Håndbold

Øl og trommestik kastet på banen i dramatisk afslutning

Der blev kastet med genstande fra tilskuerpladserne i en dramatisk afslutning på kampen mellem Skjern og KIF Kolding København.

Der var drama for alle pengene, da Skjern og KIF Kolding København i dag tørnede sammen i 888-ligaen. 

Med få minutter igen fløj der nemlig både en trommestik og en fyldt fadøl efter Skjerns målmand, Tibor Ivanisevic, da han havde taget sit tredje straffekast i kampen. 

Kasteskytset kom flyvende fra afsnittet i Skjern Bank Arena, hvor KIFs fans befandt sig. Noget der også straks fik både spillere og trænere på banen til at reagere.

- Vi har nogle fantastiske fans, men det hører naturligvis ikke hjemme, at der bliver kastet ting på banen. Det var også derfor, jeg lige var over ved vores fans og sige, at de skulle slappe af, siger KIF Kolding-træner, Lars Frederiksen, der bliver bakket op af Skjerns Kasper Søndergaard.

- Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at man ikke er ligeglad med, hvad der foregår på banen. Både som spiller, men også som tilskuere, men man skal naturligvis holde sig fra at kaste trommestikker og øl på banen.

Udover uroligeder fra tilskuerpladserne, så blev det også et drama på banen, da KIF var få sekunder fra at få et enkelt point med hjem.

Det lykkedes dog ikke for gæsterne at få scoret i de sidste sekunder, og Skjern kunne løbe med sejren på 25-24.

Bo Spellerberg var rasende efter afslutningen på kampen mod Skjern i 888-ligaen. Video: Simon Tordrup Jensen