VM håndbold

Det mageløse håndboldeventyr startede, da de slog Danmark for 30 år siden

1995 blev et skelsættende år for fransk håndbold. Holdet vandt VM, og slog blandt andre Danmark med cifrene 22-21 på vejen til guldet. Scanpix

Det franske håndboldlandshold er historiens mest vindende. Men sådan har det ikke altid været. TV 2 SPORT tegner et portræt af "Les Experts".

(Denne artikel blev oprindeligt udgivet i januar 2017, da det franske håndboldlandshold skulle spille VM-finale. I forbindelse med Danmarks VM-semifinale har vi valgt at genudgive historien om de franske herrers vej til håndboldherredømmet)

Det er gået stærkt for Frankrig og fransk herrehåndbold. Rigtigt stærkt.

Da Frankrig spillede foran 28.000 tilskuere i Lille, hyldede fans og tilskuere hinanden med det islandske huh-råb

På rekordtid har det franske herrelandshold i håndbold skudt sig ind som historiens mest vindende landshold. På bundlinjen står der 18 medaljer på 26 år. Fra OL-bronze i 1992, som var den første franske medalje nogensinde, til VM-guld i 2017.

- Man må bare sige det rent ud: Det er det bedste landshold, der nogensinde har været. Der er måske andre hold, der har været mere seværdige, men resultatmæssigt er der ingen tvivl om, at det her er det bedste hold i historien.

Sådan lyder det fra Thomas Ladegaard, der er håndboldhistoriker og forfatter til flere håndboldbøger. Han har desuden fulgt det franske landshold gennem en årrække.

Men hvordan og hvorfor var det lige, at Frankrig pludseligt blev en magtfaktor på håndboldscenen? For at finde svaret på det må vi tage et skridt tilbage i tiden.

Historien om B-VM og Murens fald i 1989

I 1995 blev Frankrig verdensmestre ved VM i Island. Den bedrift nævnes igen og igen som begyndelsen på det franske håndboldeventyr. Og det var det måske også sådan i mesterskabsmæssig forstand. Men det var nogle år tidligere, at Frankrig tog de første spæde skridt ud af håndboldmørket.

I 1989 blev der afholdt et såkaldt B-VM i Frankrig. Et verdensmesterskab for de næstbedste håndboldnationer, der samtidig fungerede som kvalifikationsstævne til det ”rigtige” VM i 1990. Og det var netop ved denne slutrunde - og i året 1989 - at Frankrigs fremmarch begyndte.

- Når man taler om, hvor og hvornår det egentligt begyndte for Frankrig, så kommer Danmark faktisk ind i billedet. For det hele starter med en kamp ved B-VM den 21. februar i 1989 i Marseille, hvor Frankrig slår Danmark med to mål. Og det resultat betyder faktisk, at Danmark er ude i kulden, mens Frankrig kvalificerer sig til VM i 1990. Og fra det VM kommer de så til OL i 1992, hvor de vinder en bronzemedalje – den første franske medalje nogensinde, siger Thomas Ladegaard til TV 2 SPORT.

Håndbolden var i opbrud...

Thomas Ladegaard

Op til det her tidspunkt i historien havde især de Østeuropæiske lande domineret håndboldscenen. Men i forbindelse med Murens fald og Østblokkens opløsning sker der noget.

- 1989 er jo et ret interessant år i verdenshistorien, da det er året, hvor Muren falder. Så Frankrig kommer til på et tidspunkt, hvor de Østeuropæiske lande er på vej ned. Og det tomrum går Frankrig ind og udnytter. Der tager de en plads, siger Thomas Ladegaard og tilføjer:

- Så håndbolden var i opbrud. Og for verdenshåndbolden vil det her B-VM blive husket for, at det var her, Frankrig sådan for alvor slog igennem.

Også TV 2 SPORT’s håndboldekspert Bent Nyegaard husker det som en brydningstid i det globale håndboldlandskab.

- Alle de historisk set store lande fra den gamle Østblok fik jo en væsentlig nedgang i starten af 90’erne. Men før den tid, så man ingenting til Frankrig. Frankrig var slet ikke en del af den historie. De begynder faktisk først for alvor at være en del af håndboldhistorien med bronzen ved OL i 1992 og guldet ved VM i 1995 i Island, siger han.

Fra ”Les bronzés” til ”Les experts” - fra opkomlinge til altdominerende

Den første medalje kom som beskrevet i hus ved OL i 1992 i Barcelona, hvor Frankrig besejrede Island i bronzekampen. Det franske landshold var på dette tidspunkt relativt ukendt i Europa såvel som i hjemladet. Men med bronzemedaljen fik det franske landshold tilnavnet ”Les Bronzés” i de franske medier, og det resulterede i en øget interesse for håndbolden i Frankrig.

Jackson Richardson i aktion for Frankrigs landshold.

Men den interesse tog først for alvor fat i de følgende år. I 1993 vandt franskmændene sølv ved VM i Sverige, og så måtte man jo droppe tilnavnet ”Les Bronzés”, og folk begyndte i stedet at kalde dem ”Les Barjots”, der kan oversættes til ”De skøre.” Frankrig spillede hurtigt, teknisk og anderledes håndbold. Og anført af legendariske Jackson Richardson var det et karismatisk mandskab, der i bund og grund bare var en flok gode kammerater, der spillede håndbold sammen. Altså ”Les Barjots”.

- Ved VM i 1995 mødte hele holdet op med affarvet hår. Hele banden på nær Jackson Richardson. Det har jeg altid set som et billede på det, som fransk håndbold kan. Det er jo ikke fordi, at de taktisk har været specielt geniale eller har budt på noget særligt rent teknisk. Men de har budt på fysik og ikke mindst kampgejst. Det har sgu ikke altid været det bedste hold, men de vinder, fordi de står sammen, siger Thomas Ladegaard.

Og det der med at vinde, det lærte de ret hurtigt. Ved VM i Island i 1995 strøg Frankrig nemlig helt til tops og blev verdensmestre. Og det var med en helt ny og interessant spillestil.

To af de franske landsholdsspillere valgte at dyppe deres ansigt i cement for at forevige VM-sejren i 1995.

- Det er der, hvor deres træner Daniel Constantini begynder at arbejde med en lidt anden måde at spille håndbold på. Der er jo for eksempel en grund til, at det hedder ”et fransk kryds”. Man begyndte at opfatte spillet på en anden måde, husker Bent Nyegaard, der samtidig er fuld af beundring for Frankrigs præstationer:

- Frankrigs æra startede for alvor i 1995, og siden da har de jo bare været formidable. Det er altså endt med, at de er altopslugende og altdominerende.

I 2001 vandt Frankrig så igen VM. Denne gang med stor ståhej på hjemmebane. Finalen mod Sverige blev en episk forestilling, der måtte afgøres i forlænget spilletid. Frankrig vandt i sidste ende med 28-25.

- VM-slutrunden på hjemmebane i 2001, som Frankrig vandt, blev ligesom et publikumsgennembrud i fransk håndbold, siger Thomas Ladegaard.

Frankrigs håndboldherrer vinder VM på hjemmebane i 2001 efter en episk finale mod Sverige, der gik i forlænget spilletid.

Og så måtte de franske håndboldherrer jo have et nyt kælenavn. Igen. I perioden mellem 2001 og 2008 blev holdet kaldt ”Les costauds”, der kan oversættes til ”De stærke”. En periode, der blandt andet bød på EM-guld i 2006, VM-bronze i 2003 og 2005 og kulminationen med OL-guld i Beijing i 2008.

Men det viste sig hurtigt, at ”De stærke” slet ikke var dækkende for det her franske landshold, der bare blev ved med at vinde og vinde. Fra 2008-2011 vandt de franske håndboldherrer fem slutrunder i streg. En ekstrem præstation, der kræver at ekstremt kælenavn.

Siden da har holdet gået under navnet ”Les experts”. Eksperterne.

Frankrigs håndboldherrer vinder OL i 2008 i Beijing.

Frankrig elsker verdensmestre

Den tidligere danske håndboldspiller Jan Paulsen, der i dag er cheftræner i Randers HH, spillede i den franske håndboldklub US Ivry fra 1999 til 2001. Han oplevede derfor på tæt hold, hvordan Frankrig i 2001 vandt VM på hjemmebane. Og han har også oplevet det specielle bånd, der er mellem håndboldherrerne og det franske folk.

Der findes ingen jantelov i Frankrig...

Jan Paulsen, spiller i US Ivry 1999-2001

- Jeg kan huske en episode med det hold, der blev verdensmestre i 1995. Nogle år efter jeg var stoppet med at spille i Frankrig, vendte jeg tilbage for at spille en turnering i beach-håndbold, hvor guldholdet fra 1995 også stillede op. Og selvom det måske var 8-9 år siden, de havde vundet guld, så blev de stadigvæk kaldt verdensmestre. ”Se, nu kommer verdensmestrene”, fortæller Jan Paulsen til TV 2 SPORT og tilføjer:

- Der findes ingen jantelov i Frankrig. Når man er dygtig i Frankrig, så er man virkelig værdsat. Altså når man er verdensmester én gang, så er man verdensmester resten af sit liv. Man kan altid trække verdensmester-kortet. For franskmænd er det altid en kæmpe ære at være på landsholdet, og den vinderarrogance de har, den er helt fair. De har noget at have den i.

I 2001-sæsonen havde Jan Paulsen faktisk spillet så godt, at han kom på allstar-holdet i den franske liga. Og det var sammen med flere af de kendte franske verdensmestre som Betrand Guille, Guillame Guille, Omeyer og Anquetil.

Jan Paulsen i midten jubler sammen med Lars Christiansen og Joachim Boldsen efter en sejr over Georgien med landsholdet i 1999.

Ovennævnte er alle spillere, der på et tidspunkt har været en del af stammen på det altdominerende franske landshold. Og spillere, der har været med til at udbrede håndboldsporten i Frankrig.

- I det her tilfælde er det eliten, der har skabt bredden. Her er der en lille gruppe af dedikerede mennesker, der har skabt nogle resultater – og så er det blevet en stor sport i Frankrig senere hen. Det er jo et hold, der virkelig har vundet franskmændenes gunst, fordi de kæmper. Den der vilje er noget man sætter pris på i Frankrig.

- Og så har Frankrigs landshold altid været præget af sådan nogle ægte vindertyper. Jerome Fernandez er jo inkarnationen af det, og han har næsten været med hele perioden. Du kan også tage Thierry Omeyer, der vel er historiens mest vindende håndboldspiller. Og han er jo stadigvæk voldsomt engageret. Når han redder et straffekast, så vender han sig lige om og kigger skytten i øjnene. Og det er virkelig det, som kendetegner Frankrig. Den der udstråling, siger Thomas Ladegaard.

Frankrigs præsident Francois Hollande har fået sin egen landsholdstrøje overrakt af Jerome Fernandez(Tv.) efter VM-triumfen i 2015.

”Les experts” nyder stor popularitet i hjemlandet. Det kan også Bent Nyegaard nikke genkendende til. Under VM i år har han fra Frankrig kunne følge håndboldsportens popularitet på helt tæt hold.

- Først og fremmest må man huske, at Frankrig jo virkelig er et pluralistisk samfund. Med kunst, kultur og sport. Alt er jo repræsenteret. Så håndbolden må per definition have en mindre rolle. Men med det i baghovedet, så er håndbolden altså blevet kæmpe stort.

- Når de vinder noget, så er det virkelig stort for franskmændene. Gang på gang bliver de jo inviteret i Élysée-palæet af præsidenten. Så det er noget, der fylder i Frankrig. De har taget håndbolden til sig, siger Bent Nyegaard.

Frankrigs præsident Francois Hollande poserer med VM-trofæet efter VM-triumfen i 2015. Rundt om ham ses Jerome Fernandez, Didier Dinart, Daniel Narcisse samt Luka og Nikola Karabatic.

Den franske håndboldhemmelighed

Når et landshold opnår 18 medaljer på 26 år, så må man nødvendigvis stille spørgsmålet: Hvad gør de rigtigt?

Det kan der naturligvis aldrig gives et entydigt og et endeligt svar på, men en del af hemmeligheden ligger i strukturen. Bent Nyegaard forklarer:

- De har formået at give håndbolden et løft i Frankrig. Traditionelt har de altid været vildt dygtige til boldspil - basketball, volleyball og fodbold. Men det der håndbold fik de først sent sat i system. Men det har de altså fået gjort nu ved at gøre håndbold til en skolesport.

Jeg kunne ikke nå dem til sokkeholderne...

Jan Paulsen, spiller i US Ivry 1999-2001

Håndbold er simpelthen en sport, der bliver dyrket i de franske folkeskoler. På den måde er det et spil, der helt naturligt opnår en væsentlig udbredelse og anerkendelse. Og på den måde giver en væsentlig talentmasse. Det husker Jan Paulsen tydeligt fra sin tid i Fransk klubhåndbold.

- At håndbold er en skolesport i Frankrig, har helt klart været medvirkende til, at de er så dominerende. De er simpelthen blevet skolet og opdraget til håndbold helt fra barns ben, fortæller Jan Paulsen, der især er imponeret over fysikken hos de franske spillere:

- Da jeg kom derned første gang til prøvetræning og for at se forholdene, tænkte jeg bare – hvad pokker vil de med mig? De kunne springe højt, de var fysisk stærke, de var hurtige – og jeg kunne ikke nå dem til sokkeholderne. De var fysisk overlegne. De var virkelig fysisk stærke, og de var super seriøse omkring deres træning og deres udvikling dengang. Jeg lærte sindssygt meget ved at komme til fransk håndbold.

Hvornår slutter eventyret så?

Det kan være svært at få øje på det næste skridt for det franske landshold, der nu snart igennem ti år er blevet kaldt ”Les experts”. Kan man opnå et endnu mere flatterende kælenavn?

Og noget tyder på, at de fortsat vil være med til at kæmpe om medaljer fremover.

Det er nok ikke en dominans, der holder op lige foreløbigt...

Thomas Ladegaard

For selvom Michaël Guigou er 35 år gammel, så står næste kuld ”eksperter” klar i kulissen. Således er både Frankrigs U19- og U21-landshold aktuelle verdensmestre på ungdomsplan.

- Det har altid været sådan, at Frankrig faktisk ikke var specielt gode på ungdomssiden. Der har Danmark jo traditionelt altid haft fantastiske hold. Så det er lidt skræmmende, at Frankrig i dag også er verdensmestre i både U19- og U21-håndbold. Det har de aldrig været før. Det fortæller noget om, at det ikke længere bare er en lille kultisk elite, der dyrker håndbold – nu er det en massesport.

- Så hvor det i 90’erne var den her lille indspiste vinderklike, så er det nu blevet meget bredere faktisk. Så det er nok ikke en dominans, der holder op lige foreløbigt, siger Thomas Ladegaard.

Didier Dinart og Claude Onesta på sidelinjen.

Nu er det Didier Dinart, der bestrider det ærefulde erhverv som landstræner for ”Les Experts”. Han har selv som solid forsvarsklippe været med til at vinde titler på stribe for Frankrig, men nu er han i stedet blevet en del af en ganske eksklusiv klub af franske landstrænere. Under OL i Rio i 2016 stod han i lære hos Claude Onesta på sidelinjen, men siden da har han selv styret slagets gang.

- Fransk håndbold har jo været præget af en helt ekstrem kontinuitet, hvor de stort set kun har haft to trænere. Først var det Daniel Constantini i en periode på 16 år fra 1985-2001. Og det samme har Claude Onesta faktisk også haft efterfølgende. Så det er en ekstrem kontinuitet og ro, der præger det her hold. Nu er Didier Dinart så trådt til, og han kommer sikkert også til at være der i 16 år, siger Thomas Ladegaard.

Didier Dinart på sidelinjen under VM 2017.

Der er sket alverden siden B-VM i 1989 for Frankrigs håndboldherrer. De har vundet alt. Ikke mindst har de vundet respekten for deres sport i hjemlandet.

Thomas Ladegaard sætter tingene i relief:

- I 1989 blev håndboldlandsholdet i Frankrig nok lidt set som nogle tosser, der dyrkede en lidt mærkelig sport. Sådan er det ikke i dag, hvor Nikola Karabatic jo nærmest er et nationalt ikon. Fordi de bare vinder og vinder.