Håndbold

Ubesejrede Boesen vikarierer - men drømmer om at blive træner

Lasse Boesen har overtaget trænertøjlerne i KIF Kolding København, mens Carlos Ortega afsoner karantæne. På sigt vil sportschefen gerne være træner.

Sportschef i KIF Kolding København Lasse Boesen har byttet blazer og business ud med H2O-polo og indpisken fra sidelinjen.

Den tidligere landsholdsspiller vikarierer for den suspenderede KIF-træner Carlos Ortega, og det er en rolle, han trives i.

- Jeg kunne godt se mig selv om træner på et tidspunkt, siger Lasse Boesen til TV 2 SPORT.

Som aktiv blev det til 12 år på landsholdet og udlandsophold á tre omgange, inden højrebacken i sommeren 2015 stoppede sin karriere som aktiv spiller for KIF for at overtage sportschefrollen.

- Den store fordel ved at stå på sidelinjen i sportens verden er jo, at der ikke er en udløbsdato, som der er, når man spiller inde på banen, siger han.

Indtil videre går det meget godt, det der med at stå på sidelinjen.

I Boesens trænerdebut - og eneste kamp som håndboldtræner - vandt KIF Kolding København ude mod HC Midtjylland med 27 - 23.

Se højdepunkter fra kampen i videoen herunder.

KIF Kolding København slår HC Midtjylland i 888ligaen og vinder med Lasse Boesen som vikariende træner.

Lillejuleaften skal Boesen så for anden forsøge at styre et hold mod sejr, når han igen er på sidelinjen som træner i opgøret mod Mors-Thy.

- Det er en opgave, der skal løses; en opgave, der ikke skal skab for meget usikkerhed i og omkring klubben, siger den midlertidige træner.

Og den stimen som ubesejret? Den skal forsætte, hvis det står til Boesen.

- Det er klart min plan, at vi skal vinde.

Følg opgøret og alle andre, når vi Lillejuleaften sender HåndboldMatchen: Fuld runde på TV 2 SPORT. Vi er til stede i ved samtlige opgør, der årets sidste spillerunde i mændenes håndboldliga afvikles. Det er fra klokken 18.25.