Håndbold

Træner rev akillessenen over i vild jubel: - Det er så åndssvagt

Tomas Laursen TMS Ringsted

Cheftræner for TMS Ringsteds kvinder kom slemt til skade midt i euforien over at slå et af topholdene i 1. division.

Lørdag tog TMS Ringsteds kvinder en stor skalp i kvindernes 1. division, da det på hjemmebane blev til en etmålssejr over rækkens nummer to, Sønderjyske.

Sejren blev selvfølgelig fejret i stor stil, men for klubbens cheftræner Thomas Laursen blev det for meget.

Ifølge sn.dk sad han efter kampen med en ispose på akillesenen, og lægens dom var hård.

- Det viste sig, at akillessenen er revet totalt over, og lægerne var nærmest i chok over at sådan noget kunne ske ved at juble for meget. Det er fandeme også åndssvagt, siger Tomas Laursen til sn.dk.

TMS Ringsted ligger på sjettepladsen i ligaen, hvor klubben kun er to point fra den tredjeplads, der giver playoffkampe om oprykning.

Selvom der venter træneren to uger med benet i gips, kommer han ikke bare til at ligge derhjemme.

- Jeg skal sidde med benet oppe de næste 14 dage, så det skal der tages hensyn til. Men så må jeg jo bare koste lidt mere rundt med folk og bede dem om hjælp til det ene og andet. Jeg skal nok være at finde i hallen ganske snart igen, siger han til sn.dk.