Håndbold

Podcast: Bundesliga-skifter påvirker dansk transfermarked

Rene Toft Hansen skal i den kommende sæson spille for Veszprem. ATTILA KISBENEDEK / Ritzau Scanpix

Flere og flere profiler prioriterer Østeuropa eller Frankrig foran Bundesligaen - og påvirker de danske ligaklubbers ageren på spillermarkedet

I denne uges håndboldpodcast fra TV 2 SPORT handler det blandt andet om klubskifter.

Hvorfor vil René Toft Hansen og Rasmus Lauge til Veszprem, når de allerede spiller i verdens bedste liga? Hvad betyder det for de danske klubber, når der er en tendens til, at store spillere skipper Bundesligaen til fordel for Østeuropa eller Frankrig.

Og går det i sidste ende ud over kvaliteten i den danske liga?

- Du kan også blive meget klogere på, hvordan danske ligaklubber scouter spillere. Hvor de kigger hen? Og hvilke overvejelser, de gør sig i forbindelse med sammensætningen af kommende trupper.

Det er Nicolej Krickau fra GOG, Kasper Christensen fra SønderjyskE og TV 2's egen ekspert, Daniel Svensson, der udgør panelet i denne uge.

Derfor bliver der også talt unge trænere.

Hvad er vigtigt som ung træner - og hvordan sætter man sig i respekt? Hvordan har trænerjobbet flyttet sig? Og hvad er egentlig drømmejobbet for en ung, dansk træner.

Du kan høre podcasten i sin fulde længde herunder. Eller finde den der, hvor du plejer at hente dine podcasts.