Håndbold

To danske ligaklubber havnet på DHF's sorte liste

KIF Kolding København, HC Midtjylland og Korsør Slagelse er havnet på Dansk Håndbold Forbunds sorte liste og må derfor ikke skrive kontrakter.

For et år siden havnede HC Midtjylland og KIF Kolding København på den sorte liste hos Dansk Håndbold Forbund, DHF. Nu er de der igen. 

Jyllands-Posten skriver torsdag, at de to ligaklubber sammen med Korsør Slagelse fra 1. division ikke har overholdt DHF's reglementer og derfor er endt på den liste, der betyder, at de ikke må skrive kontrakter. 

HC Midtjylland er på listen, fordi klubben ikke har afleveret deres regnskab, mens KIF Kolding København har et misforhold mellem klubbens lønsum og egenkapital, skriver mediet. 

- Der er, som det altid har været. Det er den måde, vi driver det på. Det er en stor opgave at holde forretningen kørende, men vi har kørt uafbrudt siden 1941, siger Jens Boesen til Jyllands-Posten og tilføjer, at klubben vil indsende et nyt regnskab, når de er klar. 

For HC Midtjylland kommer det ikke som nogen overraskelse, at de er havnet på den sorte liste. Midt i november kom det frem, at klubben manglede fire millioner kroner, og selvom de kun formåede at samle to millioner kroner sammen, så var de overbevist om, at den foreløbige fremtid var sikret, men at de nok også ville havne på den sorte liste.  

- 30. november skal vi aflevere regnskab, men det er klart, at vi godt kan køre videre alligevel. Vi kommer måske nok på den sorte liste, og det er uheldigt, men det har vi været i en del år efterhånden, så det er ikke det, der ødelægger det hele, sagde klubbens administrerende direktør, Søren Melin, i slutningen af november.

Trods de økonomiske udfordringer garanterede HC Midtjylland for 14 dage side, at klubbens spillere vil få udbetalt løn til sæsonens udgang. 

KIF Kolding København ligger nummer otte i herrernes håndboldliga, mens HC Midtjylland er nummer ni.