EM håndbold

Fransk stjerne har sagt farvel - men han overvejede at stoppe tidligere

Daniel Narcisse (th) og Thierry Omeyer (tv) løftede sammen VM-trofæet sidste år - og indstillede efterfølgende deres landsholdskarrierer.

Daniel Narcisse indstillede landsholdskarrieren efter VM 2017. Den franske stjerne ser nu tilbage på en imponerende rejse.

Se Frankrig-Norge i aften kl. 20.30 på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY

I 2000 trak han nationaltrøjen med nummer 8 over hovedet for første gang. Dengang var Daniel Narcisse bare 20 år gammel.

Det var starten på et 17 år langt forhold til det franske landshold – et forhold, der skulle vise sig at skrive ham ind i historiebøgerne.

Narcisse blev nemlig en del af det landshold, der viste sig at blive det mest vindende i verden.  

- Jeg har været meget heldig at være på landsholdet så længe. Det har været en fornøjelse at krydse veje med alle disse fantastiske og meget forskellige personer, siger den nu 38-årige franskmand til TV 2 SPORT.

Og hans indsats er ikke gået ubemærket hen. Under det sidste EM-forberedende Golden League-stævne, der blev afholdt i Frankrig, blev han hyldet for sin mangeårige indsats for landsholdet.

Sammen med kammeraterne Thierry Omeyer, Jérôme Fernandez og Guillaume Gille blev Daniel Narcisse hyldet foran et stort fransk publikum.

Spillerne blev blandt andet af det franske håndboldforbund tildelt en personlig trone som tak for deres tro tjeneste for Frankrig.  

Håndboldens evolution

Nu står endnu en håndboldslutrunde for døren, men uvant for Daniel Narcisse skal han ikke rejse med Didier Dinarts tropper til Kroatien for at kæmpe om metal til nationen.

Sidste år gik den franske stjerne på håndboldpension – efter hele 309 officielle kampe i den ikoniske blå spillertrøje.

For at være ærlig så tænkte jeg på at slutte min landsholdskarriere efter OL i Rio. Men VM i Frankrig lå relativt kort tid efter OL

Daniel Narcisse

Og med så mange år på det, håndboldeksperter kalder verdens bedste landshold, har bagspilleren været en del af sporten længe. Derfor har han også oplevet udviklingen på tætteste hold. 

- Gennem min landsholdskarriere har jeg oplevet en evolution i håndbold – både på og uden for banen.

- Selve spillet har ændret sig meget med spillernes kvalitet og spillets hurtighed. Sporten er blevet meget mere tempofyldt, fortæller han og pointerer, at sportens popularitet ligeledes er steget i Frankrig, men også i resten af Europa.

Gennem sin karriere har han på tætteste hold oplevet, hvordan flere og flere fans valfarter til diverse håndboldhaller for at følge deres største idoler.

På verdens bedste landshold er der selvsagt en stjerneparade af verdensklasse spillere, så de har også mærket, at interessen for dem blev større og større.

På lægterne har franske fans sunget "allez les Bleus, allez le Bleus, allez le Bleus," og de gør det for resten stadigvæk. De råber på deres franske helte på halgulvet, og hvis de ikke kalder deres blå helte op, så står de arm i arm og synger ’Marseillaisen’.

- Det er en hel nation, der hepper på landsholdet, siger Daniel Narcisse og fortæller, at det er en storslået oplevelse at spille foran et så veloplagt publikum.

En altovervejende nationalfølelse

Nationen, hvor Napoleon herskede i starten af 1800-tallet, har en befolkning med enorm nationalfølelse. I alle sammenhænge kæmper man med næb og kløer for sit land og ’Tricoloren’. Det bærer kulturen omkring landsholdet også præg af.

- Jeg vil sige, at vi har forsøgt at skabe en vinderkultur omkring landsholdet. I min karriere med landsholdet - lige meget hvem der spillede på holdet - så var de meget konkurrencemindede. Vi fokuserede på at vinde, fordi vi alle hadede at tabe – og det gør vi for resten stadig, siger franskmanden.

Og Daniel Narcisse har i den grad båret de stolte traditioner videre. Med hele 13 medaljer med landsholdet, hvoraf ni er af fornemmeste karat, er den elskede håndboldspiller et enormt forbillede i hjemlandet.

Jeg nød virkelig at dele det specielle øjeblik, hvor vi alle stod på podiet og fejrede titlen med vores franske tilskuere

Daniel Narcisse

Han har fået kælenavnet ’Air France’ for sine springevner – han springer så højt, at det føles, som om han flyver. Et kælenavn, der opstod i den tyske klub Gummersbach, men som fans har taget til sig og stadigvæk benytter.

Hans håndboldmæssige kvaliteter er enorme. I 2012 blev han kåret som verdens bedste håndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund IHF. Men han er også en type, som alle klubejere drømmer om at have på holdkortet, fordi han er en humoristisk og kærlig person uden for banen.

På de sociale medier er Narcisse heller ikke bleg for at dele private familiefotografier eller skrive opbakkende tweets til andre franske idrætsudøvere.

Han er en spiller, der vil blive savnet på landsholdet – både på og uden for banen.

Den største bedrift med landsholdet

Gennem de seneste 17 år har ’Air France’ oplevet adskillige eventyr med sine trofaste følgere Thierry Omeyer, Jérôme Fernandez, Nikola Karabatic, Didier Dinart, Luc Abalo og mange flere – hele tiden med den franske befolknings opbakning i ryggen.

Men der er især én triumf, der har brændt sig fast på nethinden.

- Vores første guldmedalje ved OL i Beijing i 2008. Det er for mig det største øjeblik i min landsholdskarriere. Det betød rigtig meget for os og landet, fordi det var det eneste mesterskab, hvor vi endnu ikke havde vundet en medalje, siger den 189 centimeter høje franskmand, der fortæller, at det altid er en ekstraordinær oplevelse at deltage i De Olympiske Lege.

I OL-finalen blev Island nedkæmpet med cifrene 28-23.

Sagde farvel med manér

Men nu er landsholdsrejsen forbi.

Daniel Narcisse spillede sin sidste landskamp den 29. januar 2017 i AccorHotels Arena i Paris. Han sagde farvel med VM-finalen mod Norge foran 15.700 tilskuere på lægterne – nærmest kun franske.

Både Daniel Narcisse og Paris Saint-Germain-kollegaen Thierry Omeyer indstillede landsholdskarrieren efter VM-slutrunden i 2017. Men faktisk havde manden bag 912 mål for det franske landshold overvejet at stoppe tidligere.

- For at være ærlig, så tænkte jeg på at slutte min landsholdskarriere efter OL i Rio. Men VM i Frankrig lå relativt kort tid efter OL, og det mesterskab var efterfølgeren til projektet med denne landsholdstrup. Jeg besluttede, at det ville være mit sidste mesterskab i nationaldragten - uanset resultatet, siger Daniel Narcisse.

Og hvilken måde at slutte en så lang rejse med landsholdet på.

Efter en VM-slutrunde, der bød på ni landskampe foran hjemmepublikummet, kunne Narcisse og holdkammeraterne bryde ud i jubel. De forsvarede titlen som verdensmestre og sikrede sig den 16. medalje i Frankrigs historie.

- Selvfølgelig er det ikke alle, der får lov at ende sin karriere på så fornem en måde, så jeg nød virkelig at dele det specielle øjeblik, hvor vi alle stod på podiet og fejrede titlen med vores franske tilskuere, der blev ved med at synge nationalsangen, siger Daniel Narcisse om oplevelsen.

De franske VM-arrangører satte tilskuerrekord i VM-sammenhæng, da 28.010 mennesker så ottendedelsfinalen mellem Frankrig og Island.

Man kan i den grad sige, at både Thierry Omeyer og Daniel Narcisse sluttede på toppen.

Daniel Narcisse og Thierry Omeyer løfter VM-pokalen efter finalesejren over Norge på 33-26.

Nu står Frankrig over for den første slutrunde uden deres trofaste frontfigurer. Et såkaldt generationsskifte er undervejs på det franske landshold, dog hviler alles øjne fortsat på verdensstjernen Nikola Karabatic.

En spiller som må tage over efter klubkammeraterne.

Læs mere om Daniel Narcisse og det franske landshold i TV 2s EM Magasin. Her fortæller Nikola Karabatic blandt andet, hvordan han håndterer presset og forventningen om, at landsholdet altid vender retur fra mesterskaber med metal om halsen.