Gudmundur Gudmundsson har valgt at stoppe som dansk landstræner før tid. Nikolaj Jacobsen overtager jobbet med det samme.
Efter fire slutrunder med særdeles blandede resultater træder Gudmundur Gudmundsson tilbage som dansk landstræner før planlagt.
OL-guldvinderen fortæller i en pressemeddelelse, at han selv har truffet beslutningen for at give sin efterfølger de bedst mulige forudsætninger for at overtage jobbet.
I den samme pressemeddelelse bliver den karismatiske islænding rost af DHF’s generalsekretær, Morten Stig Christensen:
- Gudmundur vil altid have en stor plads i de danske håndboldhistoriebøger. Han vil til evig tid blive husket for det største resultat i dansk herrehåndbold nogensinde, og for det fantastiske samarbejde vi har haft med ham i DHF. For det vil vi gerne sige ham stort tak og held og lykke med fremtiden, lyder det blandt andet fra Morten Stig Christensen, der desuden også er fungerende sportschef.
Ud over den historiske guldmedalje ved OL i Rio har Gudmundssons resultater med det danske landshold været skuffende.
En femteplads ved VM i Qatar 2015 og en sjetteplads ved EM i Polen 2016 var ikke ligefrem nogen prangende start på jobbet. Men nederlaget i ottendedelsfinalen ved VM i Frankrig i 2016 markerer trods alt et lavpunkt. Det var den dårligste VM-præstation af det danske herrelandshold i 12 år.
I november 2016 fortalte Gudmundsson selv, at han ville stoppe som landstræner, når hans kontrakt udløb i sommeren 2017. Det er der så lavet om på nu.
- Med den beslutning, som vi har truffet i fællesskab, vil vi gerne give lidt mere tid til Nikolaj (Jacobsen), uddyber Morten Stig Christensen over for TV 2 SPORT.
- Vi har haft et evalueringsmøde, og som afslutning på det talte vi om fremtiden. Vi er enige om, at det er bedst for holdet og for Nikolaj at udnytte de to uger, fortæller Morten Stig Christensen om forårets kvalifikationskampe til EM.
Gode snakke trods turbulens
I interviewet med TV 2 SPORT lægger Morten Stig Christensen flere gange vægt på, at Gudmundssons stop som landstræner er en fælles beslutning. Generalsekretæren understreger også, at samarbejdet har været godt, selvom der undervejs har været udfordringer.
- Vi går fra hinanden i den bedste forståelse. Vi har haft mange gode snakke – det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også har været lidt turbulens undervejs.
- Jeg synes, det har været karakteriserende, at der har været både åbenhed og ærlighed fra begge sider. Det har været et godt samarbejde, slutter generalsekretæren.
I studiet før mandagens kamp mellem Ribe-Esbjerg og Aalborg vil Gudmundur Gudmundssons afsked blive diskuteret. Se det fra klokken 19 på TV 2 SPORT.
Tiden som dansk landstræner
2014
Udnævnes som afløser for Ulrik Wilbek
Gudmundsson blev præsenteret tilbage i 2014. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
DHF præsenterer islandske Gudmundur Gudmundsson som afløser for Ulrik Wilbek.
- Vi har fundet vores landstræner, og det er en meget meget velegnet kandidat. I skal forvente jer en meget kompetent person, som uden problemer vil kunne overtage det danske landshold og føre det videre frem mod nye triumfer, sagde daværende sportschef Ulrik Wilbek til tv2.dk
2015
Fiasko ved VM i Qatar
De danske hĂĄndboldherrer Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark
Det danske landshold gik ind til turneringen med store forventninger, men måtte nøjes med en femteplads. Det var den dårligste placering siden VM i 2005 i Tunesien.
Holdet ryger ud efter et svidende nederlag pĂĄ 24-25 mod Spanien.
2016
EM-nedtur
EM i Polen blev ogsĂĄ en dansk nedtur. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark
Ved EM i Polen var et stærkt dansk hold blandt de absolutte favoritter til titlen.
Det danske hold strøg gennem gruppespillet med tre sejre i tre kampe. I mellemgruppen leverede Danmark en forrygende præstation mod den onde ånd fra Spanien, men herefter blev det til uafgjort mod Sverige og til slut nederlag mod Tyskland.
Dermed stod det klart, at Danmark ikke ville nĂĄ semifinalen. Danmark tabte kampen om femtepladsen til Frankrig, og leverede med sjettepladsen den dĂĄrligste placering ved et EM siden 2002.
2016
Det historiske OL guld
Danmark vandt OL guld i Rio. Foto: ROBERTO SCHMIDT / Scanpix Denmark
PĂĄ grund af fiaskoerne ved VM og EM var forventningerne til det danske landshold ikke store forud for OL.
Gruppespillet blev en blandet fornøjelse med tre sejre og to nederlag. Som forventet gik Danmark videre til kvartfinalen, og herfra tog det fart.
Med sejre over Slovenien i kvartfinalen, Polen i semifinalen og til sidst de forsvarende olympiske mestre fra Frankrig i finalen, var sucessen en realitet.
Gudmundsson annoncerer sit stop
Gudmundur Gudmundsson fortæller i november 2016, at han ikke kommer til at forlænge sin kontrakt med DHF. Foto: PHILIPPE DESMAZES / Scanpix Denmark
Gudmundur Gudmundsson fortæller, at han stopper som landstræner, når kontrakten udløber med DHF i sommeren 2017.
- Jeg har oplevet mange spændende ting med det danske landshold – senest OL-guldet, som er det største nogensinde – men til sommer udløber kontrakten, og jeg har andre planer, lød det fra Gudmundur Gudmundsson i den forbindelse.
2017
VM-skuffelse
Danmark leverede det dĂĄrligste VM-resultat i 12 ĂĄr.
Gudmundssons hold blev slået ud af VM allerede i ottendedelsfinalen efter en rædselsfuld kamp mod Ungarn, hvor Danmark aldrig var foran.
Det blev Gudmundur Gudmundssons sidste landskamp.
Ridder af Dannebrog
Gudmundur Gudmundsson udnævnes i al stilfærdighed til ridder af Dannebrog. Først en uge efter udnævnelsen fortalte han om det til islandsk tv. Dansk Håndbold Forbund havde ingen anelse om den fornemme anerkendelse.
Gudmundsson stopper før tid
Gudmundur Gudmundsson stopper som landstræner kort før kontraktudløbet. Foto: THOMAS SAMSON / Scanpix Denmark
Gudmundur Gudmundsson stopper som dansk landstræner få måneder før kontraktudløbet med DHF.
Afløseren Nikolaj Jacobsen blev præsenteret i december 2016. Han overtager jobbet med det samme.