Håndbold

Endegyldigt farvel til landsholdet for Gravholt: - Et overstået kapitel

Mette Gravholt har ingen intentioner om at vende tilbage til landsholdet.

Det er et år siden, at Mette Gravholt fik af vide, at hun ikke indgik i Klavs Bruun Jørgensens planer på landsholdet.

Siden da har stregspilleren kunne se, at det danske landshold spillede sig frem til semifinalen ved EM i december.

Tanken om at vende tilbage til landsholdet er dog ikke noget, der frister Gravholt.

- Slet ikke. Jeg har på ingen måde lyst til at være der. Jeg er rigtig glad for, det er et overstået kapitel for mit vedkommende. Jeg kan sagtens se det og nyde det, når det går godt. Men jeg har ikke nogen følelse af, at jeg burde være der, siger hun i TV 2 SPORTs magasin 'Bents'.

Men det er jo det bedste hold i Danmark?

- Ja, men håndbold er for mig også, at man har det godt. Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg har det godt, og det havde jeg ikke på landsholdet. Så det har jeg det fint med.

Det var det dummeste at gøre, og jeg har fortrudt, jeg ikke udtrykte mig præcist

Mette Gravholt

Hvorfor ikke godt?

- Det var mange ting. Helt fra starten har jeg synes, det har været hårdt at være væk fra famillien. Og være i et miljø hvor man skal være sammen med en masse hele tiden. Når jeg nogle gange helst vil være selv.

- Og så trives Klavs og jeg nok bare ikke sammen. Derfor havde jeg det ikke godt. Det har jeg det helt okay med nu.

En af grundene til, at Gravholt røg af landsholdet, var fordi, hun i et interview i forbindelse med VM i 2015 udtrykte sig kritisk over for måden, landsholdet spillede på.

Noget hun uddybede i dette interview:

Egentlig ville hun bare gerne have givet et nuanceret svar i interviewet under VM. Men hun fortryder, hvordan det blev sagt.

- Det var det dummeste at gøre, og jeg har fortrudt rigtig meget, at jeg ikke fik udtrykt mig præcist. Men det var ikke ment, som det blev lagt op. Jeg ville bare gerne have givet det mere nuance.

Se hele interviewet med Mette Gravholt i 'Bents'.