VM håndbold

Her er Klavs Bruuns bruttotrup til VM

Hvert VM-hold skal senest onsdag udtage en bruttotrup på 28 spillere til slutrunden i december. Her er Danmarks 28 udvalgte.

Om 32 dage spiller de danske håndboldkvinder deres første kamp ved VM.

Nu har landstræner Klavs Bruun Jørgensen udpeget de 28 spillere, der kan komme i spil til slutrunden i Tyskland, hvor Danmark i gruppe C møder Montenegro, Japan, Tunesien, Brasilien og Rusland.

Alle VM-hold skal senest 1. november indsende en bruttotrup med 28 navne til det internationale håndboldforbund IHF. Truppen skal senere barberes ned til en endelig VM-trup på 16 spillere.

Vil en landstræner så gerne skifte ud i sin trup undervejs i slutrunden, kan han eller hun kun vælge spillere fra den oprindelige trup på 28 spillere. 

Nedenfor er de spillere, som Klavs Bruun Jørgensen har udpeget. Allerede i næste uge bliver truppen skåret ned til cirka 20 spillere, meddeler Dansk Håndbold Forbund. 

I forhold til det hold, der spillede ved EM sidste år, er Københavns højreback Anne Cecilie de la Cour, der er på barsel, og stregspiller Louise Svalastog Spellerberg ikke i bruttotruppen. 

Venstre back Anne Mette Hansen er til gengæld med, selv om det er fortsat er usikkert, om hun kan nå at blive klar til VM, efter hun rev sin bagerst korsbånd over i september.

I aften på TV 2 SPORT - i forbindelse med tv-kampen mellem Randers og FCM - vil TV 2 SPORTs ekspert og tidligere landsholdsspiller Trine Nielsen give sit bud på, hvilke 16 spillere der får pladserne i den endelige VM-trup. 

DANMARKS VM-BRUTTOTRUP

Målvogtere: Sandra Toft, Althea Reinhardt, Cecilie Greve, Rikke Poulsen

Stregspillere: Stine Bodholt, Katrine Heindahl, Sarah Iversen, Rikke Iversen

Fløjspillere: Trine Østergaard, Pauline Bøgelund, Simone Böhme, Maria Fisker, Fie Woller, Lærke Nolsøe

Bagspillere: Mette Tranborg, Line Jørgensen, Louise Burgaard, Stine Jørgensen, Lotte Grigel, Kristina Kristiansen, Mia Rej, Annette Jensen, Nadia Offendal, Anne Mette Hansen, Line Haugsted, Mie Højlund, Anna Sophie Okkels, Kristina Jørgensen