Håndbold

TTH henter landsholdsspiller

TTH Holstebro har med ekstraordinær sponsorhjælp skrevet kontrakt med en hollandsk landsholdsspiller.

En ung, hollandsk landsholdsspiller skal i de næste to sæsoner forstærke bagkæden på TTH Holstebros damehold.

Klubben har torsdag præsenteret Inger Smits med ekstra hjælp fra 13 forskellige sponsorer.

- Nu kan vi se frem mod en ny sæson, hvor vi sportsligt står stærkere. Vi får et hold med masser af potentiale, hvor vores mål er at stabilisere os i dameligaen, siger TTH-direktør John Mikkelsen til klubbens hjemmeside.

Økonomiske udfordringer har længe været et problem i TTH Holstebro, hvor man tidligere har haft planer om at lukke dameholdet. I løbet af de seneste år har flere profiler som Sandra Toft, Kristina Kristiansen og Nathalie Hagman

I den forgangne sæson sluttede TTH Holstebro som nummer 10, hvorefter klubben sikrede endnu en sæson i ligaen ved at slå Sønderjyske to gange i nedrykningskampene. Håbet er, at Inger Smits kan være med til at gøre TTH til en fast del af ligaen.

- Den danske liga er meget stærk og spændende, fortæller Smits, der kommer fra tyske Oldenburg.

- I TTH har jeg set nogle gode trænings faciliteter og et godt trænings miljø, som kan hjælpe mig til at flytte mig til det næste niveau. Jeg kommer til at spille på et spændende hold med masser af potentiale.

Inger Smits har indtil videre spillet 10 landsekampe for Holland.