EM håndbold

Landstrænerens vilde forvandling

Fra et hold i oprør og krise til et landshold i harmoni - og EM-semifinalen.

Se EM-semifinalen Danmark-Holland fredag 18.15 på TV 2

Hvorfor græder en voksen mand over en vundet håndboldkamp?

Man skal opholde sig meget langt fra elitesportens verden og endnu længere fra historien om Klavs Bruun Jørgensens korte tid som landstræner for ikke at kunne forstå det, der skete onsdag aften klokken 19.55 i Helsingborg Arena.

Landstrænerens mange tårer var ægte. De var rørende og de var forståelige.

Hans vej til fredagens overrumplende EM-semifinale i Göteborg har været belagt med alt andet end glæde, tårer og triumf.

Jeg husker ikke en dansk landstræner i så stor modgang, som den Klavs Bruun Jørgensen har oplevet på kort tid. Det er også svært at mindes en rigstræner, der har vendt massiv modgang til kolossal medvind på så kort tid.

Frem for alt er succesen kommet i hus, fordi Klavs Bruun Jørgensen holdt fast i sig selv. Den stædighed, som han blev kritiseret for i begyndelsen, har været hans styrke her ved EM. Det aftvinger tonsvis af respekt.

Oser af harmoni

Tid til en indrømmelse: I foråret troede jeg ikke på Klavs Bruun Jørgensen som en succes i jobbet. Jeg så ham som en fremragende herretræner, og kun det. Det dårlige spil ved OL-kvalifikationen i marts og det efterfølgende brev fra spillerne efterlod ikke mange kritikere med tro på Bruun Jørgensen.

Tillad mig at nævne det unævnelige: Brevet. Den sønderlemmende kritik fra en samlet spillertrup i april lignede begyndelsen til enden for samarbejdet med Klavs Bruun Jørgensen.

Jeg tror, at brevet i dag spiller en positiv rolle for landsholdet og landstrænerens ubegribeligt flotte udvikling.

I hvert fald har vi iagttagere set to forskellige landstrænere i Bruun Jørgensen. Med en markant bedre udgave efter brevet.

Se billederne fra VM i Herning for et år siden og sammenlign dem med de vidunderlige billeder fra den danske bænk i de seneste 10 dage.

Jeg tænker ikke bare på de knyttede næver og den fede energi, som er pumpet ud fra den tidligere topspillers håndboldkrop. Der har været massevis af varme omfavnelser og klap på kinden til spillerne. Det hele har oset af harmoni – i sandhed en kontrast til oplevelserne på sidelinjen i Herning.

De elsker hinanden

De samme ord kan sættes på Bruun Jørgensens tro væbner igennem alt, assistent Søren Herskind. Hans himmelvendte øjne fra Herning er pakket væk. Når jeg tænker på, hvor fedt det har været at se på for os andre, så har betydningen stensikkert været enorm for spillerne.

Èn ting er alt det spillemæssige. Stædigheden omkring forsvarsspillet, som vel kun de to trænere og holdet troede på.

Noget andet er alt det mandskabsmæssige. Det er alene Klavs Bruun Jørgensens triumf, at Danmark på kort tid har fået et landshold osende af harmoni og sammenhold.

Nu elsker han sit landshold. Og spillerne elsker ham. Og sammen spiller de EM-semifinale på fredag. Ganske utroligt og imponerende.