Stor, større, størst: Skal Peter Ingemann en tur forbi Skjern?

16x9
Skjern har leveret en af de største præstationer af et dansk håndboldhold, da Veszprem blev slået ud af Champions League. Foto: John Randeris / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Til lands, til vands og i luften. You name it. Peter Ingemann har været der.

Spørgsmålet er nu, om den gode Ingemann skal en tur ud i det vestjyske for at besøge Skjern Håndbold med det formål at få analyseret, om indtoget i Champions Leagues kvartfinaler - på bekostning af storfavoritterne fra Telekom Veszprem - er det største danske håndboldresultat nogensinde.

På en dag som i dag er det nok påkrævet at slå fast: Nej, det er ikke en aprilsnar! Bjarte Myrhol og hans pragtfulde følgesvende eliminerede ét af Europas allerbedste mandskaber og det endda uden de helt store problemer.

Og så tilbage til sensationens størrelse og omfang.

Lidt fakta kan måske være med til at skabe klarhed.

Skjern Håndbold omsætter for godt og vel 20 mio. kroner.

Mr. Skjern - eller for den sags skyld, Mr. Dansk Håndbold - Carsten Thygesen udlodder i omegnen af 11 mio. kroner til trænerduoen Ole Nørgaard og Henrik Kronborg til at stable et håndboldhold på benene.

En kort historie fortæller mere end mange ord. Telekom Veszprem ønskede at få Bundesligaens topscorer, Petar Nenadic fra Füchse Berlin, imens han havde et halvt år tilbage af sin kontrakt. Han ankom 1. januar 2018 med det formål at bringe Champions League-trofæet til Ungarn.

Pris: transfer på 3.5 mio. kroner, og serberens løn ligger sikkert ikke under 3 mio. kroner - ja, så har du, kære læser, et meget godt billede af, hvor stor den økonomiske forskel egentlig er.

På verdensplan – læs europæisk – overgås den ungarske traditionsklub kun af:

  • HC Vardar – hvor den stenrige russer, Sergej Samsonenko, kaster rundt med millionerne.
  • PSG – hvor Qatar-milliardæren, Nasser AL-Khelaifi, kun vil have det bedste af det bedste.
  • FC Barcelona Lassa – der historisk altid har været et monster af de sjældne – ogsĂĄ i hĂĄndbold.

Det er dørene til det eksklusive selskab, Kasper Søndergaard & Co. er ved at åbne.

For fuldstændighedens skyld – og nej, det er ikke en aprilsnar – smed franske Montpellier HB FC Barcelona Lassas store favoritter ud af mestrenes turnering, en times tid efter slutfløjtet havde lydt i Veszprem.

Montpelliers kvartfinalindtog matcher ikke Skjerns pĂĄ sensationsrangstigen, men begge resultater blev en realitet selv om storfavoritterne var i hjemlige omgivelser, da de sidste kvartfinalestreger skulle slĂĄs.

Stor, større, størst?

Faktum er, at det var ”de små” – Skjern og Montpellier – der slog ”de store” ud. Sådan er Champions League formatet sat op. Gad vide, om EHF-toppen skal i gang med at revurdere, hvem der er lille og stor i turneringen for de største og bedste?

Lad mig lige få tid til at være imponeret. Over 120 minutter var Ole Nørgaards drenge bare bedst. Fysisk var det ”de store” mod ”de små” – mænd mod drenge - med Veszprem-spillerne nævnt først.

Billedligt var det David mod Goliat, og som i den bibelske fortælling blev kløgt og mod afgørende faktorer. Illustreret bedst med Jesper Konradssons driven gæk med kæmpen Blagotinsek, der var én af de helt afgørende angrebsnøgler, da Skjern på intet tidspunkt havde problemer med at splitte den ungarske defensiv til atomer.

Angrebstræner Kronborg havde masser af ideer til sine spillere. Lidt ud fra devisen: Det kommer til at gøre ondt, drenge. Til gengæld vil I høste mange frugter, og ikke at forglemme. De vil smage fantastisk.

Forsvarstræner Nørgaard havde også læst grundigt på lektien og fik demonstreret, hvordan et forsvar behandler de forskellige spillestile afhængig af, om opgaven var at tage fart af Lekai eller klare de mange dueller med Nenadic.

Trænerarbejde på meget højt niveau i nuet, men jeg iler også med komplimenter i forhold til rekrutteringen. Jesper Konradsson og Jonathan Stenbäcken er deciderede guldfund.

Stor, større, størst?

Jeg er sikker på, at lille – skadede - Anders Eggert har leveret noget, som historisk vil vise sig at være det største:

11 straffekast: 11 scoringer.

Cirka løbelængde: 440 meter, og de var ikke i spurt!

Cirka spilletid: 5 min og 30 sekunder.

På min top-10-liste rangerer kvalifikationen til kvartfinalen meget tæt på min foreløbige top, der fortæller historien om AG Københavns 2012-eliminering af Barcelona og dermed blev det første danske hold i Champions Leagues Final-4.

Emil Nielsen og hans kammerater møder franske HBC Nantes i kvartfinalen. Skulle det ”umulige” ske, at Skjern Håndbold også bestiger det bjerg, flytter jeg vestjyderne op foran AG København på min top-10-liste over de største præstationer i dansk håndbold

Og sĂĄ SKAL Peter Ingemann til Skjern.