Håndbold

Burgaard snydt i sidste øjeblik: Ringkøbing-spiller laver årets mål

Divisionsforeningen nominerede seks mål i Primo Tours Ligaen i denne sæson. Fansene skulle kåre det bedste, og vinderen blev Amanda Brogaard.

Mandag aften kårede TV 2 SPORT i samarbejde med Divisionsforeningen årets mål i Primo Tours Ligaen.

Det var op til danske håndboldfans at finde vinderen ved afstemning, og det blev Amanda Brogaard fra Ringkøbing Håndbold. Den 29. september sidste år scorede hun et flot mål mod Silkeborg-Voel.

Se Amanda Brogaards mål i videoen øverst.

Som bevis på at have scoret årets mål modtog Amanda Brogaard et gavekort til Primo Tours på 5.000 kroner samt en klapsalve fra de mange fremmødte i TV 2 SPORTs studie.

- Med sådan en blandet sæson, så er jeg utrolig glad for, at jeg i det mindste kan tage den her med. Det betyder rigtig meget, at jeg kan vinde, når der er så mange gode spillere, som også var nominerede. Så det er rigtig dejligt, siger Amanda Brogaard.

FCM Håndbold-spilleren Louise Burgaard var også blandt de nominerede og førte på et tidspunkt afstemningen, men blev altså i sidste øjeblik overhalet af Amanda Brogaard.

Du kan se alle de nominerede mål i videoen herunder eller på TV 2 SPORTs Facebookside TV 2 Håndbold.

Årets mål i Primo Tours Ligaen blev fundet mandag aften. Video: TV 2 SPORT

Herunder kan du se, hvordan afstemningen forløb.

Afstemning

Afstemningen er slut.

Hvem har scoret årets mål i Primo Tours Ligaen?

0 stemmer i alt

  • Jessica Da Silva Quintino (Odense Håndbold)
    0%
  • Anne Mette Hansen (København Håndbold)
    0%
  • Line Haugsted (Viborg HK)
    0%
  • Louise Burgaard (FCM Håndbold)
    0%
  • Amanda Brogaard (Ringkøbing Håndbold)
    0%
  • Lærke Nolsøe Pedersen (Nykøbing Falster Håndboldklub)
    0%