Vores træner

Se alle de indstillede til Vores Træner 2018

Hensigten med Vores Træner er at hylde de frivillige kræfter i dansk håndbold.

Her på siden præsenteres alle de passionerede trænere, der er blevet indstillet til konkurrencen Vores Træner.

Vinderen af konkurrencen modtager et rejsegavekort på 10.000 kr. samt et træningssæt fra Select til træneren. Til holdet er der 15 håndbolde og et sæt drikkedunke.

Herunder er oversigten over de nominerede. Oversigten vil løbende blive opdateret.

Vores Træner

Indstillede trænere

Martin Harbo

Martin Harbo.

Martin Harbo

Navn: Martin Harbo

Alder: 37

Kælenavn: Harbo

Klub: Børkop HK

Hold: U10 drenge A

Dette motto beskriver vores træner: To ting: Han lærer i den grad håndbolden fra sig via leg, og det gør, at børnene er vilde med at gå til håndbold. Selvom der er stor niveau forskel på hans hold, føler alle børn sig vigtige. Det skyldes primært hans måde at kommunikere på.

Derfor er vores træner den bedste: Han har et engagement ud over det sædvanlige og han virker altid oplagt. Han har været i klubben i mere end 10 år, og i sin tid som træner har han med stor iver tilegnet sig træneruddannelse, som flittigt bliver brugt i den daglige træning. Ud over selv at være træner, er han mentor for en del af vores andre trænere - både unge og voksne. Sidst men ikke mindst er han medlem af bestyrelsen og vores superbruger i Conventus. Han er flink til at lægge nyheder op - både på vores hjemmeside og facebook. Han er i den grad en vellidt klubmand.

Det husker vi bedst vores træner for: Han taler til børnene på deres niveau, og så er han god til at rose dem for netop det, som de er gode til. Senest til vores hjemmestævne skød Markus (en ofte afgørende spiller for holdet) forbi for anden gang i træk, hvor indløbet var frit. Han kaldte Markus over, og jeg hørte ham sige: "Markus, du er en fremragende skytte, men prøv at spille indløbet fri hver anden gang, så får du mere plads til at skyde".

Vores træners største bedrift: Vores U10 drenge er netop blevet inviteret til Greve den 21.-22. april 2018 til det uofficielle DM for U10 drenge og piger. Han har igennem 3-4 år arbejdet med disse drenge, og det er et fremragende hold lige nu.

Foto: Privatfoto.

Anders Hansen

Anders Peter Hansen

Anders Hansen

Navn: Anders Peter Hansen

Alder: +50.

Kælenavn: AP

Klub: Ry Håndbold

Hold: U16 piger

Dette motto beskriver vores træner: AP er en stille træner med stort engagement. Han har altid nye idéer i ærmet, han fokuserer på den enkelte spiller og hjælper med at udvikle os som spillere. Med AP som træner skal man være klar på en masse nye udfordringer med alt slags udstyr (filmning, fartmåler, lys-dimser og meget mere).

Derfor er vores træner den bedste: Han er sjov, og man føler sig tilpas og tryg, når man er sammen med ham. Han har vildt mange forskellige idéer, hvilket er med til at variere træningen gang på gang. Han har ekstremt mange forskellige ting, som vi bruger til træning. Vi elsker at være til træning, når AP er der.

Det husker vi bedst vores træner for: Ambitiøs på vegne af hver enkelt spiller, og også fokus på holdets udvikling.

Vores træners største bedrift: Han har Parkinson-sygdommen, men det stoppper ham ikke i at møde trofast op til vores træninger. Han elsker at hjælpe, og lave speciale træninger, hvis man for eksempel er skadet og ikke kan deltage i den normale træning.

Foto: Privatfoto.

Thomas Rasmussen

Thomas Albjerg Rasmussen

Thomas Rasmussen

Thomas Albjerg Rasmussen med sine Kerteminde-spillere.

Navn: Thomas Albjerg Rasmussen

Alder: 48.

Klub: Kerteminde Håndboldklub

Hold: U10 drenge

Dette motto beskriver vores træner: Thomas er en ambitiøs, retfærdig og sjov træner med et hjerte, der brænder for håndbold - og ikke mindst for at give hans egen passion videre til de 22 håndboldspillere på U10.
Thomas har fokus på udvikling, men altid med respekt for det enkelte barn og dets trivsel. Thomas bruger rigtig meget tid på U10-holdet, på forberedelse, træning og kampe - og ved siden af har han sin familie med 4 børn og sit arbejde som skolelærer. Det har vi stor respekt for i forældre-gruppen.

Derfor er vores træner den bedste: Thomas formår at give alle 22 drenge på U10-holdet en spændende, sjov og lærerig træning hver gang - på trods af, at holdet har 22 spillere fordelt på A-, B- og C-hold. Alle er med og alle er vigtige. Der bliver til hver træning øvet finter og teknik med højt humør. Der er altid plads til individuel sparring og coaching både under træning og under kampe - også selvom spillerne bliver flere og flere. Drengene kommer fra mange forskellige skoler og holdet er vokset markant i antal spillere i løbet af det sidste år. Men Thomas fastholder det individuelle fokus og har formået at skabe et stærkt sammenhold på tværs af rækker og skoler. Inden holdene skal i kamp kommer Thomas altid med gode peptalks, så alle på holdet er klar og fokuseret. Under kamp bliver spillerne løbende coachet, og hvis kampen tabes, er udgangspunktet altid det, der gik godt både for holdet og for den enkelte spiller, så man tager de gode oplevelser med hjem.

Det husker vi bedst vores træner for: Thomas formår at samle 22 forskellige drenge, på meget forskellige niveauer til træning, hvor alle lærer en masse, og det vigtigste er glæden ved håndbold. Drengenes udvikling går meget stærkt, og gejsten er altid i top. Han er ambitiøs på holdet og drengenes vegne. Og glæden ved, at tingene lykkes gælder både træner og drenge.

Vores træners største bedrift: U10 A skal spille finale i den fynske ungdomspokalturnering d. 3. marts. Kerteminde mødte storklubben GOG om den ene finaleplads og det blev et stort drama, som sluttede 15-15, akkurat nok til, at Kerteminde snuppede finalepladsen foran GOG. For et år siden, havde man på U10 ikke troet det nogensine ville være muligt! Derudover er U10A udtaget til det uofficielle DM i Greve til april. B-holdet blev nr. 2 i C-rækken i 2017 og rykkede efter jul op i B-rækken. B-holdet er også ude i en rivende udvikling, og Thomas har også store forventninger til spillerne på B-holdet.
Og så skal man huske, at Thomas ikke er alene, han har stor hjælp af sine hjælpetrænere Taus Biba, Svend Riis og Mads Thygesen - og U10 drengene er glade for dem alle sammen.

Foto: Privatfoto.

Cecilie & Simone

Cecilie Bank og Simone Broni.

Cecilie & Simone

Navne: Cecilie Bank Christensen & Simone Broni

Alder: 22 og 19

Kælenavne: CB & Broni

Klub: HK73 Frederikssund

Hold: U18 piger

Dette motto beskriver vores træner: De er ikke underlige, de er bare limited edition.

Derfor er vores træner den bedste: Fordi de vender negativ energi til glæde.

Det husker vi bedst vores træner for: Dengang de ville have os til at følge deres hold på Instagram, og lokkede os med at skippe løbetræningen, hvis hele holdet fulgte brugeren.

Vores træners største bedrift: At gøre trivslen på holdet bedre, så vi har mere sikkerhed i kampene.

Foto: HK73 Frederikssund

Nicolai Hoxer

Nicolai Hoxer

Nicolai Hoxer

Navn: Nicolai Hoxer

Alder: 28

Kælenavn: Hoxer

Klub: HØJ Ølstykke

Hold: U16 drenge

Dette motto beskriver vores træner: Kæmp sammen.

Derfor er vores træner den bedste: Hoxer er en træner som udvikler, motiverer og tror på de drengem han har i sin trup, og han er ikke bange for at vise det. Han formår at fokusere og opmuntre de unge drenge og arbejder med de mangler den enkelte spiller måske har. Og når der er arbejdet med disse ting, vender han det til noget positivt for den enkelte spiller. Hoxer er en helt igennem fantastisk træner. Det stråler ud af, at han elsker sporten. Han er der til enhver tid for sine spillere og kæmper for og med dem. Hoxer giver de unge troen på sig selv.

Det husker vi bedst vores træner for: Han hjælper, støtter, hepper og tæsker os igennem løb og træning. Han udvikler os på og udenfor banen tre gange om ugen.

Vores træners største bedrift: Han har samlet en kæmpe trup på 28 u16-drenge, hvor alle taler sammen og behandler hinanden med respekt. Spillerne har lært af Hoxer og hjælper og støtter altid hinanden.

Foto: Privatfoto.

Berit Andersen

Berit Andersen.

Berit Andersen

Navn: Berit Andersen

Alder: 34

Kælenavn: Berit

Klub: Vester Hassing GF

Hold: U14-piger A

Dette motto beskriver vores træner: Smil, smil for h...... I må godt ligne nogen som kan lide at spille håndbold. Hvis ikke i smiler/jubler, får jeg jeres forældre til at blive pinlige. Der er ikke noget der hedder jeg kan ikke 10 af hver.

Derfor er vores træner den bedste: Hun er den bedste, fordi hun har udviklet os helt vildt. Da vi startede med Berit for snart tre år siden, var vi et hold som vandt i C-rækken og tabte i B-rækken. Hun har udviklet os til sidste år at vinde B-rækken, spille Kredsmesterskab og i år spiller vi i A-rækken. Vi er ikke mange spillere, men vi prioriterer håndbolden og vores hold pga. vores gode sammenhold og gode træner. Hun er en hård træner, men på den gode måde. Hun formår at få os til at præstere vores bedste og vi er aldrig i tvivl om, hvor vi har hende. Hun fortæller os, når vi spiller dårligt, og når vi spiller godt, giver os råd, roser os og fortæller, hvad vi gør forkert. Hun har givet os tro på os selv. Udover at træne os har hun også samtidig haft klubbens U16 piger sidste år. I denne sæson startede hun ud med os, U18 piger og klubbens damehold, samt kampfordeler. Og sidst skal det siges, at hun bor i Aalborg, er gymnasielærer i Viborg og træner holdene i Vester Hassing. Hun er en ener, en fantastisk træner og et fantastisk klubmenneske. Berit fortjener helt klart at vinde titlen som årets træner.

Det husker vi bedst vores træner for: Vi husker Berit for vores ture til Holstebro Cup, Kredsmesterskaberne sidste år og oprykning til A-rækken her til sæsonen efter jul. Og selvfølgelig for hendes væremåde overfor os.

Vores træners største bedrift: Berits største bedrift må være hendes evne til at være der for os, klubben og hendes andre hold. Hendes evne til at udvikle og motivere os.

Foto: Privatfoto.

Preben Leth

Preben Leth.

Preben Leth

Navn: Preben Leth.

Alder: 69

Kælenavn: PL

Klub: Hjørring Håndbold

Hold: Jyllandsserie herre.

Dette motto beskriver vores træner: Trænerlegenden.

Derfor er vores træner den bedste: Preben har gennem 50 år været træner på alle niveauer. Alt fra landshold til u10. Han er håndboldmand helt ind i hjertet. Han har siden sommeren 2016 været med til at rejse Hjørring Herre Håndbold. Startede i serie 2 og ligger lige nu til oprykning til 3 division. Han er uden tvivl en af de største trænerpersoner i Danmark. Lige meget, hvor i håndbold Danmark man kommer, er der nogen, som kender Preben. Preben afslutter forhåbentligt sin trænerkarriere med en oprykning som sender Hjørring Håndbold tilbage til divisionerne. Han fortjener derfor at blive årets træner.

Det husker vi bedst vores træner for: Hans kølighed, analyser og karakter. Og så er han altid meget velforberedt på både os og vores modspillere.

Vores træners største bedrift: DM-guld med Lyngså i 1988

Foto: Hjørring Håndbold

Michael Buchgraitz

Michael Buchgraitz

Michael Buchgraitz

Navn: Michael Buchgraitz

Alder: 37

Kælenavn: Bugge

Klub: Bolbro GIF

Hold: U7 blandt andre

Dette motto beskriver vores træner: Plads til alle.

Derfor er vores træner den bedste: Michael har en skøn tilgang til børnene. Michael evner at gør børnene nysgerrig på håndbold. Det gør han igennem leg, grin og øvelser. Børnene bruger meget tid med en bold til træning, så de har en følelse af at være til håndbold. Michael anerkender og han hjælper det enkle barn, til at turde at prøve noget nyt. Der er mange børn, og i mine øjne vil det være kaos. Det er det ikke. Michael er forberedt og har en tydelig ramme, der gør, at børnene ved, hvad de skal. Michael er nærværende og tillidsfuld, og det gør, at børnene knuselsker Michael. Der kommer flere og flere børn til, og det er sjældent, at børnene stopper til håndbold. Udover Michael er træner for u7, ungdomsformand, så hjælper han til på de andre hold i klubben. Hvis der et andet hold, der har brug for en ekstra hånd, er Michael klar til at hjælpe. Michael kender de andre børn/unge i klubben. Han har en god tilgang, og vil rigtig gerne lære dem, og er god til at anerkende, den enkle spiller, uanset om det er træning eller kamp.

Det husker vi bedst vores træner for: U7-holdet vil huske tilbage på masser af grin og håndboldtimer sammen med Michael til træning. Michael har meldt dem til flere stævner, og der har alle haft en fest. Jeg er sikker på, at børnene vil huske, hvem der lærte dem håndbold, når de bliver ældre

Vores træners største bedrift: Michael har selv spillet i klubben, fra han var barn og til nu. Michael har valgt at blive i Bolbro GIF, tiltrods for at han kunne have spillet på højere plan. 
Bolbro GIF er kendt for at være en meget social klub, og det har Michael bidraget til. 
I en del år har der ikke været nogen ungdomshold i klubben. Det valgt Michael sammen med hans kone at ændre. I dag er der hold fra U5 til U14. Michael har gjort et stort stykke arbejde i at der skal være plads til alle. Bolbro GIF ligger i et område, hvor der er sociale udfordringer, men Michael har en evnen til at rumme disse børn. Derudover har han været med til at lave håndbolddagsoplevelser for nyankomne flygtningen, så de kunne se, hvad håndbold er.

Foto: Privatfoto

Ronni Mogensen

Ronni Mogensen

Ronni Mogensen

Navn: Ronni Mogensen

Alder: 38

Kælenavn: Ronster

Klub: Thyborøn Fritid

Hold: Team Tangen

Dette motto beskriver vores træner: Quitters never win and winners never quit.

Derfor er vores træner den bedste: Han er altid sjov og ekstremt positiv. Man møder sjældent en mand, der altid er så glad og positiv. Man ser aldrig Ronni være sur eller ked af det. Ronni er meget betænksom og tænker på alle. Han ligger meget vægt på, at vi har det godt og trives - både på holdet, men også udenfor. Hans humør smitter meget af på vores hold. Når Ronni er glad, er vi også glade. Han er også virkelig hjælpsom, og vi ved, at vi altid kan komme til ham, hvis vi har brug for noget - og det er lige meget hvad det er; fx bare en god snak, hjælp mht. skader osv. Ronni er som håndboldtræner den bedste af slagsen. Han lærer os utroligt mange ting, og vi udvikler os så meget, når vi er i samarbejde med Ronni. Han udfordrer os og lærer os at tro på os selv. Han tager håndbolden seriøst samtidig med, at vi kan have det sjovt sammen. Ronni bruger rigtig meget af sin tid sammen med os, og vi sætter virkelig pris på, at han gider at bruge al sin dyrebare tid på os. En gang i måneden tager han f.eks. med to af holdets piger til talenttræning, og kører nærmest landet rundt for at få dem dertil. Han er god til at lave arrangementer for at få holdet samlet. Udefra kan Ronni godt se meget hård ud, men når man lærer han at kende finder man ud af, at han har et hjerte af guld og at han er et at de mest betænksomme og søde mennesker, man kunne forestille sig.
Ronni er en af de større grunde til, at vores hold er som det er. Ronni giver os nemlig et sammenhold, som ingen anden kan gøre det, og på samme tid gør han os til bedre spillere. Vi har aldrig fået sagt ordentligt tak til ham, for alle de ting han gør for os - så derfor ville vi gøre det ved at indstille ham som årets træner. 

Det husker vi bedst vores træner for: Han er god til at arrangere arrangementer for os piger, så vi kan være sammen som hold. Vi har den årlige julefrokost og sommerfest, hvor vi samles og hygger os. Enten bliver det holdt hjemme hos Ronni, ellers lejer han ungdomsklubben til os. Derudover har vi også deltaget i kredsmesterskaberne og påskecup. Vi vandt kredsmesterskaberne sidste år, og vi kan stolte sige, at vi ikke kunne have gjort det uden Ronnis indsats. Vi kan tydeligt mærke, at han interesserer sig meget for “vores” håndbold, og at han gider være sammen med os. Vi kan kun sige TAK!

Vores træners største bedrift: Ronni sidder i kørestol, da han i 2003 var ude i en alvorlig bilulykke. Men ulykken stoppede ikke Ronnis interesse for håndbolden, så han er stadig meget frisk og optimistisk. Grundet Ronnis ulykke, er det svært for ham at vise os fysisk, hvad vi skal gøre på banen. Men alligevel formår han, at forklare og udtrykke sig, så vi forstår det. Før ulykken spillede Ronni selv håndbold på meget højt plan. Det var en af hans store frirum - et sted han kom for at få tankerne væk fra den travle hverdag. Man kan mærke på Ronni, at han har en stor kærlighed til håndbolden. Han vil gøre alt for, at vi nyder træningen, og at vi gør alle de ting, som han ikke længere kan, men savner. Derfor vil vi gøre alt for at udleve hans store drøm om at komme langt i håndbolden. Derfor vil han gøre alt for os. 

Foto: Privatfoto

Amanda Knudsen

Amanda Knudsen

Amanda Knudsen

Navn: Amanda Knudsen

Alder: 22

Kælenavn: Munda

Klub: Hadsten Håndbold

Hold: U14-piger 1

Dette motto beskriver vores træner: #MitHoldErBedreEndDit

Derfor er vores træner den bedste: Amanda er en god træner, fordi hun er utrolig engageret. Hun bruger rigtig meget tid på at planlægge træningerne, men også ting udenfor banen som gør, at vi får et supergodt fællesskab.Hun er god til at variere mellem at sige ting, vi skal gøre bedre, men også at rose og sige det, vi gør godt. Hun bruger rigtig meget tid på at lægge noget på de sociale medier for at få folk til at lægge mærke til os, og for at få så meget opbakning som muligt til vores kampe. Amanda bruger rigtig meget af sin tid på vores håndboldhold og er rigtig god til at skabe god stemning. Amanda er en god træner fordi hun forstår at skabe gejst både for holdet, men også for hver enkelt spiller. Samtidig sørger hun for, at vi udvikler os hver især og hele tiden bliver bedre. Ikke nok med hun bruger tid på vores træninger og kampe, bruger hun også tid på mega fede sommerhusture og andre ting. Amanda har engagement, og går så meget op i håndbold, at hun kører fra Århus til Hadsten 3-4 gange om ugen. Udover det bruger hun også hendes sommerferie på at lave en fed camp for os. Planlægger nogle fede øvelser, så vi også lærer noget i sommerferien. Amanda er en virkelig dejlig person at være sammen med både på banen, men også udenfor banen. Hun er bare en god træner, som bruger lang tid på os, på vores udvikling og på vores kampe. Hun er en, der gør det sjovt at spille håndbold og er god til at udfordrer os. Amanda tror altid på os, hun har en super god vilje og viser gerne, at hun vil vinde, og det giver også bare en hel del til holdet. 

Det husker vi bedst vores træner for: Vi husker Amanda for det fantastise humør hun har og den fantastiske måde, hun er på. Hun har arrangeret rigtig mange ting for os, hvor hun virkelig bare har været en skøn opbakning og en fantastisk person at være sammen med.

Vores træners største bedrift: Med den fantastiske måde Amanda er på og hendes utroligt gode træningsmetoder, har hun formået at få holdet til at være ubesejret gennem sæsonen. Alt vi har deltaget i, har vi vundet. Det vil altså sige at hun har et utroligt højt trænerniveau.

Foto: Privatfoto.

Tommy Frøslev

Tommy Frøslev

Tommy Frøslev

Tommy Frøslev under træning

Navn: Tommy Frøslev

Alder: 55

Kælenavn: Tomse

Klub: Hundested Håndboldklub

Hold: Håndboldfitness Damer

Dette motto beskriver vores træner: Det vigtigste er, at vi har det sjovt.

Derfor er vores træner den bedste: Han er den mest omsorgfulde og rummelige mand. Han er forstående og lyttende og har plads til os alle på sit hold. Sammen med hans kone Heidi, gør de dette hold til et guldhold - til trods for at vi kun har vundet én enkelt kamp. Vi er et meget blandet hold; nogle har aldrig prøvet at spille før, nogle har holdt pause i 10+ år, nogleer lidt mere rutinerede, og Tommy bærer os alle sammen igennem og giver aldrig op, hvilket gør, at alle kan være med og blive bedre håndboldspillere. Ingen af os kan eller vil undvære dette i vores hverdag. Hvad end vi kommer med af udfordringer, er det præcis dette hold, der bærer os igennem en til tider svær og hård periode i vores liv. Tommy sørger altid for, at der er glæde og gejst på holdet, og han er altid glad og positiv uanset, hvor stresset og presset han selv er. Han svigter os aldrig og er helt klart sjælen i Hundested Håndbold Fitness.

Det husker vi bedst vores træner for: Hans udtalelser: "I er de ældste U10'ere, jeg nogensinde har trænet." Eller: "Hvis en udlænding kom ind i hallen nu, ville personen tro at 'hov' var det mest brugte danske ord."

Vores træners største bedrift: At være så heldig træne os. Hilsen alle de skønne damer fra Håndbold Fitness.Tommy uden dig, ingen os :)

Foto: Privatfoto.

Martin Kjølby

Martin Kjølby

Martin Kjølby

Navn: Martin Kjølby

Alder: 38

Kælenavn: Kølle

Klub: Vestbjerg Håndbold

Hold: U8, U10-drenge & U10-piger.

Dette motto beskriver vores træner: Håndbold skal være sjovt og udviklende.

Derfor er vores træner den bedste: Martin er en motiverende fyr, som formår at samle børnene omkring håndbolden. Han formår at skabe sammenhold børnene imellem, samtidig med at børnene lærer noget, når de er til håndbold. Han har i år startet med en lille flok piger, og han har nu gjort, at han har et pigehold, som er med i turneringen efter jul.
Derudover har han de seneste år også også været træner for både vores herreseniorhold, samt U16-drenge. Begge steder har han også formået at skabe sammenhold og fastholde de unge mennesker i håndbolden. En fastholdelse som gør, at vi i dag har både et U18-hold og flere seniorhold. Derudover er Martin en institution i håndboldafdelingen, hvor han er kendt for hans altid gode humør, og han er samtidig en træner, som formår at samle forældrene omkring holdene og støtte op omkring deres børn

Det husker vi bedst vores træner for: Hans altid gode humør og engagement gennem flere år, hvor han har været med at få flere håndboldspillere i gang siden han startede som træner med børnene i U4-alderen. Et engagement som har været der gennem flere år, og som gør, at han er en yderst vellidt person i håndboldafdelingen. Derudover har han selv spillet i klubben siden barnsben, så han har været med til at udvikle håndbolden i Vestbjerg gennem de seneste tredive år.

Vores træners største bedrift: Oprykning af herresenior til Jyllandsserien og pokalkamp mod daværende ligahold Lemvig Thyborøn. Den største bedrift er dog hans udvikling af børnehåndbolden i Vestbjerg.

Foto: Privatfoto.

Anitta Hansen

Anitta Hansen

Anitta Hansen

Navn: Anitta Hansen

Alder: 44

Kælenavn: Måtter

Klub: AUI

Hold: Serie 3 Damer

Dette motto beskriver vores træner: Styrken på et hold er hver spiller, og hver spillers styrke er holdet.

Derfor er vores træner den bedste: Anitta er indbegrebet af arrangement. Hun bruger det meste af hendes tid og fritid på at planlægge og tilrettelægge træning og kampe. Hendes løn kan man ikke ligefrem prale af, men vi ved, at det aldrig har været derfor, hun gjorde det. Hun vil os, og vores succes så meget, at hun til tider glemmer sig selv og hendes egne behov. Anitta er syg, men med en endnu ukendt sygdom. Sygdommen gør, at hun har meget svært ved at klare hverdagen. Ting som at støvsuge derhjemme kan ødelægge hele dagen pga. smerter i hendes krop. Hun har altid selv spillet håndbold og nød det meget, men hun kan nu af gode grunde ikke selv være med mere. Men hun er stadig en kæmpe del af holdet, hvis ikke den største. Hun mødestabil til hver kamp og hver træning. Det, at hun kæmper så meget for os, gør, at vi gerne vil kæmpe for hende i kamp. Derudover skal det nævnes, at vi i år har ønsket at få to dame hold, hvilket ikke rigtig kunne lade sig gøre, fordi der ikke var en træner til begge hold. Igen trådte Måtter til og tog begge hold. Vi har dog nu fået en hjælpetræner, men Måtter er stadig altid med på sidelinjen. Måtter = Mor er den bedste. Derfor har hun også fået hendes kælenavn.

Det husker vi bedst vores træner for: Hendes altid gode humør og gåpåmod.

Vores træners største bedrift: Hun har trænet og styret to hold selv.

Foto: Privatfoto.

Karina Hansen

Karina Hansen

Karina Hansen

Navn: Karina Hansen

Alder: 48

Kælenavn: Hansen

Klub: Team Helsinge

Hold: Old Girls og U12-drenge

Dette motto beskriver vores træner: Vi kan, hvis vi vil. Og det vil vi.

Derfor er vores træner den bedste: Hun har mildest talt reddet vores skønne Old Girls-hold.Hun er super motiverende, altid glad og altid forberedt til vores træninger. Der er ikke noget ,der er federe, end en træner, der vil spillerne det bedste. Håndboldtøserne er klar på det værste, hvad end hun kunne finde på. Tror, det er denne sæson, hvor os Old Girls er i den hidtil bedste form.

Det husker vi bedst vores træner for: Hendes altid gode humør.

Vores træners største bedrift: At få Old Girls-holdet til at vokse så markant. For et år siden kunne vi næsten ikke eksistere, men med Karina som træner er vi nu små 20 spillere - og flere kommer til.

Foto: Privatfoto.

Klaus & Kristian

Kristian Pedersen og Klaus Hansen

Klaus & Kristian

Navn: Klaus Hansen & Kristian Pedersen

Alder: 38 og 47

Kælenavn: KP og Kludehandleren

Klub: Farsø KFUM HK

Hold: U10 A og 2. division Dame

Dette motto beskriver vores træner: Det gør ikke noget at tabe, så længe man lærer af sine fejl.

Derfor er vores træner den bedste: Begge trænere lever i hallen i Farsø. Ud over de er meget engagerede for U10-drengene, træner de også 2. divisions damer, hvor de også altid er garanter for indlevelse i både det sportslige, men også i lige så høj grad det sociale på holdene. Desuden er de også involveret i U4-U6, hvor der ligeledes ses stor engagement i, at børnene har det sjovt med håndbold

Det husker vi bedst vores træner for: Stor indlevelse både på og udenfor banen. 
Har stor betydning for, at drengene lærer at opføre sig ordentlig både overfor modstandere og hinanden - uanset hvilket niveau man spiller på, da der skal være plads til alle.

Vores træners største bedrift: Hår formået, at U10-drengene er udtaget til uofficielt DM i Greve i april, hvilket er første gang for et hold i Farsø.

Foto: Privatfoto.

Mogens Sørensen

Mogens Valsgaard Sørensen

Mogens Sørensen

Søndermarkens IK's U16-pigehold efter vundet stævne

Navn: Mogens Valsgaard Sørensen

Alder: 54

Kælenavn: Mus

Klub: Søndermarkens IK

Hold: U16 Piger

Dette motto beskriver vores træner: Se piger - så let kan håndbold være.

Derfor er vores træner den bedste: 'Mus' er verdens bedste træner. Han har fulgt pigerne i tykt og tyndt, siden de var U12. Han er der altid for dem. Han har ingen børn på holdet, og har familie og små børn, men alligevel er han der altid. Såvel til træning, aktiviteter, stævner og kamp, ligesom han engang imellem lurer modstanderen af. Pigerne kan altid regne med ham. Han får det bedste frem i pigerne, og vigtigst af alt. Han tror på dem, så de tror på sig selv. Ingen troede, at vores hold ville komme i 2. Division. Men 'Mus' troede på os, og gjorde det umulige. Han har lært os at blive ved med at kæmpe - selvom det er svært og til tider op ad bakke. Mange af pigerne på holdet skal på efterskole efter sommerferien, og vi kommer til at savne 'Mus', da han altid har været der for holdet. Men han har lært os så meget. Givet pigerne troen på dem selv. 

Det husker vi bedst vores træner for: At han altid er der for pigerne. Både i medgang og modgang.

Vores træners største bedrift: Vi har i tidernes løb vundet en del stævner. Men største bedrift er nok, at vi spillede os til 2. Division efter jul. Noget ingen havde troet. Det kan godt være, at det er op ad bakke i 2. Division. Men pigerne kæmper og udvikler sig ikke mindst takket være 'Mus'.

Foto: editorial

Hanne Lillie

Hanne Lillie

Hanne Lillie

Navn: Hanne Lillie

Alder: 60

Kælenavn: Guld Hanne

Klub: Struer Handicap Håndbold

Hold: Struer Handicap Håndbold

Dette motto beskriver vores træner: I spiller bare så godt, I kan. Så kan jeg ikke forlange mere af jer.

Derfor er vores træner den bedste: Hun er den bedste træner, fordi hun tirsdag efter tirsdag bruger tid på at træne os. Derudover bruger hun også weekender på at tage med os ud til væres stævner, og hun får altid det bedste resultat ud af det, når vi er ude og spille stævne. Vi startede med at ligge i bunden, og før vi havde set os om, så lå vi nummer tre.

Det husker vi bedst vores træner for: Dengang vi vandt guld i vores række.

Vores træners største bedrift: At hun gør alt for vores håndboldhold. Vores træner er sgu guld værd.

Foto: editorial

Ulla Lundgaard

Ulla Lundgaard

Ulla Lundgaard

Navn: Ulla Lundgaard

Alder: 53

Kælenavn: Lundgaard

Klub: Randers Sportsklub Freja

Hold: Ungdomsudvalg og bestyrelse

Dette motto beskriver vores træner: Hårdt arbejde og dedikation.

Derfor er vores træner den bedste: Ulla har også været træner af flere omgange i klubben. Men pt er det mest bestyrelses- og ungdomsudvalgsarbejde hun bidrager med. Ulla er synonym med klubben og uerstattelig. Jeg vil næsten sige: Ingen Ulla = ingen håndboldklub.

Det husker vi bedst vores træner for: Sæson efter sæson er Ulla med til at samle trænerkabalen.

Vores træners største bedrift: Hun skaber gode rammer for alle i klubben og gør et unikt stykke arbejde.

Foto: editorial

Brian Nielsen

Brian Vork Nielsen

Brian Nielsen

Navn: Brian Vork Nielsen

Alder: 44

Kælenavn: Chefen

Klub: Christiansbjerg Håndboldklub

Hold: Dame 1, 3 og 7

Dette motto beskriver vores træner: BEAUTIFUL (råbt højt med en skarp århusiansk dialekt).

Derfor er vores træner den bedste: Brian er den mest dedikerede klubmand i Danmark. Han er udover formand og sportschef også fysisk træner + målmandstræner for Dame 1+2. Derudover hjælper han for Dame 3 og træner for Dame 7. Han gennemlever hvert et sekund med sine spillere og vil gøre alt for sit hold. Han råber, han motiverer, han skælder ud, og han coacher i 60 lange minutter. Men han vil altid være stolt af sine piger.

Det husker vi bedst vores træner for: Da han pendlede spillere mellem Harboøre og Aarhus i 3 dage under en træningslejr for at få så mange så muligt til at kunne deltage.

Vores træners største bedrift: At få alle spillere og trænere, som han arbejder med, til at føle sig som en familie, der arbejder for samme mål. Ingen vil nogensinde føle sig overset på hans hold.

Foto: editorial

Mikkel Voigt

Mikkel Voigt

Mikkel Voigt

Skanderborg U16-drenge

Navn: Mikkel Voigt Frederiksen

Alder: 29

Klub: Skanderborg Håndbold

Hold: Drenge U16

Dette motto beskriver vores træner: Kom nu - selv det der, kan jeg gøre bedre.

Derfor er vores træner den bedste: Mikkel er guld værd for Skanderborg Håndbold. Han træner os U16-drenge i Skanderborg - og formår at få det bedste ud af hver enkelt spiller. Han er meget seriøs i hans træning af os og forbereder sig altid 100%, så vi kan yde vores bedste. Det viser også stillingen for U16-drengene i Ligaen med max point. Mikkel møder os i øjenhøjde, han er en vinder, han er seriøs og forventer også, vi yder vores optimale til hver træning. Men ind imellem er der også tid til sjov og ballade. Han er samtidig et menneske med et stort hjerte – vi kan snakke med ham om alt. Han er en ung mand med et kæmpe stort talent. Han sørger for, at vi er forberedt bedst muligt til kamp. Han tager gerne ud og filmer de andre hold og tager notater. Taktik er nemlig en stor og vigtig del. Han er engageret i alt, hvad han gør og laver – han gør ikke noget halvt eller forbereder sig halvt. Han er helt engageret, når han møder op. Han er en ener. Han formår at gøre den enkelte spiller til noget specielt og udvikler den enkelte spiller. Det er også det, der skaber resultaterne hos os. Han sørger også for, at vi skal til fysioterapeut, hvis vi har skader. Hvis vi er skadet, så bliver vi ikke brugt i kamp, da Mikkel er meget seriøs omkring det.
Der er rigtig meget Mikkel skal koordinere og få til at passe ind, så vi hver især får det vi har behov for. Han er bare den bedste og han gør en forskel for Skanderborg Håndbold og os U16-drenge. Samtidig har han ansvaret for Villa SHEA i Skanderborg, hvor han har styr på dem, som bor der og sørger for, at vi alle møder til tiden i skole, og at vi får gjort rent på værelserne samt ryddet op i fælleslokalerne. Han er primosmotor for at alt dette kan fungere. Han møder samtidig forældrene hver gang med et smil og en snak og går gerne i dialog, hvis de bliver for besværlige (det hænder jo). Han skaber stor tryghed blandt forældrene til de U16-drenge, hvor nogle er kommet til Skanderborg langvejs fra. Er der andre hold i Skanderborg, der lige mangler en til at tage med til kamp, så tager Mikkel også med. Han er med inde over rigtig mange ting i Skanderborg Håndbold. Mikkel fortjener at blive årets træner. Han knokler hverdag for Skanderborg håndbold. Selvom der er mange timer med håndbold, gør han hver træning til noget specielt, så vi synes det er sjovt, spændende og udfordrende at komme til håndbold. Han er der 24 timer i døgnet og står til rådighed hvert et minut. Han lever og ånder for Skanderborg håndbold, og det smitter af på drengene, forældrene og alle omkring Skanderborg Håndbold.

Det husker vi bedst vores træner for: Mikkel er meget målrettet. Han vil have, at når vi træner, er vi seriøse og yder vores bedste, men når vi har fri fra håndbold, er det også vigtigt for ham, at vi er sociale og har et godt fællesskab - for når vi har et godt fællesskab, så smitter det af på håndboldbanen.Hans taktik og videoer er analyseret ned i mindste detalje for hver spiller og gør, at hver gang vi møder vores modstander, ved vi præcis, hvad vi skal gøre i forhold til dem. Vi vil huske ham for hans engagement, hans seriøsitet og den rummelighed han har overfor alle. Mikkel er præcis den han er - du føler dig velkommen, og som om du har været en del af klubben i mange år. 

Vores træners største bedrift: Vinde HEI Cup 2017, vinde Patille Cup 2017 – gå ubesejret igennem 1 div. før jul og indtil videre være ubesejret i Ligaen også. Skal til DM d. 21 april 2018. Han fik seniordamerne i Skanderborg fra 1 division til Liga i 2016.

Foto: editorial

Jesper Bjerre

Jesper Hedegaard Bjerre

Jesper Bjerre

Navn: Jesper Hedegaard Bjerre

Alder: 44

Kælenavn: Bjerre

Klub: HIK Rosendal

Hold: U12-piger

Dette motto beskriver vores træner: F*** janteloven.

Derfor er vores træner den bedste: Jesper er en person som giver sig 100%. Han er en mand som siger, at vi er der for at lære noget, og at vi skal være trygge og ikke bange for, at lave fejl. Jesper er meget ærlig og ligefrem, og han siger tingene som de er. Han er også klar på sjov og ballade, men ikke hele tiden, for det lærer de jo ikke noget af. Jesper er målrettet og beslutsom, selv om det ikke altid er nemt med en flok teenagetøser, men han har viljestyrke til at fortsætte. Derfor skal Jesper indstilles som Vores Træner.

Det husker vi bedst vores træner for: Højtråbende og 100% engageret.

Vores træners største bedrift: Det er svært at fremhæve en bestemt bedrift frem for alle andre, men skal man vælge, er det helt bestemt, når Jesper kan se, hårdt arbejde lykkes.

Foto: editorial

Martin Kristensen

Martin Kristiansen

Martin Kristensen

Navn: Martin Plugge Kristensen

Alder: 40

Kælenavn: Plugge

Klub: STG Vallø

Hold: U14-piger & U14-drenge

Dette motto beskriver vores træner: Respekt for hinanden. Der skal være plads til alle.

Derfor er vores træner den bedste: Der er trænere, og så er der dem der bare er så meget mere end trænere. Dem, der favner alle børn, både den stille pige, den generte dreng, den højtråbende og bullerbassen. Der er dem ,der formår at møde barnet, der hvor det er - både på den gode - men også på den dårlige dag. Sådan én er Martin. Man skal lede længe efter en som Martin – en vaskeægte ildsjæl. Martin formår at kombinere det hele. Kammeratskab, sjov, træning, teknik, konkurrence og kampånd. Martin formår at udbrede kærligheden til håndbold i en sådan grad, at han får det bedste frem i de unge mennesker. Hans energi og engagement smitter så meget af på ungerne, så de også brænder for håndbold, og han får dem til at ville yde deres bedste. Samtidig smitter det bestemt også af på de trænere, som han har i teamet. Hos Martin er der altid overskud til et "Godt gået, champ!", et "kom igen!" eller et "tro på dig selv, du kan så meget mere end du selv tror". Sådan en træner er Martin. Han inspirerer og motiverer spillerne positivt, både spillemæssigt, men bestemt også personligt. Han møder også ofte personligt op og coacher den enkelte spiller ved kampe, hvor han ikke selv er primær træner. Han interesserer sig for det enkelte individ. Øver gerne med den enkelte spiller for at opkvalificere spillerens niveau og dermed også holdets præstationer og potentiale. Han er altid klar med positive ord til holdet, opbakning og støtte. Fokuserer på, hvad der er godt og samler op på, hvad der kan gøres anderledes næste gang, hvis en kamp tabes. Det er Martins fortjeneste, at sammenholdet er blevet super godt, på trods af, at spillerne kommer forskellige steder fra. Denne vilje og gejst medvirker i stort grad også til, at vi forældre bakker op. Oveni hans interesse og engagement som træner, bruger han også oceaner af tid og hjerteblod i klubben. Martin er næstformand i klubben, hvor han håndterer mange forskellige opgaver såvel internt som eksternt. Samtidig er han også medansvarlig for klubbens ”teencoach”-program. Han sidder i markedsføringsudvalget, er ansvarlig for kommunikation til kommunen og er ansvarlig for U6/U8 mix omkring tilmelding til stævner m.v. Og så selvfølgelig U14-pige og drengetræner. STG ville simpelthen bare ikke være det samme uden Martin. En klippefast støtte, et varmt og empatisk menneske, en top engageret træner, men altid med fokus på, at alle skal være med og have det sjovt. En træner som Martin er der bare ikke ret mange af. Det ved vi, så derfor er vi så glade for at han er netop vores træner!

Det husker vi bedst vores træner for: Spillernes største minde med Martin: Når de har været på Påskecup i fire dage, hvor de kommer tæt på hinanden - også udenfor banen.

Vores træners største bedrift: Martin er næstformand i klubben. Det betyder en masse forskellige arbejdsopgaver. Han er også medansvarlig for U8-mixholdet og sørge for, at de bliver tilmeldt stævner. Og så er han træner for U14-pigeholdet og U14-drengeholdet.

Foto: editorial

Søren Lehmann

Søren Lehmann Petersen

Søren Lehmann

Navn: Søren Lehmann Petersen

Alder: 47

Kælenavn: SLAP

Klub: Team Favrskov Håndbold

Hold: Dame Senior 1

Dette motto beskriver vores træner: Hvis plan A ikke virker, så har alfabetet 27 andre bogstaver.

Derfor er vores træner den bedste: Søren er den bedste træner. Ikke som alle andre. Han er den mest engagerede træner. Han bruger utallige timer på at overveje, hvordan vi kan udvikle os, både som hold og som individuelle. Søren er ikke blot vores træner. Han er en kanon god kammerat for os alle. Han kender os ud og ind både på banen og udenfor banen. Han har været vores træner lige siden, vi startede til håndbold som helt små. Søren tjener ikke en krone på at træne os og har aldrig gjort det. Vi er nok nærmere en udgift for ham med alle de McFlurrys og andet guf, han giver os. Søren er rigtig klog indenfor håndbold, og har selv spillet det engang, men han er nok bedst på trænerbænken. Han er rigtig dygtig til at gennemskue vores styrker og svagheder, og til at hjælpe os til at håndtere dem bedst muligt. Søren er en enormt dårlig taber og går 100% ind i det han sætter sig for. Han er den bedste træner, fordi han formår at udvikle os som individuelle og som holdspillere, og fordi han også er den bedste kammerat. Han forstår, at vi er unge, og at vi går i gymnasiet. Derfor lader han os selvfølgelig gå til de fester, der nu engang er og melde afbud, når der skal laves lektier, men han regner samtidig med, at vi er klar og kæmper 100% og er ærlige overfor os selv og for vores holdkammerater. Vi skal være seriøse og udøve noget hver gang, men vi skal også have det pisse sjovt. Der er stor fokus på det sociale. En anden ting, der gør Søren til bedste træner, er, at han kæmper for os, som var vi hans egne børn. Vi stod til at skulle skilles ad som U18. Men her trådte Søren til. Han kæmpede mod klubben, og fik lov til at holde holdet samlet, så vi er rykket op som senior sammen. Han lovede klubben, at der ville komme resultater, og det kunne han gøre, da han tror og stoler fuldt og fast på os. Vi står i dag og er sikret oprykning til Jyllandsserie. Så på et år, er vi gået fra serie 2 til Jyllandsserie med ham ved vores side!. Den bedste støtte og motivation. Udover blot at være en god træner for holdet, har også gjort en kæmpe del for klubben, han har nemlig sørget for, at damesiden i TFH ikke dør ud. En masse var nemlig begyndt at forlade klubben, men han har "skabt" en dameside, og derfor er den vokset siden. 

Det husker vi bedst vores træner for: Søren er helt unik. Derfor har vi haft utallige gode minder med ham.

Vores træners største bedrift: Sørens største bedrift er selvfølgelig os. Han bruger det meste af sin tid sammen med os, og når han ikke er sammen med os, så tænker han på den næste kamp, eller på hvad vi skal arbejde på. Han bruger meget tid på at fortælle os, at han ikke kan sove om natten, hvis vi uheldigvis har haft en mindre god kamp. 

Foto: editorial

Tina Svanholm

Tina Svanholm Levorsen

Tina Svanholm

Navn: Tina Svanholm Levorsen

Alder: 39

Kælenavn: Tigermis

Klub: Astrup-Sønderskov IF (ASIF)

Hold: U12 og U10

Dette motto beskriver vores træner: Meget mere end blot en træner.

Derfor er vores træner den bedste: Drengene: Tina råber, men giver krammere bagefter. Hun tager os med til bowling og pizza. De voksne: Ildsjæl, hidsigprop, drivkraft og klubånd. 

Det husker vi bedst vores træner for: Som forældre husker vi Tinas kæmpe engagement for vores drenge - allerede fra de var små. Hun så et talent, vi ikke kunne få øje på, men hun holdt ved og vi ser det nu. Tina er også den eneste, vi kender, der har 30 timer i døgnet.

Vores træners største bedrift: ASIF’s overlevelse. Året er 1987. Der render en lille pige rundt i Astrup, der gerne vil spille håndbold, men der er ingen hal. Pigen har en far, en mand med en mission, en ildsjæl. Han går i gang med at samle sponsorer, samle byens folk, håndværkere, frivillige, alle der har lyst til at hjælpe. Og det lykkes. I 1989 står hallen klar. Klar til, at Tina kan komme til sin første håndboldtræning. Tina er træner i ASIF, en lille landsby i Vendsyssel, der tæller 579 indbyggere. Men Tina er meget mere end blot en træner. Hun er formand for håndboldafdelingen på 10. år, hun sørger for sponsorer, spillertøj, flytter kampe så det behager alle, laver bordplan for 700 mennesker til den årlige halfest, og så er hun holdkammerat. Tina startede sin trænerkarriere som ganske ung med de små piger i Astrup. Årene efter var ungdomsafdelingen ved at uddø, men Tina ville det anderledes. Hun hentede byens drenge fra børnehaven allerede i 3-4 års alderen, de spiller i dag U12 og hun træner dem stadig. I årene 2006-2010 stod dameafdelingen uden træner - igen trådte Tina til, indtil der igen kom en ny træner til. Tina er i høj grad medvirkende til, at der overhovedet er en børne/ungdomsafdeling i ASIF i dag og faktisk også dameafdelingen, der tæller to hold. Over halvdelen af seniorspillerne kommer fra andre byer, men det er pga. folk som Tina, en pige med så meget klubånd, der lokker folk til lille Astrup. Tina er på mange måder født ind i det. Svend Erik, Tinas far, drivkraften bag hallens opbyggelse og formand igennem mange år døde desværre pludseligt i 2010, men Tina bærer det videre. Tina får ingenting for hendes kæmpemæssige arbejde, hendes drenge samler ind til den årlige kurv, men hun får lov til at udføre det passionerede arbejde, hendes far startede for så mange år siden, og det bliver hun mindet om hver gang, hun sætter sine fødder i hallen og kaster et kærligt blik på sin fars mindetavle.

Foto: editorial

Henrik Pedersen

Henrik Pedersen

Henrik Pedersen

Oddenses 2. divisionshold

Navn: Henrik Pedersen

Alder: 43

Kælenavn: Pedersen

Klub: Oddense/Otting GF

Hold: 2. division og ungdomskonsulent

Dette motto beskriver vores træner: Engagaeret og en ildsjæl for klubben.

Derfor er vores træner den bedste: Han er engageret og gør en kæmpe indsats for vores klub. Vi er en lille klub, som ligger i en lille by på ca. 700 indbyggere. Henrik er en ildsjæl for klubben, som kæmper for både at få nye spillere og sponsorer. Vi er til denne sæson rykket op i 2. Division. Det vil sige, at vores lille klub har det højest rangerende damehold i Skive, Mors, Thy og Vinderup kommune. Han er ligeledes ungdomskonsulent. Han hjælper trænerne i klubben og er en kæmpe støtte for vores unge trænere, som han gerne vil hjælpe og udvikle.Han har styr på alt. Vores træninger er vel koordineret, han er oplagt til alle kampe og kender de andre hold. Han hjælper med både 2. holdet og vores U18. Han er med til, at vi alle synes, det er sjovt at spille håndbold, og at vi alle udvikler os som spillere, trænere og klubmedlemmer.

Det husker vi bedst vores træner for: Hans engagement i vores lille klub. Han arbejder, kæmper og lægger sjæl, i alt han gør. Det er tydeligt, han elsker at være træner.

Vores træners største bedrift: Da vi rykkede op i 2. Division og faktisk ligger nr 4 lige nu. Vores mål var bare at blive. Men han udviklede spillerne, fik nye til og viste, han troede på alle mand.

Foto: editorial

Erling & Kim

Erling Jensen & Kim Langkjær

Erling & Kim

Navne: Erling Jensen & Kim Langkjær

Alder: 47 og 50

Klub: Billund IF Håndbold

Hold: U16-piger

Dette motto beskriver vores træner: Fair play, men de skal have kamp til stregen.

Derfor er vores træner den bedste: Vi er glade for dem, når vi alle kommer hjem fra efterskole, vil vi igen spille håndbold i Billund IF med Kim og Erling som trænere.

Det husker vi bedst vores træner for: Vi har utallige minder med i rygsækken fra vores sommerture til Ungarn de sidste år. Hvor den både har stået på håndbold, men også godt vejr og leg/badning ved Balaon-søen og en masse hygge om aftenen. Det er minder, vi har med os for altid.

Vores træners største bedrift: De har aldrig givet op og udviklet os helt vildt som hold. Som U14-piger endte vi i 1. division. Det var første gang i historien, at et ungdomshold fra Billund har spillet i 1. Division. I år har vi lige vundet pokalkampen i kredscup og den 14. april skal vi spille om at blive jyske mestre, og det bliver vi nødt til at vinde til ære for vores trænere.

Foto: editorial