Vores træner

'Måtter' er frivillig og får kuldegysninger, når en ny spiller scorer

Anitta Hansen er en af de frivillige der gør en stor indsats ude i de danske håndboldhaller, og som vi gerne vil hylde her på TV 2 SPORT.

Håndbold kan handle om meget andet end et vinde. Det gør det i hvert fald, når Anitta Hansen trækker i trænertøjet i håndboldklubben i Andst.

- Jeg vil gerne vinde. Vi vil gerne vinde, men det er en stor dyd for mig, at vi har det sjovt, siger træneren i AUI Håndbold, der optræder i Serie 3.

I klubben, der holder til i den sydlige del af Jylland, bliver hun bare kaldt 'Måtter'. For træneren er hele holdets mor og har formået at skabe et håndboldhold, hvor det handler om mere andet end to gange 30 minutters håndboldspil.

Blandt andet derfor er hun, af spillerne på holdet blevet indstillet til ’Vores Træner’ på TV 2 SPORT.

- Folk kommer langvejs for at spille håndbold her. De siger, at de har prøvet at være andre steder henne. Men det sociale i det, og hyggen og glæden ved at spille, kan de finde her. Den yngste er lige blevet 18 og den ældste er over 50. Vi har plads til alle, siger 'Måtter.'

Selv kom hun til klubben for mange år siden, da hun selv spillede håndbold. Siden har sygdom sat en stopper for hendes egen karriere, og derfor må hun nøjes med at diktere og uddelegere.

- Fordi jeg ikke selv kan mere, kan jeg gå herop og være fri og hygge mig. Det er befriende og fantastisk, siger hun.

Så selvom at hun ikke selv kan være med til at træne afslutninger og vendinger, er det med samme glæde og dedikation, som da hun selv spillede.

- Jeg kan få kuldegysninger, hvis der kommer en ny spiller til og hun scorer sit første mål. At se den glæde, over hun scorer i en kamp, gør, jeg jubler ligeså meget ude på sidelinjen. Jeg kan nogle gange få kuldegysninger, fordi jeg selv kan huske første mål i en kamp. Den der følelse der bare løb igennem kroppen på en, den glæde får jeg, hver gang at jeg kan få en af pigerne til at score, siger den 44-årige træner.

Så derfor har 'Måtter' også tænkt sig at fortsætte i AUI i mange år fremover.

- Så længe at jeg kan give dem noget, slipper de ikke sådan lige for mig, siger Anitta Hansen med et stort smil.