cup, hvor Frankrig og Rusland også er med.

Herunder kan du se programmet for en stor håndboldaften på TV 2 SPORT

  • 17.20 - Håndbold: Golden League - Frankrig-Rusland (k), direkte
  • 18.20 - Håndbold: Golden League - Frankrig-Rusland (k), direkte
  • 19.15 - Håndbold: Golden League, studiet
  • 19.35 - Håndbold: Golden League - Danmark-Norge (k), direkte
  • 20.35 - Håndbold: Golden League - Danmark-Norge (k), direkte
  • 21.30 - Håndbold: Golden League, studiet
  • 21.55 - Håndboldmagasinet: Kontra