To ting bliver afgørende, når Danmark brager ind i Brasilien

16x9
Danmark spiller mod Brasilien ved Golden League i 2014. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Det danske kollektiv skal stå imod de brasilianske individualister, hvis det skal ende med to point.

Det bliver afgørende (Niels Agesen): Vi skal have styr på Ana Paula Belo. Hun spiller for sig selv, så når hun har bolden, skal man være klar til at pakke tingene sammen. Og hvis vores målmænd så er rigtigt skarpe fra venstre fløj, så går Brasiliens Samira Rocha på skud, som man slet ikke bør gå på. Hun spiller ekstremt egoistisk af en fløj at være, og det kan give os en masse kontra. Så vi skal være klar på de to.

Kampens profil (Trine Nielsen): Jeg tror på Stine Jørgensen som kampens profil. Hun vil normalt være et sikkert bud, men hun er jo ikke rigtigt blevet spillet ind i den rolle, som hun burde have haft ved den her turnering. Men jeg tror på, at kampen mod Brasilien bliver der, hvor hun rammer det niveau, vi forventer at se af hende. Jeg tror og håber på, det bliver hende.

Bookmakernes favorit: DanmarkHos en af de største udbydere kan du få odds 1,20 på en dansk sejr, mens en brasiliansk sejr giver pengene 6,7 gange igen. Uafgjort giver pengene 11,5 gange igen. 

Brasilien
VS
Danmark
Indbyrdes sejre de seneste 10 år
2
2
Seedningslag i gruppespillet
3
1
Antal VM-slutrunder
12
19
Bedste placering ved VM
Guld i 2013
Guld i 1997
Placering på IHF's verdensrangliste
16
6
Gennemsnitsalder
26,30
24,90
Kamperfaring (antal landskampe i gennemsnit)
54,10
45,70

Vidste du at? Brasilien længe har været en dominerende aktør på den panamerikanske håndboldscene. Faktisk har holdet siden 1997 - med undtagelse af en enkelt sølvmedalje i 2009 - vundet guld ved alle de regionale mesterskaber. Det var også i 2009, at danske Morten Soubak blev ansat som landstræner, og med ham i spidsen startede rejsen mod verdenstoppen. Fire år senere kulminerede det med det historiske VM-guld i Serbien. Morten Soubak stoppede som landstræner for Brasilien i december 2016, og er i dag træner for Angola.

I 2013 førte danske Morten Soubak de brasilianske vinder til VM-guld i Serbien. Video: Bo Bentsen