Håndbold

EM-kritik kom bag på Nikolaj Jacobsen: - Alt er ikke sort-hvidt

Nikolaj Jacobsen fortæller ærligt om sin første slutrunde som landstræner.

Se Danmark mod Frankrig i Golden League torsdag klokken 20.40 på TV 2.

Nikolaj Jacobsen savner større respekt for modstanderne, bedre forståelse for nuancerne omkring et landshold og er helt generelt ked af, at mediebilledet i Danmark ofte bliver tegnet så sort og hvidt. 

Det er nogle af de ting, han kommer ind på i sit første store interview siden slutrunden i januar.

Selvom jeg synes, jeg var godt forberedt, kom noget af kritikken alligevel bag på mig

Nikolaj Jacobsen, landstræner

Før EM i Kroatien, som var hans første som landstræner, blev Danmark nævnt som guldfavorit i adskillige medier. Det på trods blev semifinalen endestationen for landsholdet, der led et smerteligt overtidsnederlag mod vores svenske naboer.

Og da det heller ikke lykkedes Nikolaj Jacobsen tropper at slå Frankrig i bronzekampen, måtte de danske herrer rejse tomhændede hjem med en efterfølgende kritik, som ifølge landstræneren ikke var helt fair.

Men hvad lærte han? Var presset hårdere end forventet? Og spillede medierne en rolle i semifinalenederlaget til Sverige?

Få alle Nikolaj Jacobsens svar her

Hvordan var det for dig personligt?

- Det var hårdt, lærerigt, sjovt, spændende. Alle de ting, som jeg håbede på, at det ville være. Jeg vidste godt, at det ville blive nogle lange dage, for jeg har jo selv været til slutrunder som spiller og også været afsted med TV 2. Jeg ved, hvor lange dagene er. Så jeg synes, det var alt det, jeg forventede mig af nogle rigtig gode timer sammen med spillerne og lederne.

- Det var nogle rigtig spændende kampe – måske også lidt for spændende mange af dem, men sådan er det, når det er tæt i toppen af herrehåndbolden. Heldigvis har jeg en rigtig god hjælp i Henrik Kronborg, som hjælper mig utroligt meget. Claus Hansen (forhenværende ungdomslandstræner, red.) , Sten Kaj (videomand, red.) var også til rigtig stor hjælp. Holdleder Kaj Johansen gør et fantastisk stykke arbejde, og jeg synes selv, vi har ramt plet med de to nye behandlere Kristoffer og Anja. Så jeg har været begunstiget af virkelig at have nogle gode folk omkring mig, som har hjulpet til, at vi slap godt igennem en lang måned.

- EM er ikke kun de sidste 14 dage, det er også de 14 dage op til. Jeg tror, vi var sammen i 28 eller 29 dage i træk. Det slider, men det var rigtig sjovt.

Hvad lærte du?

- Jeg lærte, at vi skal blive bedre på mange ting. Vi spillede en fin slutrunde, men vi skal blive bedre til mange ting. Jeg kan se, at vi specielt defensivt, mod de nationer vi gerne måler os med, har et stykke at forbedre. Hvis vi skal op og have fat i de helt sjove medaljer, er vi nødt til at blive bedre defensivt.

Var presset hårdere end forventet for dig personligt?

- Jeg vidste det jo godt, for jeg har været tæt på i mange år. Men det er da lidt specielt, at der er 5,6 millioner, der egentlig synes, at de er dygtigere end dig, mens de 14 dage står på. Jeg er glad for, at jeg nogle gange lige kan minde mig selv om, at jeg ud af de 5,6 millioner trods alt er den eneste, der har vundet nogle ting.

- Det kan man godt minde sig selv om, for man bliver jo høvlet og haglet ned fra alle sider, når det går skidt. Til gengæld får man også en masse ros, når det går godt. Så man skal tage det sure med det søde, og det skal man lige lære at tackle. Selvom jeg synes, jeg var godt forberedt, kom noget af kritikken alligevel bag på mig. Men ikke mere end, at jeg lever fint med det.

- Jeg har fundet ud af, at taber vi til Frankrig, er det okay. Taber vi til alle andre hold, så er det en katastrofe og en fiasko.

Hvad mener du med det?

- Det er så tæt. Vi kunne ligeså godt have tabt til Tyskland. Vi spiller rigtig godt i puljekampen mod Spanien, og den kunne vi ligeså godt have tabt. Du så selv Slovenien-kampen – den var også tæt og lå i lang tid på vippen. Sverige kommer i en EM-finale ved at tabe tre kampe. De er heldige med, at turneringen lige flasker sig. Min personlige holdning er, at Frankrig og Norge var de to bedste hold til EM.

- Men det er så tæt. Og så er det sådan, at hvis det er Frankrig, så er det okay, fordi Frankrig har vundet så meget. Så de er gode. Men i forhold til resten synes alle – og det er journalister, og folk bag skærmen hjemme i stuerne – at Danmark er det næstbedste hold i verden. Og jeg ved ikke helt, om jeg synes, vi er på det niveau lige nu.  

Din forgænger Gudmundur Gudmundsson sagde ofte, at den danske presse var for unuanceret, når det ikke lige gik, som det skulle. Hvad siger du nu?

- Jeg synes ikke kun, det er den danske presse. Vi er dygtige til at køre det godt op, og når det går godt, er vi allesammen med. På samme måde går det også den anden vej. Det må man leve med.

- Det skal ikke misforstås. Jeg sidder ikke og piber over det. Jeg ved udmærket godt, hvilke ting der går i gang. For mig handler det mere om respekt. Men er det så et samfundsproblem? Har vi nok respekt for hinanden med diverse sociale medier, hvor det er så nemt at ytre sig uden bekostning? Der synes jeg måske, at vi taber respekten mere for hinanden.

- Det er jo ikke kun os, der træner og vil det her. Det er der rigtig mange andre nationer, der også gør. Jeg så en slutrunde, hvor Tyskland blev nummer ni, selvom de var en af mine forhåndsfavoritter inden turneringen. Sådan kan det gå for de store lande også. Det kan være, det sker for Spanien næste gang. Det kan være, det sker for Danmark.

- Jeg tror ikke, det sker for Frankrig. Deres talentmasse er så stor i forhold til alle andres, at de næsten til hver en tid kan stille med et klasselandshold.

Men skal vi danskere – inklusiv ham, der sidder og kommenterer – blive bedre til at tabe?

- Nej, det håber jeg da ikke. Der er da ingen mennesker, der gider at tabe. Jeg tror bare, at man skal have respekt for, at de andre også kan noget. Og at alting ikke behøver være så sort-hvidt. Et nederlag behøver jo ikke være en fiasko. Vi var alle sammen skuffede, da vi taber til Sverige i semifinalen – det skal man være. Også til et svensk hold, som vi inderst inde også selv syntes, at vi var bedre end. Men man må også bare tage hatten af for, at Sverige spillede en virkelig, virkelig god kamp. Der var nogle spillere, der måske også spillede lidt over evne i lige præcis den kamp.

- Jeg synes egentlig, vi prøver mange ting, og mine spillere kæmper. Men det, der overskyggede, var, at vi havde tabt. Det, synes jeg, var lidt synd, for vi kæmpede rigtig, rigtig fint i 70 minutter. Til sidst måtte vi se os slået af et hold, der desværre lige den dag var en lille tand bedre end os på nogle små områder.

Det var et svensk landshold, der stillede med forholdsvis uprøvede kræfter. De var virkelig ramte af sygdom og skader. Kan du forstå, at der opstår den der ekstreme skuffelse i den danske befolkning over et semifinalenederlag, hvor I var favoritter?

- Helt sikkert. Vi var jo selv mindst ligeså skuffede. Jeg siger ikke, at kritikken ikke var berettiget.

- Selvfølgelig ville vi også gerne have vundet. Vi synes selv, at vi burde have vundet over Sverige i sådan en semifinale. Men at gå fra at tabe i forlænget spilletid til at kalde det en fiasko. Det er bare så langt et skridt, at det, synes jeg ikke, er fair i forhold til det, spillerne præsterede på banen. Vi er langt bagud i første halvleg, kæmper os op og kommer igen bagud til allersidst. Alligevel formår vi at redde en uafgjort hjem.

- Der bliver det lige sort-hvidt nok i min optik. Kritikken må gerne være der. Jeg synes bare, at respekten for de andre også skal være til stede. Det er ærgerligt, hvis vi skal trække den dertil, at Sverige får en kæmpe motivationsfaktor i, at den danske presse undervurderer dem så meget, at det nærmest var deres største motivation. At gå ind og vise den danske presse, at de godt kunne spille håndbold.

Har den danske presse ikke forstand på håndbold?

- Jo, det synes jeg. Der er mange dygtige mennesker i dansk håndbold, så det har ikke noget med det at gøre. Men igen, der var bare lagt i ovnen til, at Danmark skulle tage skridtet ind i en EM-finale.

- Der kan vi så vende ordet ”respekt” igen. Det er trods alt nogle dygtige spillere, Sverige har – også selvom Simon Jeppsson, Lukas Nilsson ikke kunne spille, og Lagergren var ude med en hjernerystelse. Jeg har set Mattias Zachrisson lave 7, 8, 9 mål på højre back for Berlin i Bundesligaen. Og at Linus Arnesson så scorer seks gange så mange mål mod os, som han har gjort i hele turneringen – det er selvfølgelig ærgerligt for os. Og at Palicka står med 20 redninger.

- Men vi vidste det godt. Kigger du på 2017-slutrunden, var svenskerne vel det eneste hold i hele slutrunden, der formåede at presse franskmændene – i hvert fald til det 58. minut.  

- Det er så tæt i toppen, så vi kunne godt have tabt tre af de kampe, jeg nævnte tidligere. Det kan være, at marginalerne pludselig ikke er med dig.

- En niendeplads, så kan vi snakke om en fiasko, men ikke, når man ryger ud i en semifinale. Der bliver det for sort og hvidt.

Landstræneren fortæller om presset fra medier og fans. Video: Jonathan Sten Drivsholm

Skal man som landstræner bide sig selv i læben, eller har man mest lyst til at sige ”nu lukker I”?

- Man har lyst til begge dele. Men du skal bare vide, at det er sådan. Jeg ved godt, at når man sætter sig i den stol, så er der en masse meninger, og dem skal du kunne abstrahere fra. Der er rigtig mange, der er uenige, og det er nærmest ligegyldigt, hvad du gør og siger.

- Personligt lærte jeg, at jeg nok er lidt for åben i forhold til nogle ting. Jeg vil nok vælge at lave et eller to interviews mindre til næste slutrunde for at skabe lidt mindre fokus på mig selv. Det kan blive lidt trættende, hver gang man går på nettet at skulle læse en eller andens mening om ens person, som kun er dannet ud fra det, man ser under kampene.