Nora Mørk ude i et halvt år

Danskeropgøret mellem Győr og Nykøbing-Falster blev overskygget af et uheld, hvor Nora Mørk blev båret fra banen med et ødelagt korsbånd.

Den norske landsholdsstjerne havde spillet en stor kamp i de første tre kvarter af Champions League-opgøret mod de danske mestre fra Nykøbing-Falster, hvor hun havde scoret otte mål.

Med 13 minutter tilbage af kampen gik det dog galt, da Nora Mørk løb af sted i en kontra. Efter hun havde sendt bolden i mål, landede hun forkert ned på sit højre ben og vred sig straks i store smerter, mens hun bankede hånden i halgulvet.

Kristina 'Mulle' Kristiansen var med det samme henne ved 26-årige Mørk for at trøste hende, men det syntes forgæves. Hurtigt blev der tilkaldt en båre, hvorefter Mørk blev lagt bag bænken et par minutter, inden de ungarske læger besluttede at bære hende videre ud i omklædningsrummet.

Kort før midnat mandag kunne klubben så bekræfte på sin hjemmeside, at Nora Mørk har ødelagt korsbåndet, og hun dermed misser resten af sæsonen.

- Allerede inden ankomsten til hospitalet viste flere undersøgelser, at højre knæ var ustabilt. En røntgenundersøgelse fastslog, at der ikke var brækket noget, men efterfølgende bekræftede en MRI-scanning, at korsbåndet er revet over.

- Hvis det er muligt, skal hun opereres en af de kommende dage, og så forventes det, at hun skal være ude i seks måneder, udtaler lægen Péter Balogh.

Over for norske NRK fortæller Györs præsident, Tamas Szabo, end videre, at Nora Mørk naturligvis er både ked af det og skuffet efter nyheden om det ødelagte korsbånd.

Hos det ungarske hjemmehold, Győr, var Anne Mette Hansen med i dele af kampen, der endte med en 32-23-sejr til ungarerne. Til stede i hallen var også Norges kvindelandstræner, Thorir Hergeirsson, der naturligvis ikke var glad for synet af Nora Mørk på en båre.

- Det er aldrig sjovt at se sådan noget, og man bliver rigtige bange. Nu må vi vente at se, hvad lægerne siger, når de har scannet hende og undersøgt hende nærmere. Vi håber på det bedste for Nora, men jeg har bestemt ikke en særlig god fornemmelse, sagde landstræneren, inden han kendte konsekvenserne af uheldet.

Mørk fik kortvarigt behandling på banen, inden de hurtigt besluttede at flytte hende ud bag den Györ-bænken.
Mørk fik kortvarigt behandling på banen, inden de hurtigt besluttede at flytte hende ud bag den Györ-bænken. Foto: TV 2 SPORT

Kampens forløb

Györi begyndte klart bedst og kom hurtigt foran med 6-2. Men Nykøbing-mandskabet svarede flot igen i starten af kampen og fik udlignet til 8-8 ved Celine Kristiansen.

Ungarerne trak dog igen fra, og anført af Nora Mørk og Nycke Groot kom ungarerne foran 14-9 inden pausen. Dermed var det op ad bakke for danskerne.

I anden halvleg var der aldrig tvivl om udfaldet, og Györi snuppede en sikker sejr på ni mål.

Det blev især afgørende, at Györi-keeper Kari Grimsbø tog godt fra i buret. I den anden ende havde Nykøbings målvogter Cecilie Greve en mindre god dag med ganske få redninger og flere fejlafleveringer. Redningsprocenten hed til sammenligning 39 til Györi, mens Nykøbing var nede på 9.

Men kampen blev altså skæmmet af en skade til norske Nora Mørk, som forlod banen med en knæskade.

Nora Mørk bæres ud af hallen.
Nora Mørk bæres ud af hallen. Foto: DR2

Danske Anne Mette Hansen, som har været ude med en skade tidligere i denne sæson, kom også på banen for Györi, men kun i ganske korte perioder slutningen af kampen, og det var mest i forsvaret.

Med sejren har Györi, som har vundet Champions League tre gange, nu otte point på andenpladsen efter seks kampe.

Nykøbing har fire point på fjerdepladsen, som også giver adgang til kvartfinalerne.