Håndbold

Nykøbing spillede i 'overtal': Guldbaby på vej

Pernille Holmsgaards sidste kamp sikrede hende en guldmedalje, men det var ikke den eneste gode nyhed for forsvarsspilleren.

Trods en svær start på kampen fik Nykøbing-Falster alligevel tilkæmpet sig en sejr på 27-25 i den tredje og afgørende DM-finale mod København Håndbold. 

Særligt én af de nykårede guldvindere havde dog ekstra grund til at juble efter kampen.

Her afslørede Pernille Holmsgaard nemlig en hemmelighed, der kommer til at holde hende rigeligt beskæftiget, selvom håndboldkarrieren efter lørdagens finale er et overstået kapitel.

- Jeg kan lige så godt få den ud, og jeg håber ikke, vi bliver taberdømt, for der har været en ekstra på banen hele vejen igennem.

Du er gravid?

- Ja. En lille guld-baby, det er bare så fedt.

Den nu forhenværende håndboldspiller lod, som flere andre af NFH-spillerne, tårene få frit løb efter finalekampen, der altså sikrede klubben det første danske mesterskab nogensinde.

- Det er så vanvittigt. Når jeg tænker tilbage på det sidste halvandet år, har det bare været pisse hårdt, og så står vi her nu, og jeg slutter af med en guldmedalje – det er bare så vanvittigt, løs det fra Holmsgaard.

Se den sidste dm-finale på 99 sekunder Video: Christoffer Møller Skjødt