EM håndbold

Toft overvejede landsholdsstop for to år siden - nu åbner han for fremtiden

For to år siden viste han ikke, om han havde spillet sin sidste landskamp. Nu nyder René Toft Hansen at være med.

Se Danmark-Slovenien i aften kl. 20:30 på TV 2

René Toft Hansen har tidligere i karrieren skulle bruge alt for megen tid på at forhold sig til skader.

Den danske forsvarsgeneral blev i slutningen af 2015 af sin anden korsbåndsskadet og missede EM året efter, og i den forbindelse udtalte han til BT, at han kunne have spillet sin sidste landskamp.

Men nu er skuden vendt, og et landsholdsstop er slet ikke på plakaten.

Hvordan har du det lige nu, når du tænker tilbage på, at du skulle kæmpe dig igennem den skade?

- Jeg har det rigtigt godt. Jeg føler mig ovenpå. Når man får sin anden korsbåndsskade, begynder man at tænke på, hvad kroppen kan klare, men jeg føler mig virkelig ovenpå igen.

- Derfor har jeg også sagt til Nikolaj, at jeg gerne vil være med et stykke tid endnu, så jeg nyder bare tiden her og synes, det er rigtig fedt.

I forbindelse med skaden for to år siden sagde han også til BT, at håndboldpausen måske kunne betyde, at han kunne komme til at spille længere tid på landsholdet, og det scenarie har indtil videre set ud til at holde.

Han kæmpede sig faktisk tilbage fra korsbåndsskaden på rekordtid og kom med til OL i august, hvor Danmark som bekendt vandt guld.

Nu har han så spillet 86 minutter i tre kampe ved EM, og humøret er i top.

- Det er fedt at være med her, det er nogle gode drenge alle sammen, og det er fedt at præstere for sit land, så jeg nyder virkelig at være med og stå ved siden af lillebror i forsvaret. Det er en rigtig fed fornemmelse, siger René Toft og glæder sig over, at skader ikke skal være et tema.

- Det er det, jeg allerhelst vil; at sidde og snakke om håndbold i stedet for skader. Dem har jeg parkeret lidt og håber, jeg kan holde mig skadesfri, men jeg ved også, det er en udsat position, jeg har inde på banen med mange kampe i midterforsvaret og som stregspiller i angrebet. Så der vil komme nogle småskader engang imellem, men så længe jeg kan holde det ved det, så er jeg godt tilfreds. Jeg nyder at spille håndbold og elsker at stå derinde. Jeg nyder hver dag, jeg kan få derinde.

René Toft Hansen og Danmark spiller første kamp i mellemrunden fredag klokken 20:30 mod Slovenien.

Kampen kan ses direkte på TV 2.