Håndbold

Ulrik Wilbek vender tilbage til dansk håndbold

Ulrik Wilbeks skal være en del af TM Tønder i en rådgivende funktion.

TM Tønder får fra 1. september den tidligere håndboldlandstræner og sportschef Ulrik Wilbek tilknyttet i en rådgivende funktion.

For lige under et år siden trak Ulrik Wilbek sig som sportschef for Dansk Håndbold Forbund. Nu er han tilbage i dansk håndbold.

Mens Wilbek kandiderer til borgmesterposten i Viborg skal han være rådgiver for TM Tønder i den bedste danske håndboldrække. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Det er helt fantastisk, at vi kan tilknytte en kapacitet som Ulrik Wilbek. Vi kan både på og uden for banen lære utrolig mange ting af Ulrik. Han har både som træner og sportschef på allerhøjeste niveau en enorm erfaring med elitesport, og bringer en stor mængde faglighed med sig, siger formand for TM Tønders bestyrelse, Robert Okholm.

- Vi arbejder hele tiden på at udvikle TM Tønder Håndbold, og det spille

r en stor rolle, at vi kan få kompetente personer tilknyttet klubben, så vi kan øge niveau på forskellige områder. Vi har store forventninger til dette samarbejde og er sikre på, at Ulrik kan være med til at løfte mange opgaver, så vi kan nå vore mål.

I sidste sæson endte TM Tønder som nummer 13 ud af 14 hold i herrernes liga. Det resulterede i tre nedrykningskampe mod Skive, som endte med en samlet 2-1-sejr til Tønder.

Nu får klubben altså mulighed for at bruge Ulrik Wilbeks store erfaring i jagten på at forbedre sidste sæsons placering.

Ulrik Wilbeks liv og karriere

  1. 1985

    1. Træner for Virum/Sorgenfris herrer, 1. division

    2. Træner for U-landsholdet, kvinder

  2. 1988

    1. Træner for Viborg HK's kvinder

      I sæsonen 1988/1989 stod Wilbek i spidsen, da Viborg HK’s kvinder for første gang rykkede op i landets bedste række.

  3. 1991

    1. Landstræner for Danmarks kvinder

      Ulrik Wilbek med kvindelandsholdet, 1994.

      Wilbek bragte sammen med kvindelandsholdet seks medaljer til Danmark:

      VM-sølv 1993, EM-guld 1994, VM-bronze 1995, EM-guld 1996, OL-guld 1996 og VM-guld 1997.

  4. 1998

    1. Træner for Viborg HK's kvinder

      Ulrik Wilbek trænede Viborgs kvinder fra 1998-2003.

      Fire år i træk førte Wilbek Viborgs kvinder til DM-guld:

      1999, 2000, 2001 og 2002.

    2. Medlem af Viborg Byråd

      Ulrik Wilbek sad i tre år i byrådet i Viborg for Venstre. Han var samtidig socialudvalgsformand.

  5. 2003

    1. Træner for Viborg HK's herrer

      Ulrik Wilbek stod i perioden 2003-2005 i spidsen for Viborgs herrer.
  6. 2005

    1. Borgmesterkanditat

      Wilbek blev i 2005 valgt til Venstres borgmesterkandidat i Viborg, men han trak sit kandidatur tilbage for i stedet at påtage sig jobbet som landstræner for herrelandsholdet.

    2. Landstræner for Danmarks herrer

      I 2012 vandt Wilbek og de danske herrer EM-guld.

      I en periode på ni år blev det til syv medaljer med det danske herrelandshold:

      EM-bronze 2006, VM-bronze 2007, EM-guld 2008, VM-sølv 2011, EM-guld 2012, VM-sølv 2013 og EM-sølv 2014.

    3. Sportschef i DHF

      I 2012 oprettede Dansk Håndbold Forbund en stilling som sportschef, og den gik til Ulrik Wilbek, der samtidig var træner for herrelandsholdet.

      Tirsdag den 30. august opsagde han så stillingen.

    4. Rådgiver for TM Tønder

      Wilbek tilbage i dansk håndbold.

      TM Tønder får fra 1. september den tidligere håndboldlandstræner og sportschef Ulrik Wilbek tilknyttet. Imens Wilbek kandiderer til borgmesterposten i Viborg skal han være rådgiver for TM Tønder i den bedste danske håndboldrække